Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

More documents

Recommendations

Info

Indhold 03 Forord – Skolelederkrøniken 05 En forening bliver stiftet, de første 75 år – Peter Ussing 24 Venskab og respekt – Birgit Darr 30 Ved en korsvej – Jens Kjær 35 Fod under eget bord – Hans Martin Jepsen 40 Inden for rammerne – Jens Færk 44 Ånden fra ’97 – Erik Lorenzen 50 Noget for sig selv – Carl Bagge 54 Vision, mission & fusion – Styregruppen i SFR 58 Skolelederforeningernes sekretariater 63 Hilsen fra partiernes skolepolitiske ordførere 70 Hilsen fra tidligere undervisningsministre 74 Hilsen fra undervisningsministeren – Bertel Haarder 77 Hilsen fra KL’s formand – Erik Fabrin 80 COK/Den kommunale Højskole – Hans Jesper Højlund 84 Folkeskolen de sidste 25 år – Peter Ussing 92 Perspektiver i skoleledelse – Lars Qvortrup 103 Litteratur om skoleledelse Skoleledelse 8/2007 Udgiver Skoleledernes Fællesrepræsentation www.skolelederne.org Redaktion Jens Færk, Erik Lorenzen, Anders Balle, Marianne Kyed, og Michael Diepeveen 4 • Skoleledelse • oktober 2007 Forside Ukendt pigeskole ca. 1915 Udlånt af Dansk Skolemuseum Illustrationer Niels Nyholm, Philip Adrian, Anne Mette Welling, Sine Fiig, Claus Deleuran, NINA, TAGE, Jørgen Ussing, Folketinget, Dansk Skolemuseum, private fotos m.fl. Annoncer DG Media a•s Studiestræde 57 1455 København K Tlf.: 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Oplag 6.000 Produktion, design og tryk Datagraf A/S www.datagraf.dk ISSN: 19024398 100 årS jubilæum SkolelederforeningerneS Medlem af Dansk Fagpresse
De første 75 år Peter Ussing Næstformand 1974-78 Danmarks Skoleinspektørforening / Skolelederforening Formand for Nordjyllands Amtskreds 1978-82 Fhv. skoledirektør I 1885 malede Malthe Engelsted billedet ”Hos Inspektøren”. Det er et af de få – måske det eneste maleri – der viser en skoleleder i funktion. Man ser en overdimensioneret overlærer, som skolens leder dengang blev kaldt, stå foran den forskræmte dreng, der klistrer sig op ad den lukkede kontordør. Der er myndighed og streng autoritet over hele billedet. Der er næppe tvivl om, at vi også oplever skolelederens selvforståelse på det tidspunkt, og den svarer meget godt til al anden opfattelse af ledelse dengang. Men i virkeligheden var lederstillingen ikke uden nuancer, selv om rollen også af lærerne blev forbundet med stor autoritet. Det var dog endnu en rolle i sin vorden. En stilling under udvikling Den urbanisering, der fulgte industrialiseringen i slutningen af 1800tallet, medførte et stigende elevtal i købstadskolerne og oprettelse af nye skoler. Dette aktualiserede lederproblemet. Med indførelsen af almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen) i 1881, og med stigende krav til folkeskolens faglige indhold, blev forventningerne til både ledere og lærere forstærket. Der kom ønsker om et fagligt tilsyn til afløsning af det gejstlige, der blev ført af sognepræsten, provsten og biskoppen. Den tilsynsvirksomhed, som blev udøvet af skolekommissionerne, blev efterhånden uoverkommelig. Indholdet af lederstillingerne var ikke nærmere beskrevet, hverken administrativt eller pædagogisk. Det hænger måske sammen med, at skolen befandt sig i en overgangsfase, hvor der endnu var få seminarieuddannede overlærere. Nogle af de første overlærere var teologer, der også var kateketer ved den stedlige kirke. De fungerede ofte kun i få år, før de fik et præsteembede. De havde ikke egentlige tilsynsfunktioner. Dem havde som nævnt skolekommissionen. Der fandtes ingen central stillingsbeskrivelse, kun enkelte kommunale instrukser. Men behovet voksede, og der havde gennem mange år været modsatte opfattelser mellem lederne og lærerne, idet de sidste ikke ønskede skolelederen betegnet som deres foresatte, da det indebar, at lederen så 100 Skolelederkrøniken 1907–2007 SkolelederforeningerneS årS jubilæum Malthe Engelsted: Hos Inspektøren, 1884. Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. blev et led mellem den enkelte lærer og skolekommissionen. I landsbyskolerne havde man den tætte forbindelse. Overlærermøderne Købstadskolen oplevede i disse år stigende vanskeligheder som følge af forfatningskampen, der gennem mere end 20 år forhindrede en ny skolelov. Dette forhold sammen med den ustrukturerede overlærerstilling fremkaldte et behov for, at skolelederne drøftede fælles problemer. I 1892 tog overlærer Møller, Rudkøbing, initiativet til afholdelse af et fælles møde i Vejle for overlærerne i hele landet. Det blev indledningen til årlige overlærermøder, hvoraf det første fandt sted i 1893, arrangeret af et mødeudvalg med overlærer Hans Østergaard, Aalborg, som formand. På mødet blev der opstillet en liste over opgaver, som mødeudvalget skulle virke for at få løst: 1. Ensartede Benævnelser af Bestyrere af kommunale Skoler. 2. En Normalinstruks, anbefalet af Ministeriet, eller i alt Skoleledelse • oktober 2007 • 5
Page 1 and 2: 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleled
Page 3: FORORD Siden Overlærerforeningen s
Page 7 and 8: ”Foreningens Formaal er at skabe
Page 9 and 10: Annonce Skoleledelsen 2 - Okt 071 1
Page 11 and 12: Dog skulle undervisningsinspektøre
Page 13 and 14: 100 årS jubilæum Skolelederforeni
Page 15 and 16: ”Vi må forlange os sammenlignet
Page 17 and 18: Mange af de medlemmer, der kom ind
Page 19 and 20: Ved foreningens årsmøde i 1977 bl
Page 21 and 22: erforeningen var medlemmer, der fan
Page 23 and 24: Lærernes Pension er til for lærer
Page 25 and 26: Overskrift fra Jyllands-Posten 1. o
Page 27 and 28: var blevet borgmester i Århus, og
Page 29 and 30: En lettere hverdag på biblioteket
Page 31 and 32: større ansvar og flere opgaver. De
Page 33 and 34: at få ændret sin organisatoriske
Page 35 and 36: Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 37 and 38: Hans Martin Jepsen taler “betænk
Page 39 and 40: Vi fik en forening, hvor tingene fo
Page 41 and 42: Også Lederforeningen holdt nu ikke
Page 43 and 44: Skoleledelse • oktober 2007 • 4
Page 45 and 46: Formanden på talerstolen ved behan
Page 47 and 48: Stemmeafgivelse på en repræsentan
Page 49 and 50: Navnet SONO dækker i dag ikke alen
Page 51 and 52: konsulent med ansvar for både skol
Page 53 and 54: ORBEREDELSE…. www.vs-danmark.dk F
Page 55 and 56:
Således præsenterede den nye sama
Page 57 and 58:
En stærk lederforening Der er en r
Page 59 and 60:
Bestyrelsens mødelokale. Sekretari
Page 61 and 62:
Sekretariatslederne I dette histori
Page 63 and 64:
Ordførernes hilsen Uanset hvem, de
Page 65 and 66:
debat om folkeskolen har efterladt
Page 67 and 68:
Pernille Vigsø Bagge Cand.theol. S
Page 69 and 70:
It med muligheder Kender du til de
Page 71 and 72:
lede, så den enkelte leder kan ska
Page 73 and 74:
Skoleledelse • oktober 2007 • 7
Page 75 and 76:
til og dokumentere god praksis, så
Page 77 and 78:
Skolelederkrøniken 1907-2007 Skole
Page 79 and 80:
Vandfrie urinaler til skoler, børn
Page 81 and 82:
ådighed, syntes at have været Læ
Page 83 and 84:
Brandvarslingsanlæg Automatiske br
Page 85 and 86:
I løbet af 1980´erne kom man i st
Page 87 and 88:
sammensætning af mennesker fra for
Page 89 and 90:
fundet. Skolen skal ikke ”primær
Page 91 and 92:
Litteratur Peter Ussing Olsen: Skol
Page 93 and 94:
drenes generationsgamle erfaringer.
Page 95 and 96:
Alle disse fænomener er inklusions
Page 97 and 98:
den til at løse opgaver med, alene
Page 99 and 100:
TILBUD TIL MEDLEMMER AF SKOLELEDERN
Page 101 and 102:
ens knap så mange teoritilbud. Det
Page 103 and 104:
Litteratur I kapitlet om skoleleder
Page 105 and 106:
Uddannelse af teamkoordinatorer Ved
Page 107 and 108:
Forældresamarbejdet: Nøglen til d
show all

Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?