PDF-version - Kulturministeriet

DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK
TESTEL, 1956
Gertrud Vasegaard (f. 1913)
Keramikken har altid stået meget stærkt i Danmark. Leret er en naturressource,
der altid har været tilgængelig, og man har tidligt lært at
drage nytte af den. Således er jydepotterne en traditionel form, der er
blevet fremstillet og brugt uafbrudt i mange hundrede år, og de store
porcelænsfabrikker var de første industrier, der for alvor fremstillede væsentlige
designprodukter. Keramikken er en levende tradition, der stadig
udvikles – nutidens keramikere har fundet nye veje, der både tager ved
lære af traditionen og sprænger den.
I den henseende har Gertrud Vasegaard været et forbillede, idet
hun har forstået at trække inspiration ind fra især Kina og bruge det
i en fornyelse af den lokale tradition. Hendes arbejde er grundet i en
håndværksmæssig kunnen og viden, der har gjort det muligt for hende
at omsætte inspirationen til noget helt andet. Testellet fra 1956 er
ikke bare inspireret af Kina i formen, men også i den særlige detalje:
porcelænsfabrikkerne havde været meget ihærdige med et magnetfi lter,
som kunne trække jernpartikler ud af leret, idet en lille jernplet efter
sorteringsnormen kunne gøre den ting, den var på, til 2. sortering.
Gertrud syntes, at de naturlige jernpletter gav liv i tingene og fi k Bing &
Grøndahl til at undlade at fjerne jernpartiklerne.
Dette, at skabe en form eller virkning gennem en proces, er meget væsentligt
inden for kunsthåndværk og design, og det er en kvalitet, man
altid har sat meget højt i Kina og Japan, mens man i Europa længe var
optaget af at rense formen helt for menneskelige aftryk.
Gertrud Vasegaards stel blev fremstillet af Bing og Grøndahl og var
vidt udbredt, samtidig med at det blev en væsentlig inspiration for samtidige
og yngre keramikere.
GEDSER FORSØGSMØLLE, 1957
Johannes Juul (1887-1969)
Danmark har i mange år været førende inden for vindmølleteknologi,
og det skyldes blandt andet det pionerarbejde, der tidligt blev udført
i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen. I 1950’erne var det
endnu ikke fuldstændig indlysende, at hovedkilden til energi i Danmark
skulle være fossile brændstoffer. Man var endnu ikke kommet sig efter
krigstidens rationering, og man havde slet ikke forestillet sig det enorme
energibehov, der ville opstå som konsekvens af 1960’ernes vækst.
I andre lande blev der satset stort på vandkraft, selv i USA, der dengang
havde masser af olie. Derfor er det egentlig ikke underligt, at man
i et Danmark, der endnu ikke kendte til Nordsøens olie- og naturgasreserver,
gjorde forsøg med udnyttelse af den ressource vi har allermest af:
vind. Gedsermøllen pegede ud over de traditionelle små ‘klapsejlere’ ved
at være den første store mølle, der ikke blæste i stykker, og den var første
skridt i et udviklingsarbejde, der i dag har ført til en række mølletyper
både i Danmark og i udlandet. Næste skridt – i hvert fald symbolsk, var
Tvind-møllen, der for en hel generation kom til at repræsentere drømmen
om et bæredygtigt energiforbrug.
Mølledesign er et arbejde, der forudsætter et dybt kendskab til statik
og vind, og som viser, hvordan design kan være en del af ingeniørfaget,
når det er bedst. Møllerne er stille og roligt blevet et symbol på det
nutidige Danmark, en væsentlig del af vores kultur, der møder os ved
indsejlingen til København, og overalt i landet.
Testel, 1956. Stentøj. Fremstillet af
Bing & Grøndahl. Kunstindustrimuseet.
©Gertrud Vasegaard/COPY-DAN Billedkunst 20050490.
Foto: Pernille Klemp.
Gedser Forsøgsmølle, indviet 1957.
Foto: SEAS-NVE. Udlånt af Elmuseet.
29