40 LITTERATUR Kanon for Litteratur
LITTERATUR Kronhjort på kant. I skovbrynet er kronhjorten smuk. Men fi ndes motivet på et lærred over sofaen, er det en banal efterligning af en natur, som billedet netop ikke er. “Rammens Kant er Billedets stærkeste Virkning”, skrev maleren Harald Giersing. Den grænse mellem kunst og ikke-kunst, som det enkelte værk udtrykker, genfandt Giersing i grænsen mellem kunst og nationalitet: “God Kunst er altid national. National Kunst er altid daarlig.” Den litterære kanon omfatter da værker, som i den forstand er god kunst. Den er ikke tvang og tyggemad, men et tilbud til hele befolkningen om at møde umistelig digtning. Den giver det fælles modersmål for de fl este en kant, så vi kan træde et skridt tilbage fra vanen for at genfi nde vores nysgerrighed, for at blive inspireret til fordybelse og for at få afprøvet vores kvalitetskriterier. Den stiller ikke blot bevingede ord og talebobler til vores rådighed. Den sætter sprog til hele følelsesregistret, til oplevelser og erfaringer, til muligheder og til de steder, vi kun når i fantasien. Dansk sprog. Men god litteratur henter ofte inspiration på tværs af grænser mellem sprog, nationaliteter og kulturer, og derfor er litteratur et eminent redskab til at gøre det fremmede nært og det nære mere mærkværdigt. KANONUDVALGET FOR LITTERATUR Professor Finn Hauberg Mortensen (formand) Professor Erik A. Nielsen Forfatter Mette Winge Forfatter Claes Kastholm Hansen Forfatter Jens Christian Grøndahl Den litterære kanon omfatter værker, som henvender sig til den enkeltes læselyst, værker som i al deres indbyrdes forskellighed tilbyder steder at samtale fra og om. De er nødvendige i et komplekst samfund, hvor mange roller og identiteter fi ndes. Værkerne har ingen grydeklare løsninger af personlige og samfundsmæssige problemstillinger, men de giver bud på det at være menneske i mange tidsaldre og kulturformer, som vi nu og her kan spejle os i og se igennem. Kanonudvalget for litteraturs arbejde med at fi nde et fåtal af litterære værker i en 800-årig litteratur har trods medlemmernes forskellige baggrund været mindre brydsomt, end mange har forventet. Nogle vil måske savne overraskelser på listen, men det er også en pointe, at valgene på det litterære område formentlig er mindre kontroversielle end på områder, der står uddannelsessystemet fjernere. Udvalget har ikke fundet den skjulte eller fortrængte litterære guldklump, som kunne give listen overskrifter i nyhedsmedierne. Selv om dansk litteraturhistorie ikke savner urimelige op- og nedvurderinger, så kommer disse dog i anden række, når opgaven alene er at fi nde 12 værker. “Udgangspunktet for vores valg har været, at smag faktisk lader sig diskutere. Vi har peget på værker, der har vist sig slidstærke i den kulturelle tradition.” Udgangspunktet for vores valg har været, at smag faktisk lader sig diskutere. Vi har peget på værker, der har vist sig slidstærke i den kulturelle tradition. Blandt disse er valgt værker, som hver og ét af udvalgets medlemmer dels fi nder er af høj kunstnerisk kvalitet, dels spår en fremtid som levende og værdifuld litteratur. I kriterierne indgår altså både tradition, oplevelse og holdbarhed. På den baggrund opfatter vi alle de valgte værker som væsentlige bidrag både til dansk litteratur og til dansk kultur i bredere forstand. De er resultater af en original og dristig kunstnerisk indsats, som også er værdifulde. De er værd at bevare for eftertiden, fordi de giver referencepunkter i et moderne globaliseret vidensamfund. Dansk litteratur er rig og mangfoldig. Der er heldigvis så meget at vælge imellem, at vi ikke har behøvet at give køb på kvaliteten for også at tilgodese spredning på tidsaldre og tekstformer. Nye læsere kan starte her, men der er ikke tale om et tilstrækkeligt eller afsluttet pensum. De værker, der er landet på kanonlisten, kan – trods deres spredning – klart nok ikke gøre krav på at være en miniatureudgave af dansk litteratur. Mange højt kvalifi cerede tekster og forfattere leder man forgæves efter. Bag udvæl- 41 gelsen af de enkelte værker ligger således ikke en henvisning af den øvrige danske litteratur til en lavere rang. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at behandle genrerne ens. Dele af lyrikken har vi prøvet at tilgodese med en antologi, mens vi helt har måttet afstå fra at lade essayet repræsentere, skønt også det har en væsentlig plads i litteraturen og i kulturbilledet. Det gælder således også for kanonlisten, at kanten er dens stærkeste virkning. Den har som forudsætning den kvantitative og for så vidt tilfældige afgrænsning, der følger af kravet om 12 værker. Listen fungerer ikke blot som en udpegning af ‘det gode’, dens resultat er i høj grad også en proces: Den kan rejse en diskussion, dels af de enkelte valg i relation til andre mulige, der i én eller anden forstand er af samme slags, dels af de kriterier, vi bruger, når vi skal vurdere litteratur, og i bredere forstand vores kulturelle arv. Listen er på den vis ikke bare til debat men også et bud på at kvalifi cere debatten. Hvis kanonudvalget for litteratur havde været anderledes, ville resultatet formentlig også være blevet det. Lige så oplagt er det, at en kanon som denne løbende bør revurderes og suppleres. Det er imidlertid ikke en grund til at afstå fra at bidrage til at tydeliggøre den kanondannelse, som enhver læser, lærer og litterat alligevel bidrager til hver dag gennem valg og fravalg. Problemet ligger ikke i selve fremhævelsen, men snarere i, hvad der vælges, og specielt i, hvem der vælger og dermed giver legitimitet til noget. Det vigtigste spørgsmål er, hvorfor noget kanoniseres. Det behøver ikke at være for at forsvare noget (dansk litteratur skal nok klare sig endda), men kanoniseringen vil ofte basere sig på ønsket om at retlede. Det er let at se, at kanon indebærer en risiko for cementering og for traditionsfastholdelse. Men – ligesom det sker på ethvert museum – er denne italesættelse og afnaturalisering af fortiden kun begyndelsen til at komme videre med traditionens styrke i behold. Det er et oplysningsprojekt, som man – ikke mindst i Europa – har arbejdet på ganske længe, og som også digteren J.P. Jacobsen gjorde til sit feltråb: “Lys over Landet! / Det er det, vi vil –”.
- Page 1 and 2: Kulturkontakten ARKITEKTUR BILLEDKU
- Page 3 and 4: FORORD KÆRE LÆSER Du står nu med
- Page 5 and 6: KANONPROJEKTET særligt ved dansker
- Page 7 and 8: FORORD Highlights hedder en særuds
- Page 9 and 10: ARKITEKTUR De betydeligste arkitekt
- Page 11 and 12: ARKITEKTUR FREDERIKSSTADEN, Københ
- Page 13 and 14: ARKITEKTUR MARIEBJERG KIRKEGÅRD, G
- Page 15 and 16: ARKITEKTUR SYDNEY OPERA HOUSE, AUST
- Page 17 and 18: BILLEDKUNST Demokrati er samtale, s
- Page 19 and 20: BILLEDKUNST BORDESHOLM ALTERET, 152
- Page 21 and 22: BILLEDKUNST EFTERÅRSMORGEN VED SOR
- Page 23 and 24: BILLEDKUNST STÅENDE KVINDE, 1937-1
- Page 25 and 26: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK I slutnin
- Page 27 and 28: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK THORVALD
- Page 29 and 30: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK TESTEL, 1
- Page 31 and 32: DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK KEVIHJULE
- Page 33 and 34: FILM Vi vidste fra starten, at fi l
- Page 35 and 36: FILM DITTE MENNESKEBARN, 1946 Bjarn
- Page 37 and 38: FILM MATADOR, 1978-82 Erik Balling
- Page 39: FILM FESTEN, 1998 Thomas Vinterberg
- Page 43 and 44: LITTERATUR DEN LILLE HAVFRUE, 1837
- Page 45 and 46: LITTERATUR LYKKE-PER, 1898-1904 Hen
- Page 47 and 48: LITTERATUR SOMMERFUGLEDALEN, 1991 I
- Page 49 and 50: MUSIK I en tid, hvor mainstream på
- Page 51 and 52: PARTITURMUSIK Telegraph-Galop, 1844
- Page 53 and 54: PARTITURMUSIK MASKARADE. Komisk ope
- Page 55 and 56: PARTITURMUSIK SYMFONI-ANTIFONI, 197
- Page 57 and 58: POPULÆRMUSIK THE SAVAGE ROSE, 1968
- Page 59 and 60: POPULÆRMUSIK SUPERTANKER, 1980 Kli
- Page 61 and 62: POPULÆRMUSIK NÆRMEST LYKKELIG, 19
- Page 63 and 64: SCENEKUNST Hvordan fastholde og dok
- Page 65 and 66: SCENEKUNST SYLFIDEN, 1836. Koreogra
- Page 67 and 68: SCENEKUNST 4 REVYNUMRE: Man binder
- Page 69 and 70: SCENEKUNST SORT SOL LIVE, CARLTON O
- Page 71 and 72: BØRNEKULTUR Undervejs i arbejdet m
- Page 73 and 74: BØRNEKULTUR PALLE ALENE I VERDEN,
- Page 75 and 76: BØRNEKULTUR SILAS OG DEN SORTE HOP
- Page 77 and 78: BØRNEKULTUR GUMMI TARZAN, 1981 Sø
- Page 79 and 80: NOTER NOTE 3 Kanon for Musik Højsk