PDF-version - Kulturministeriet

SCENEKUNST
4 REVYNUMRE: Man binder os på mund og hånd, 1940, Skolekammerater,
1956, Brevet til Bulganin, 1957, Fingernummeret, 1974
Revyens store scenekunstnere er valgt, fordi de repræsenterer en genre,
der før som nu begejstrer og berører os. Kjeld og Dirch for deres
jazzede samspil, Liva Weel og Osvald Helmuth som solister og visekunstens
mestre og Dirch Passer alene, fordi han er den mest moderne
komiker, vi har haft. ‘Man binder os på mund og hånd’ sang Liva Weel
med sin altid nærværende naturlighed i revykomedien Dyveke i 1940.
Teksten rummede en klar afstandtagen til den tyske besættelsesmagt på
en så fi nurlig måde, at netop besættelsesmagten ikke kunne gennemskue
det. Sangen er et mønstereksempel på, hvordan man med revygenren
kan forholde sig seriøst til politiske emner på en måde, der rækker
langt ud i fremtiden. I ‘Brevet til Bulganin’ fra 1957 underholder Osvald
Helmuth os ved på fornem vis at blande storpolitik med den lille mands
dagligdagsproblemer. Teksten er skarp og humoristisk og fremført mesterligt
på en uovertruffen underspillet og nærmest sørgmodig facon.
Blandt skuespillere er Dirch Passer en helgen. Mange skuespillere
forsøger at fi nde ind til den kerne, som Dirch fandt: den personlige stil,
den særprægede, men også absolut modelérbare form. Ingen er i tvivl
om, at replikker er musik, når man lytter til Dirch. Både alene og sammen
med andre kunstnere var hans komiske talent unikt: ‘Skolekammerater’
og ‘Fingernummeret’ rummer timing, nærvær, anarki, vanvid og
sandhed, så man må kaste sig for hans fødder. Dirch er et klart eksempel
på, at ganske som det bedste stykke dramatik kan smadres i hænderne
på de forkerte, kan det rene nonsens forgyldes i hænderne på den rette.
Se note 4 på side 79 for oplysninger om de enkelte numre.
ETUDES, 1948. Koreografi : Harald Lander (1905-1971)
Komponist: Knudåge Riisager (1897-1974) eft. Carl Czernys etuder
Harald Landers og Knudåge Riisagers Etudes fra 1948 rummer både det
brillante og det romantiske. Musikken er bygget over Czernys klassiske
klaveretuder, og ballettens idé er den samme: fra de daglige øvelser mod
den store kunst. Etudes har ingen handling, men dog en klar linje, når
den følger danseren fra føddernes fem positioner og den daglige træning
til ballerinaens virtuose trin og variationer på scenen under de store
krystalkroner. Etudes er en apoteose til den klassiske ballet. Den er på alle
måder en kanonballet, der slutter i et brus af dans, som bjergtager tilskuerne
og skaber glæde og befriende lethed på begge sider af rampen.
Med Etudes mønstrede Harald Lander i 1948 det korps, han havde
genrejst, fra han blev balletmester ved Det Kongelige Teater i 1932. Han
havde ført Den Kongelige Ballet frem til internationalt niveau, og Etudes
indtager en central plads i nyere dansk ballethistorie. Men også ude i
verden er Etudes stærkt placeret.
I 1952 satte Harald Lander Etudes op på Pariseroperaen, og siden har
balletten gået sin sejrsgang over hele verden som den hyppigst opførte
danske ballet fra 1900-tallet. Etudes er en international balletklassiker, der
opføres i St. Petersborg, Tokyo, Sydney, Paris, New York og Beijing.
Da Operaen på Holmen blev indviet i januar 2005, stod Etudes på
programmet.
Etudes er prøvestenen for ethvert kompagni. I teknisk kunnen og
disciplin. Men hemmeligheden er, at teknikken forvandler sig til ånd og
dansen til fl yvende drømme i rummet.
Etudes blev opført første gang den 15. januar 1948 på Det Kongelige
Teater.
Skuespillerne Kjeld Petersen og Dirch
Passer i revyen Kellerdirk fra 1960.
Foto: Erik Petersen/Polfoto.
Fra Den Kongelige Ballets opsætning
af Etudes i sæsonen 2004/2005.
Foto: Martin Mydtskov Rønne.
67