PDF-version - Kulturministeriet

56 POPULÆRMUSIK
Liva Weel gør sin entré som Dyveke, omgivet af
muserne, i revykomedien Dyveke fra 1940, hvor
sangen ‘Man binder os på mund og hånd’ blev lanceret.
Foto: Polfoto.
Leo “The Lion” Mathisen. Udateret.
Foto: Scanpix.
12 UDVALGTE SANGE
Kai Normann Andersen (1900-1967)
Musens sang, Den allersidste dans, Pige træd varsomt, Å hvor jeg, ih, hvor jeg,
uh hvor jeg vil, I dit korte liv, Man binder os på mund og hånd, Alle går rundt
og forelsker sig, Gå ud og gå en tur, Glemmer du, Titte til hinanden, Drømmeland,
Gå med i lunden.
Schlagerne, revyviserne og fi lmsangene havde især i 1930’erne og
1940’erne komponisten Kai Normann Andersen som hovedfi gur. Han
vakte lykke i samtiden med sine kække, veloplagte og altid elegante frembringelser
og har gjort det lige siden. De fl este af hans sange besidder en
underfundig charme, undertiden med en overraskende melodisk twist,
som gør, at man aldrig helt ved, hvad den drevne tonemester har i ærmet.
Den schlagertradition, Kai Normann Andersen overvejende arbejdede
inden for, kom oprindelig fra Tyskland, men han formåede at gøre
den helt til sin egen ved hjælp af sin enkle og undertiden næsten naive
stil, der på forunderlig måde kunne lyde så dansk, ikke mindst når han
som f.eks. i ‘Drømmeland’ skrev sig tæt ind på børnesangstraditionen.
I besættelsestiden fi k hans musik en mere refl ekterende tone, hvad
der klædte den, sådan som man især kan høre det i to af hans måske
mest kendte sange, nemlig den stilfærdige protestsang mod besættelsesmagten,
‘Man binder os på mund og hånd’ (1940) og den carpe
diem-agtige ‘I dit korte liv’ (1942). Begge med tekst af Poul Henningsen,
begge fremført og indspillet af Liva Weel, og begge stadig i levende erindring.
Førstnævnte var at fi nde blandt de tre øverst placerede melodier,
da Berlingske Tidendes læsere i december 1999 kårede århundredets
sang, ligesom den – ganske vist uden Kai Normann Andersens melodi
– blev relanceret af hip hop-gruppen Outlandish i 2004. ‘I dit korte liv’
er tilsvarende at fi nde på Kim Larsens album Sange fra glemmebogen fra
2001.
Alle sange kan høres i originalindspilningerne på antologien
Kai Normann Andersen: De bedste, vol. 1-3 (Danica, 1996).
DANSK GULDALDER JAZZ VOL. 1- 4, 1988
Antologi af guldalderjazz (EMI)
Før jazzen blev accepteret som kunstmusik, var den sin tids væsentligste
populærmusik. Trods stærk modstand fra establishmentets side fungerede
jazzen på sine egne præmisser som et naturligt akkompagnement til
ungdommelig optimisme under generationsoprøret i 1930’erne og som
et lysvæld i en mørk tid under besættelsen. Medvirkende var de danske
musikeres høje standard og evne til at give den forkætrede amerikanske
musik et personligt præg.
På antologien Dansk guldalder jazz Vol. 1-4 er der indslag fra alle de
væsentligste solister og orkestre i perioden: Leo Mathisen, Svend Asmussen,
Kai Ewans, Bernhard Christensen, Harlem Kiddies, Børge Roger
Henrichsen og Henry Hagemann. De fi re cd’er demonstrerer, hvordan
Mathisen kunne fordanske Fats Wallers udtryk uden at forråde hverken
Waller eller sin danske baggrund, og hvordan Asmussen lagde grunden
til en livslang karriere som eftertænksom og subtil elegantier. Desuden
understreger udgivelsen, hvordan Bernhard Christensen som en af
de første europæere anvendte jazzen musikpædagogisk, og hvordan
instrumentalister som Erik Parker, Niels Foss, Peter Rasmussen, Helge
Jacobsen, Kjeld Bonfi ls, Jonny Campbell og Max Leth var i stand til at
formulere improviserede soli med så stor melodisk opfi ndsomhed og
rytmisk nerve, at de var tæt på at overgå deres forbilleder.
Der vil uden tvivl om nogle årtier kunne peges på fl ere guldaldre for
dansk jazz, men dette var den første og den, der til dato har stået på det
tungeste folkelige fundament.