PDF-version - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

48 MUSIK Kanon for Musik
MUSIK I en tid, hvor mainstream på godt og ondt sætter den kulturelle dagsorden, har det været afgørende for musikudvalget at minde om spændvidden og den konstante indre dialog i dansk musik. Fra Weyses Morgen- og aftensange over Carl Nielsen, Rued Langgaard og guldalderjazz til ‘Dansevise’, Kim Larsen og TV-2. Derfor præsenterer udvalget to lister, én med populærmusik og én med partiturmusik. De to lister skal dog alligevel opfattes som en samlet helhed. Uden Carl Nielsen ingen Kim Larsen og så fremdeles. Udvalget har i særlig grad opfattet opgaven som et alternativ til den stigende fremhævelse i vor tid af kunstnernes biografi er på bekostning af deres værker. Vi tog afsæt i det forhold, at musik – også dansk musik – kan inddeles i mindst tre hovedområder: den nedskrevne (partiturmusikken), den indspillede (som vi med en mangelfuld kategorisering forkorter ‘populærmusikken siden 1. verdenskrig’) samt den mundtligt overleverede musik (folkemusik, folkeviser, skillingsviser, børnesange med mere). Vel vidende at netop blandingsformerne er med til at holde musikken levende. I den forbindelse har det, af både musikalske og ikke mindst kulturhistoriske grunde, været nødvendigt at udvide kommissoriets værkbegreb. Her tales om “12 danske værker”; men KANONUDVALGET FOR MUSIK Kor- og orkesterchef Per Erik Veng (formand) Forfatter Jørgen I. Jensen Redaktionschef Torben Bille Forskningsbibliotekar og forfatter Inger Sørensen Musiker og forfatter Henrik Marstal musikudvalget har erstattet nogle få af enkeltværkerne med grupper af mindre stykker. Hvad der svarer til et hovedværk inden for de andre kunstarter, er her et af de partiturværker, der opføres til symfonikoncerter og ved operaforestillinger: værker, som kan fylde en aften ud eller en stor del af programmet ved en symfonikoncert. På listen med populærmusik kan et værk til dels svare til en cd-udgivelse. Der er i begge tilfælde tale om værker, som har en stor tyngde, og som er så omfattende, at man kan gå på opdagelse i dem igen og igen. I den klassiske søjle har vi valgt ældre og nyere værker, herunder to genfundne værker, som har vist sig eller vil vise sig at kunne sætte sig tilsvarende igennem som hovedværker, der igen og igen kan udfordre. Grænsen for at komme i betragtning går ved komponister født før 1940. På populærmusiksøjlen er kun værker udsendt før 1990 kommet i betragtning. Nogle af hovedværkerne (i begge søjler) har for længst sat sig igennem med deres egen myndighed; som om man i dem kan høre den danske musiks egen stemme. Det gælder værker som Weyses sange, Drot og Marsk, Elverskud og Maskarade – og i populærmusiksøjlen: Benny Andersens Svantes viser og Kim Larsens Værsgo. “Enhver kanon, også denne, spejler nutiden. Det står vi ved. Med den charme og de begrænsninger, det giver. Musikken overlever det nok.” Men musikkulturen rummer også mindre former, sange, viser, danse, ensatsede stykker, som i høj grad har været identitets- og traditionsskabende uden altid at høre til på koncertrepertoiret; de har en meget stor udbredelse blandt lytterne og kan have høj musikalsk kvalitet. Der er her ofte tale om musik som ‘anvendt’ kunst – musik, der er i brug ved fester, forsamlinger, teaterforestillinger eller i hjemmene. Det er karakteristisk for musiklivet, i Danmark i hvert fald, at den ‘højere’ eller klassiske musik næsten altid har haft kontakter til disse mere populære genrer. Carl Nielsen f.eks. skrev store, internationalt anerkendte symfonier, samtidig med at han med udgivelsen af Højskolesangbogens melodibog var med til at forny den folkelige fællessang. Nogle af de tidlige storværker i dansk musik er også inspireret af folkelige sange eller folkeviser. De fl este af de mindre værker er hver for sig ikke hovedværker, men de repræsenterer tilsammen vitale hovedstrømninger i dansk kultur, som er uomgængelige. Det gælder H.C. Lumbye og udvalget af danske sange, der begge knytter sig til to, nu verdensberømte danske institutioner, som blev grundlagt med 16 må- 49 neders mellemrum i 1843-44, og som begge var demokratiserende: Tivoli og den danske folkehøjskole. Og det gælder i søjlen med populærmusik værker af Kai