PDF-version - Kulturministeriet

ARKITEKTUR
MARIEBJERG KIRKEGÅRD, Gentofte 1925-35
Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945)
Skoven, dens lysninger, enge og overdrev har eksistentiel betydning,
fordi Danmark er et skovland, hvor rydninger er en forudsætning for
dyrkning. Mariebjerg Kirkegård har kunstnerisk betydning, fordi “rydningen”
hér er omsat til dyrkningskunst og arkitektur.
Dyrkningslandskabets enge, grøftekanter, stendiger og grønsværsgange
langs veje, markhegn og bryn genfi ndes i lysningen i den skov, der
danner ramme om gravkvartererne. Mariebjerg Kirkegård har desuden
betydning som gennembrudsværk for det moderne, fordi den viser,
hvordan man kan skabe sammenhæng mellem kirkegård og gravsteder,
mellem enhed og helhed. Det kunstneriske problem er løst efter en
æstetisk organisationsmetode, der er udsprunget af en nyklassicistisk
tankegang, der går ud på at acceptere og organisere monumenterne i
en landskabelig situation.
Resultatet er en række regelmæssige kvarterer indrammet af takshække
kædet sammen af elme- og pilealleer. I denne arkitektoniske, rumlige
orden er der indføjet den lille ønskede uklarhed, som også er en væsentlig
del af det moderne havekunstneriske udtryk, i form af letløvede
eksotiske træer og buske og blomstrende, hjemmehørende frugttræer.
Mariebjerg Kirkegård med Frits Schlegels kapel er et enestående
eksempel på et hjemsted for mennesker efter livet. Et landskab der er en
kunstnerisk forfi nelse sat i en arkitektonisk og demokratisk ramme.
AARHUS UNIVERSITET, Århus 1931-
Kay Fisker, C.F. Møller, P. Stegmann, C.Th. Sørensen
Aarhus Universitetet signalerer lysere tider for byen og landet ved opførelsen
i trediverne. Arkitekturen er moderne, umiddelbart antimonumental,
som en organisk fortolkning af den åbne campus midt i byen,
og som et markant og robust vidnesbyrd om, hvor smukt og humant en
større struktur i en bymæssig sammenhæng kan udvikles i mere end 70 år.
Universitetsbygningerne er placeret omkring et dalstrøg, rytmisk
forskudte og af passende længder – tilpasset terrænet, og således at
dalen kan forblive ubebygget. Alle længer er opført i ét materiale – gule
teglsten er brugt til facader, tag og belægninger, hvorved bygningskroppene
fremstår homogene, enkle og prismatiske med rene saddeltage
uden udhæng. Højest placeret lukker hovedbygningen med aulaen af
mod Ringgaden, med et mere ekspressivt formsprog som kontrast til de
enkelte fakulteters nøgterne præg.
Aarhus Universitet er en hyldest til tegl som materiale. Teglen væver
bygningerne sammen i en dialog med landskabet og skaber en afdæmpet
monumentalitet med en regional dansk karakter, tydeligst i aulabygningen,
hvis gavl troner over dalstrøget. Her samler en amfi teatralsk
terrassering landskabet som kontrast til aulaens teglbelagte gårdrum,
hvorfra hele universitetets samlende tanke åbenbarer sig. Denne unikke
integration af landskab og bygninger styrkes af parkens karakterfulde
egegrupper, der markerer topografi en og forstærker landskabet. Med
tidens fylde fremmes et storladent landskab af et nærmest pastoralt tilsnit
– på samme tid klassisk og regionalt.
Mariebjerg Kirkegård i Gentofte.
Foto: Malene Hauxner.
Aarhus Universitet – hovedbygning. Bygning og landskab.
Bygget af Kay Fisker (1893-1965), C.F. Møller (1898-1988),
Poul Stegmann (1888-1944), C.Th. Sørensen (1893-1979).
Foto: Jens Lindhe.
13