PDF-version - Kulturministeriet

ARKITEKTUR
De betydeligste arkitekter ser deres kunst
som et håndværk, der viderefører en
kulturel erfaring udviklet gennem
århundreder. I deres værker søger de at indramme
tidens livsbetingelser, glæder, sorg og
håb i en koncentreret form. Et hus, en plads,
en have, der overskrider tidens og bygherrens
konkrete behov og lader bygværket i sig selv stå
frem for eftertiden.
Når dette lykkes i arkitekturen, har værket
egenskaber, der er beslægtet med musik og
litteratur, hvor det elementære menneskelige
oplevelsesregister gennemspilles – på én gang
enfoldigt og raffi neret, direkte og fjernt.
Arkitekturens komposition og fortælling er
både håndgribelig og uhåndgribelig, og det
er denne kombinerede egenskab, der er dens
kvalitet.
Arkitekturen berører os alle. Det er den eneste
kunstart, vi alle dagligt er i direkte forbindelse
med og brugere af. Overalt fi ndes bygninger
og fysisk planlægning – huse, skoler, kontorer,
butikker, i vores hjem, i byerne, på vejene, på
vores arbejdspladser, i vores fritid, i det offentlige
rum, igennem hele livet – og i døden.
KANONUDVALGET FOR ARKITEKTUR
Arkitekt, professor Carsten Juel-Christiansen
Dr.agro., professor Malene Hauxner
Arkitekt Lars Juel Thiis
Direktør, arkitekt Kent Martinussen
Arkitekt Lone Wiggers (formand)
Arkitekturen er på denne måde både en vigtig
kunstart og blandt de mest bundne, fordi den er
uløseligt forbundet med menneskets daglige liv.
Hvad skal vi bruge en arkitekturkanon til? Vi
skal bruge en kanon til at fortælle om arkitektur
og derved indirekte beskrive arkitekturens
betydning for alle.
Kravet om at pege på 12 – og ikke 100 – værker,
tvinger os til at sige noget bredt, men præcist,
ved hjælp af få eksempler.
Derfor er det vigtigt, at de valgte værker tilsammen
rummer store og tydelige fortællinger om
arkitekturens betydning, samtidigt med at de
hver især har stor kraft i sig selv.
Kanonsamlingen kan kun give mening på denne
måde, netop fordi der ikke konsekvent er
plads til at fortælle alt om arkitekturhistorien,
idéhistorien, kulturhistorien, arkitekterne osv.
Denne arkitekturkanon er et nedslag i en
mangfoldighed af bygninger, byer og landskaber.
Derfor peger samlingens værker i mange
retninger, og de stræber ikke efter at tilfredsstille
en forudfattet forestilling om harmoni i
samlingen set som en helhed.
“Samlingen udgør vores bevidste
valg og anbefaling af en tilgang til
dansk arkitektur. Vi håber, at den
kan virke som en øjenåbner.”
Vi har valgt at forfølge kanons “knapheds”-princip
i de ord og de billeder, der følger med samlingen.
De 12 valgte værker er således udtryk
for et udvalg af mange mulige store værker,
ordene er udvalg af mange fl ere mulige ord,
og billederne understreger ligeledes helheden
gennem at vise en del af hele værket. Tilsammen
dannes en invitation til at undersøge
arkitekturen nærmere.
Samlingen udgør vores bevidste valg og anbefaling
af en tilgang til dansk arkitektur. Vi
håber, at den kan virke som en øjenåbner. At
samlingen både byder på genkendelse og overraskelser
– og giver et indblik i arkitekturens
spændvidde, tradition og fornyelse.
Udvælgelseskriterier, hvordan har vi valgt?
Udvalget har ført mange diskussioner om udvælgelseskriterier.
Vi har drøftet værkbegrebet
overordnet, og herunder skismaet mellem det
moderne åbne værk og det klassiske værk.
Vores to vægtigste udvælgelseskriterier har været
arkitektonisk kvalitet, værkets egen syntese
og værkets samfundsmæssige betydning og
kraft, herunder værket som repræsentant for et
værdisæt i dansk arkitektur.
Vi har den opfattelse, at samlingen på samme
tid bør gribe en nutidig, aktuel værk- og kulturforståelse
og en specifi k historisk arkitekturtradition.
Derfor har vi valgt de 12 værker ud fra
et krav om, at de skal spejle den forudgående
tradition og dens arkitektoniske udsagn, og
samtidigt pege fremad, og derved pejle fremtidige
arkitektoniske positioner. Et tankesæt, der
rummer både fortid og fremtid.
Vi har valgt at udarbejde en liste, der ikke på
forhånd har fastlagt en forkant eller bagkant i
forhold til tid, samt ikke at tillægge det betydning,
om arkitekterne er døde eller nulevende,
eller om alle stilperioder eller ideologiske
nybrud eller kulturhistoriske pejlemærker er
repræsenterede.
Vi har defi neret “dansk arkitektur” som: bygningsværker
i Danmark tegnet af danske eller
udenlandske arkitekter, og/eller bygninger i
udlandet tegnet af danske arkitekter.
Vi har drøftet brugen af typologier – kolonihavehuset,
landsbykirken, den fi relængede
bindingsværksgård, herregården, parcelhuset.
Danske bygningstyper med betydning for
mange generationer af danskere. Typer hvor
det er vanskeligt at pege på det bedste værk,
men hvor behovet for at inkludere dem i en
kanonsamling kan føles stort.
Samlingen skulle fra begyndelsen rumme både
bygningskunst og landskabskunst, og vi har
drøftet muligheden af at udarbejde en kanon
for hvert af områderne. Vi er nået frem til én
fælles samling, hvor landskabsarkitekturen er
blevet defi neret som “arkitektur uden tag”.
9
Vi har lagt stor vægt på at lade alle arkitekturens
forskellige skalatrin være repræsenteret,
og har løbende kategoriseret vores kandidater i
indbyrdes skalaforhold som s, m, l, xl, xxl.
Danmark er overskueligt i størrelse og klart
afgrænset af havet. Byerne er jævnt spredt, og
landskabet er kultiveret. Derfor hænger byplanlægning,
bygningskultur og landskabsbehandling
nøje sammen, og arkitektur og havekunst
har udgangspunkt i den samme opmærksomhed
over for rum, lys og stof.
Vi har forsøgt at fi nde 12 arkitekturværker, der
siger noget om arkitektonisk kvalitet, danske arkitekturværdier
og om den dybere betydning af
arkitekturen som del af vores kultur, som fl ere
end “de indviede” bør kende til. Vores håb er
således, at modtagerne af denne kanon vil blive
inspirerede og optagede af “at se” og forholde
sig til arkitekturen omkring os.