Normann Andersen og fra den danske guldalderjazz; enkeltnumre ville ikke yde denne musik tilstrækkelig retfærdighed. De korte stykker eller numre kan derimod få en fylde, som deres kvaliteter berettiger til, når man hører dem i sammenhæng. Også i hvad man med et uærbødigt udtryk tidligere kaldte trivialmusikken, er der meget at hente, når man stiller de bedste og mest iørefaldende melodier, schlagerne, ved siden af hinanden. Det har været helt afgørende for udvalget at fremkalde et billede af dansk musik som et samlet univers, der mindst strækker sig fra ‘To lys på et bord’ til Pelle Gudmundsen- Holmgreens Symfoni-Antifoni. Kendere af klassisk musik vil måske undre sig over, at nogle, næsten-kanoniserede komponister ikke optræder på listen. Udvalget har imidlertid set det som sin opgave at fremhæve værker, der er uomgængelige og indholdsrige for enhver, der vil begynde med at lytte til klassisk musik. Den, der får lyst til at fordybe sig yderligere, kan gå videre til Buxthehudes fremragende orgelværker, til Kuhlaus, Hornemans og Lange-Müllers levende scenemusik, til de store symfonier af Holmboe, Koppel og Nørholm – og meget andet. På samme måde vil man i den populærmusikalske søjle lede forgæves efter sange af og plader med navne som Aage Stentoft, Thøger Olesen, Skousen & Ingemann, Steppeulvene og Sort Sol eller for den sags skyld D-A-D. Det skal ikke tages som udtryk for, at disse navne ikke har værdi og i mange tilfælde varighed, om end enkelte af disse navne fylder så meget som lydspor til deres tid og miljø, at det har været fristende at kategorisere nogle af dem som tidløse. Vi har altså modstået fristelsen, fordi enhver kanon, også denne, spejler nutiden. Det står vi ved. Med den charme og de begrænsninger, det giver. Musikken overlever det nok. Og så har vi hele tiden haft for øre, at en kulturkanon først og fremmest er en portal til inspiration og fordybelse, hvor hvert enkelt værk peger på andre, beslægtede værker inden for sin genre. Den er ikke et instrument til at holde det gode selskab indenfor og det mindre gode udenfor.
Page 1 and 2: Kulturkontakten ARKITEKTUR BILLEDKU
Page 3 and 4: FORORD KÆRE LÆSER Du står nu med
Page 5 and 6: KANONPROJEKTET særligt ved dansker
Page 7 and 8: FORORD Highlights hedder en særuds
Page 9 and 10: ARKITEKTUR De betydeligste arkitekt
Page 11 and 12: ARKITEKTUR FREDERIKSSTADEN, Københ
Page 13 and 14: ARKITEKTUR MARIEBJERG KIRKEGÅRD, G
Page 15 and 16: ARKITEKTUR SYDNEY OPERA HOUSE, AUST
Page 17 and 18: BILLEDKUNST Demokrati er samtale, s
Page 19 and 20: BILLEDKUNST BORDESHOLM ALTERET, 152
Page 21 and 22: BILLEDKUNST EFTERÅRSMORGEN VED SOR
Page 23 and 24: BILLEDKUNST STÅENDE KVINDE, 1937-1
Page 25 and 26: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK I slutnin
Page 27 and 28: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK THORVALD
Page 29 and 30: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK TESTEL, 1
Page 31 and 32: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK KEVIHJULE
Page 33 and 34: FILM Vi vidste fra starten, at fi l
Page 35 and 36: FILM DITTE MENNESKEBARN, 1946 Bjarn
Page 37 and 38: FILM MATADOR, 1978-82 Erik Balling
Page 39 and 40: FILM FESTEN, 1998 Thomas Vinterberg
Page 41 and 42: LITTERATUR Kronhjort på kant. I sk
Page 43 and 44: LITTERATUR DEN LILLE HAVFRUE, 1837
Page 45 and 46: LITTERATUR LYKKE-PER, 1898-1904 Hen
Page 47: LITTERATUR SOMMERFUGLEDALEN, 1991 I
Page 51 and 52: PARTITURMUSIK Telegraph-Galop, 1844
Page 53 and 54: PARTITURMUSIK MASKARADE. Komisk ope
Page 55 and 56: PARTITURMUSIK SYMFONI-ANTIFONI, 197
Page 57 and 58: POPULÆRMUSIK THE SAVAGE ROSE, 1968
Page 59 and 60: POPULÆRMUSIK SUPERTANKER, 1980 Kli
Page 61 and 62: POPULÆRMUSIK NÆRMEST LYKKELIG, 19
Page 63 and 64: SCENEKUNST Hvordan fastholde og dok
Page 65 and 66: SCENEKUNST SYLFIDEN, 1836. Koreogra
Page 67 and 68: SCENEKUNST 4 REVYNUMRE: Man binder
Page 69 and 70: SCENEKUNST SORT SOL LIVE, CARLTON O
Page 71 and 72: BØRNEKULTUR Undervejs i arbejdet m
Page 73 and 74: BØRNEKULTUR PALLE ALENE I VERDEN,
Page 75 and 76: BØRNEKULTUR SILAS OG DEN SORTE HOP
Page 77 and 78: BØRNEKULTUR GUMMI TARZAN, 1981 Sø
Page 79 and 80: NOTER NOTE 3 Kanon for Musik Højsk

PDF-version - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?