Skoleledelse 08/2007 - Skolelederne.org

100
årS jubilæum
SkolelederforeningerneS
48 • Skoleledelse • oktober 2007
Skolelederkrøniken 1907–2007
Efter årtusindskiftet får publikationerne ny form og layout.
Efter frigørelsen af DS i ’97 oplevede vi et behov for, at
vores synspunkter kunne varetages lokalt, dvs. først og fremmest
i hver eneste kommune. Engagerede skoleledere påtog
sig rollen som kommunerepræsentant for kollegerne og skul­
le nu ud over fra begyndelsen at agere som budbringer af de
centralt fra kommende meldinger så senere deltage i ”forhåndsdrøftelser”
om nyansatte skolelederes løn og være den
samlende person for DS i kommunen.
Gennem særlige nyhedsbreve til kommunerepræsentanterne
og ved afholdelse af konferencer – også for de såkaldte
tovholdere i de nye kommuner – forsøgte vi at opkvalificere
disse skoleledere til varetagelsen af et – absolut ulønnet og
vanskeligt kollegialt – job, der jo manglede netop selve målet:
Retten til at underskrive en aftale om løn og arbejdsvilkår.
En ret, der indtil for to år siden lå i lærerkredsen.
Lederforeningen i DLF fik i 2005 overdraget denne ret af
LC, og dermed måtte bestyrelsen i DS og senere repræsentantskabet
tage stilling til, om der fortsat skulle kæmpes en
kamp med Lederforeningen om medlemmerne – eller om
opgaven nu var at samarbejde med Lederforeningen, mens
DS stadig havde et acceptabelt medlemstal og styrke til
gennem forhandlinger at sætte et solidt fingeraftryk på rammerne
for en fælles skolelederforening.
Vi valgte det sidste og kunne i en lang prøvetid, nemlig
ca. 1½ år, efterprøve, om Lederforeningens holdning til skoleledelse
og foreningsvirksomhed i alle aspekter var uafhængig
af Lærerforeningens meninger. Samtidig var opgaven at
sammensætte et nyt foreningsgrundlag uden at sætte alle
DS­holdninger over styr.
Gode perspektiver
I samarbejdsperioden har vi på forskellig vis kunnet demonstrere
større styrke end førhen hver for sig. Synliggjort udadtil
gennem bl.a. Kodeks for God Skoleledelse og indadtil gennem
mange gode samarbejder lokalt og regionalt om såvel
løndannelse (lokalløn) som kommunikation og kursusvirksomhed
m.m. En ny, fælles skolelederforening vil have nået
de mål, der var årsag til adskillelsen i 1997 – og lidt til.
En lang række forhold er gennemarbejdet, og vi har oplevet,
at holdningen til skoleledelse er ens i de to foreninger.
Enigheden går oven i købet så langt, at et perspektiv i en
fælles skolelederforening også omfatter, at alle i skolens
ledelse – og hermed altså også SFO­ledere og administrative
ledere – er naturlige medlemmer af ”Skolelederne”.
Noget mangler dog. Den totale frigørelse fra DLF og i stedet
en sideordnet placering med de øvrige selvstændige organisationer
i LC – eller en tilsvarende kommende organisation,
der samler alle undervisningsledere i Danmark. Jeg tror,
det kommer inden for en overskuelig fremtid.
Der er al mulig grund til at rose skiftende amtskredsformænd
og landsbestyrelsesmedlemmer for en fornem indsats.
Ved deres engagement har vi landet over kunnet markere
Danmarks Skolelederforening som en troværdig og
værdig samarbejdspartner. Jeg vil i den forbindelse gerne
rette en særlig tak til skoleinspektørerne Knud Nordentoft,
Hellerup Skole, og Annette Belling, Vallensbæk Skole, for
flot sparring og medleven i de henholdsvis 5 og 2 år, de har
været foreningens næstformænd.
Ud fra en forventning om, at Danmarks Skolelederforening
snart ikke længere står alene, men er i færd med ”en omvendt
Dalgas” (Hvad indad tabes, må udad vindes), er det
også vigtigt at rette en tak for godt og relevant samarbejde
til periodens undervisningsministre, øvrige lands­ og kommunalpolitikere
samt valgte, ledere og medarbejdere i alle
de organisationer og ministerier, vi har samarbejdet med.
Det skulle glæde mig, om man om få år kigger tilbage på
dette tiår, tænke på det med veneration og måske endda vemod,
men med glæde over skoleledernes helt selvstændig
placering i det organisatoriske billede, og tænke… Der var
engang. ■