You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
64 SCENEKUNST<br />
Kenneth Milldoff i rollen som Jeppe fra Malmö<br />
Dramatiska Teaters opsætning Jeppe 96 efter<br />
Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget.<br />
Foto: Anders Mattsson.<br />
Brønden på pladsen St. Sophie ved Seraillets port<br />
i Constantinopel, 1846. Malet af Martinus Rørbye.<br />
Foto: Ole Hein Pedersen.<br />
JEPPE PÅ BJERGET, 1722<br />
Ludvig Holberg (1684-1754)<br />
Jeppe vågner op i baronens seng og ved ikke, om han er vågen eller blot<br />
drømmer. Jeppe åbner øjnene med løkken om sin hals, overbevist om, at<br />
han er død. Jeppe har ondt af alle de niveauer af virkelighed, et næsten<br />
moderne menneske må mestre for at kunne begå sig i verden.<br />
Dramaet Jeppe på Bjerget åbnede lemmen til afgrunden hos den danske<br />
folkementalitet. Holberg introducerede her som uafviseligt folkeligt<br />
ikon den danske taber, undermåleren, alkoholikeren, tåben. I kølvandet<br />
på fi guren Jeppe har vi tyven Egon Olsen, Flyttemand Olsen og<br />
Grisehandler Larsen, ja, næsten den samlede danske fi lm- og tv-skat. De<br />
smarte men misforståede og ærlige idioter, som vi i vores højkomplekse<br />
samfund til stadighed ønsker at være for at frafl y ethvert politisk eller<br />
eksistentielt ansvar.<br />
Dramaet er ganske enkelt genialt og derfor farligt. I sin underholdende<br />
leg med virkelighedsplaner – sociologiske, metafysiske og erkendelsesteoretiske<br />
– inddrager Holberg alt fra Descartes’ syv meditationer til<br />
den mørke politiske tænkning hos Hobbes. I sidste ende taler Jeppe på<br />
Bjergets antidemokratiske og konservative dyder for døve øren. Mere<br />
end noget andet har dette drama hen over det danske land sluppet en<br />
afskyelig, løssluppen folkesjæl løs, der til stadighed hærger og ødelægger<br />
alene ved geni. Det er kunst som anarki, det højeste mål.<br />
Jeppe på Bjerget blev opført første gang et sted mellem slutningen af<br />
september og årets udgang i 1722 på den første Danske Skueplads i Lille<br />
Grønnegade. Trykt første gang i 1723.<br />
ALADDIN, ELLER DEN FORUNDERLIGE LAMPE, 1805<br />
Adam Oehlenschläger (1779-1850)<br />
I disse integrationstider er det betryggende at vide, at en af hjørnestenene<br />
i den danske dramalitteratur tager direkte afsæt i et af den<br />
arabiske kulturs litterære hovedværker. Historien om Aladdin, den af<br />
lykken tilsmilede, stammer fra 1001 nats eventyr, og den udspiller sig hos<br />
Oehlenschläger som et eklektisk møde mellem muslimsk tankegang og<br />
guldaldertidens København.<br />
Over 5 lange, versifi cerede akter – skuespillet strækker sig i uforkortet<br />
stand over fl ere hundrede sider – følger vi den unge Aladdin, fra han<br />
som uansvarlig døgenigt strejfer omkring i Ispahans gader og til forældrenes<br />
bekymring ikke tager sig noget fornuftigt til, til han ved lystspillets<br />
slutning, modnet og ansvarsbevidst, er blevet sultan over Persien. En<br />
udvikling, der på det ydre plan muliggøres af de to magiske rekvisitter<br />
trylleringen og den forunderlige lampe, og på det indre plan motiveres<br />
gennem kærligheden til den skønne Gulnare, som han først skal gøre sig<br />
fortjent til gennem indsigt og viden.<br />
Selv om appelsinerne daler direkte ned i lykkebarnet Aladdins turban,<br />
så er det også sådan, at den letvundne lykke forsvinder lige så hurtigt,<br />
som den kom. Den bestandige lykke derimod skal tilkæmpes gennem<br />
modgang. Ikke forstået på den måde, at lykke tildeles efter fortjeneste,<br />
for i dette romantiske univers er lykken kun noget, der tilfalder den<br />
af skæbnen udkårne, geniet, mens vi andre på trods af alle hæderlige<br />
anstrengelser kun får lamperøg.<br />
Aladdin, eller den forunderlige lampe blev opført første gang den 17.<br />
april 1839 på Det Kongelige Teater.
Change language