PDF-version - Kulturministeriet

FORORD
KÆRE LÆSER
Du står nu med den danske
kulturkanon i hånden.
Den er resultatet af en
stor indsats gennem lang tid
– og her tænker jeg ikke kun
på de sidste 9 måneder, hvor 7
udvalg har arbejdet på at sammensætte
kanonen. Det er tre
et halvt årtusinde siden, det
første værk i denne kanon blev
skabt. De ukendte skabere af
det tidligste værk, Solvognen,
har næppe anet noget om den
rolle, deres værk ville komme
til at spille i eftertiden. Men
Solvognen har ikke desto mindre
trukket lange spor efter sig,
og mange har ladet sig inspirere
af den; set deres drømme
afspejlet i de fortællinger, der
for dem stod skrevet i dette
oldtidsværk. Bl.a. teatergruppen
af samme navn, der med Julemandshæren
også optræder i
denne kanon og således er med
til at slutte en cirkel, der strækker
sig over 35 århundreder.
Når man nu blader igennem kulturkanonen,
så ser man disse
store linjer i historien om en
kultur, der udvikler sig kunstnerisk
og erkendelsesmæssigt
gennem årtier, århundreder
og årtusinder. Man fortaber
sig let i den store fortælling.
Derfor er det vigtigt at have
for øje, at kulturkanonen først
og fremmest består af store
værker, der hver især taler med
deres egen stemme. Fortæller
deres helt egen historie, som
ikke bare er en lille del af den
store historie – om mennesker,
der havde noget på hjerte, der
brændte for deres budskab og
måtte dele deres drømme. Fyldt
med visioner om en verden, der
for længst er væk – som den
første Solvogn – eller visioner
om en verden, der aldrig blev
realiseret – som den anden Solvogn.
Ja, nogle værker fortæller
slet ikke rigtig om andet end
sig selv – de hviler i sig selv
og deres egen logik, og man
tvinges til at træde ud af sin
dagligdag for at se dem, som de
rigtig skal ses. Netop deri ligger
deres store værdi.
For vi lever i dag i en verden
med utrolige kulturelle valgmuligheder.
Paradokset er bare, at
valgmulighederne faktisk er så
mange, at det kan fastholde os
i et snæversyn værre end i tider,
hvor valgmulighederne var færre.
Udbuddet af tv-kanaler, blade, bøger,
på internettet og så videre
er så stort, at det bliver så dejlig
let og overskueligt at holde os
til det, der bare bekræfter os.
De store værker, der bliver stående
i vor bevidsthed, er netop
kendetegnet ved, at de ikke kun
bekræfter os. De bliver ved med
at stille spørgsmål. De viser os
andre tider, andre steder. De
skaber indre forandring og udvikler
os. Nogle gange med ting,
der slet ikke synes at give mening.
De overrasker og får os til
at tvivle på vores egne skråsikre
meninger. Får os til at se ud
over vores egen næse. Og giver
os lyst til at diskutere kunst,
valg og fravalg og de værdier,
som værkerne afspejler.
Denne kulturkanon er tænkt
som et overfl ødighedshorn af
sådanne værker. Den rummer
hundrede tilbud om indsigt, udsyn
og slet og ret glæde ved en
stor oplevelse på hundrede forskellige
måder. Fra skønhed og
funktionalitet fuldendt forenet
i en PH-lampe til raseri over den
menneskelige ufuldstændig-
hed skreget ud i Jess Ørnsbos
teaterstykke Majonæse.
Tak til de 36 kunstnere og
kunstfaglige, der har taget
opgaven på sig og i kanonudvalgene
har lagt et enormt
arbejde, fagligt engagement
og vovemod i at pege på de
værker, vi andre nu kan have
glæde af.
“De store værker, der bliver stående i vor bevidsthed,
er netop kendetegnet ved, at de ikke
kun bekræfter os. De bliver ved med at stille
spørgsmål. De viser os andre tider, andre steder.
De skaber indre forandring og udvikler os.”
3
Kanonen er et lærestykke i, hvor
mangfoldige former skønhed og
indsigt har, og i den rigdom,
som man kan fi nde ved at
fordybe sig i menneskehedens
kunstneriske skaben gennem
tiderne. God fornøjelse!
Brian Mikkelsen
kulturminister