16.07.2013 Views

PDF-version - Kulturministeriet

PDF-version - Kulturministeriet

PDF-version - Kulturministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ARKITEKTUR

De betydeligste arkitekter ser deres kunst

som et håndværk, der viderefører en

kulturel erfaring udviklet gennem

århundreder. I deres værker søger de at indramme

tidens livsbetingelser, glæder, sorg og

håb i en koncentreret form. Et hus, en plads,

en have, der overskrider tidens og bygherrens

konkrete behov og lader bygværket i sig selv stå

frem for eftertiden.

Når dette lykkes i arkitekturen, har værket

egenskaber, der er beslægtet med musik og

litteratur, hvor det elementære menneskelige

oplevelsesregister gennemspilles – på én gang

enfoldigt og raffi neret, direkte og fjernt.

Arkitekturens komposition og fortælling er

både håndgribelig og uhåndgribelig, og det

er denne kombinerede egenskab, der er dens

kvalitet.

Arkitekturen berører os alle. Det er den eneste

kunstart, vi alle dagligt er i direkte forbindelse

med og brugere af. Overalt fi ndes bygninger

og fysisk planlægning – huse, skoler, kontorer,

butikker, i vores hjem, i byerne, på vejene, på

vores arbejdspladser, i vores fritid, i det offentlige

rum, igennem hele livet – og i døden.

KANONUDVALGET FOR ARKITEKTUR

Arkitekt, professor Carsten Juel-Christiansen

Dr.agro., professor Malene Hauxner

Arkitekt Lars Juel Thiis

Direktør, arkitekt Kent Martinussen

Arkitekt Lone Wiggers (formand)

Arkitekturen er på denne måde både en vigtig

kunstart og blandt de mest bundne, fordi den er

uløseligt forbundet med menneskets daglige liv.

Hvad skal vi bruge en arkitekturkanon til? Vi

skal bruge en kanon til at fortælle om arkitektur

og derved indirekte beskrive arkitekturens

betydning for alle.

Kravet om at pege på 12 – og ikke 100 – værker,

tvinger os til at sige noget bredt, men præcist,

ved hjælp af få eksempler.

Derfor er det vigtigt, at de valgte værker tilsammen

rummer store og tydelige fortællinger om

arkitekturens betydning, samtidigt med at de

hver især har stor kraft i sig selv.

Kanonsamlingen kan kun give mening på denne

måde, netop fordi der ikke konsekvent er

plads til at fortælle alt om arkitekturhistorien,

idéhistorien, kulturhistorien, arkitekterne osv.

Denne arkitekturkanon er et nedslag i en

mangfoldighed af bygninger, byer og landskaber.

Derfor peger samlingens værker i mange

retninger, og de stræber ikke efter at tilfredsstille

en forudfattet forestilling om harmoni i

samlingen set som en helhed.

“Samlingen udgør vores bevidste

valg og anbefaling af en tilgang til

dansk arkitektur. Vi håber, at den

kan virke som en øjenåbner.”

Vi har valgt at forfølge kanons “knapheds”-princip

i de ord og de billeder, der følger med samlingen.

De 12 valgte værker er således udtryk

for et udvalg af mange mulige store værker,

ordene er udvalg af mange fl ere mulige ord,

og billederne understreger ligeledes helheden

gennem at vise en del af hele værket. Tilsammen

dannes en invitation til at undersøge

arkitekturen nærmere.

Samlingen udgør vores bevidste valg og anbefaling

af en tilgang til dansk arkitektur. Vi

håber, at den kan virke som en øjenåbner. At

samlingen både byder på genkendelse og overraskelser

– og giver et indblik i arkitekturens

spændvidde, tradition og fornyelse.

Udvælgelseskriterier, hvordan har vi valgt?

Udvalget har ført mange diskussioner om udvælgelseskriterier.

Vi har drøftet værkbegrebet

overordnet, og herunder skismaet mellem det

moderne åbne værk og det klassiske værk.

Vores to vægtigste udvælgelseskriterier har været

arkitektonisk kvalitet, værkets egen syntese

og værkets samfundsmæssige betydning og

kraft, herunder værket som repræsentant for et

værdisæt i dansk arkitektur.

Vi har den opfattelse, at samlingen på samme

tid bør gribe en nutidig, aktuel værk- og kulturforståelse

og en specifi k historisk arkitekturtradition.

Derfor har vi valgt de 12 værker ud fra

et krav om, at de skal spejle den forudgående

tradition og dens arkitektoniske udsagn, og

samtidigt pege fremad, og derved pejle fremtidige

arkitektoniske positioner. Et tankesæt, der

rummer både fortid og fremtid.

Vi har valgt at udarbejde en liste, der ikke på

forhånd har fastlagt en forkant eller bagkant i

forhold til tid, samt ikke at tillægge det betydning,

om arkitekterne er døde eller nulevende,

eller om alle stilperioder eller ideologiske

nybrud eller kulturhistoriske pejlemærker er

repræsenterede.

Vi har defi neret “dansk arkitektur” som: bygningsværker

i Danmark tegnet af danske eller

udenlandske arkitekter, og/eller bygninger i

udlandet tegnet af danske arkitekter.

Vi har drøftet brugen af typologier – kolonihavehuset,

landsbykirken, den fi relængede

bindingsværksgård, herregården, parcelhuset.

Danske bygningstyper med betydning for

mange generationer af danskere. Typer hvor

det er vanskeligt at pege på det bedste værk,

men hvor behovet for at inkludere dem i en

kanonsamling kan føles stort.

Samlingen skulle fra begyndelsen rumme både

bygningskunst og landskabskunst, og vi har

drøftet muligheden af at udarbejde en kanon

for hvert af områderne. Vi er nået frem til én

fælles samling, hvor landskabsarkitekturen er

blevet defi neret som “arkitektur uden tag”.

9

Vi har lagt stor vægt på at lade alle arkitekturens

forskellige skalatrin være repræsenteret,

og har løbende kategoriseret vores kandidater i

indbyrdes skalaforhold som s, m, l, xl, xxl.

Danmark er overskueligt i størrelse og klart

afgrænset af havet. Byerne er jævnt spredt, og

landskabet er kultiveret. Derfor hænger byplanlægning,

bygningskultur og landskabsbehandling

nøje sammen, og arkitektur og havekunst

har udgangspunkt i den samme opmærksomhed

over for rum, lys og stof.

Vi har forsøgt at fi nde 12 arkitekturværker, der

siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier

og om den dybere betydning af

arkitekturen som del af vores kultur, som fl ere

end “de indviede” bør kende til. Vores håb er

således, at modtagerne af denne kanon vil blive

inspirerede og optagede af “at se” og forholde

sig til arkitekturen omkring os.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!