Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

138 det, der forhindrer regionen i at blive dannet. Man har bygget et fint hus, men det er trafikpolitikken, der skal låse døren til det op! Kapitlet om "infrastruktur og transport/logistik" i regeringernes rapport er på knap fire sider, når underafsnittet om post- og telekommunikation ikke medregnes. Når man læser det, virker det som om, et af de allervigtigste problemer i trafiksektoren er organiseringen taxikørsel i regionen! Det er i hvert fald et af fire underafsnit. Et andet er infrastruktur i Øresundsregionen. Det viser sig at handle om nogle trafikprojekter, der slet ikke har noget direkte med Øresundsregionen at gøre. Et af de vigtigste er forlængelsen af Sbaneringen fra Vanløse til Sjælør, men Sjælør er en station, Øresunds-togene ikke skal standse ved, så der er ingen forbindelse mellem Øresundstogene og den københavnske S-banering. At man nævner en sådan investering under overskriften "infrastruktur i Øresundsregionen" siger meget. Et tredie afsnit omhandler taksten for passage af Øresundsbroen. Det handler om det ekstremt vigtige spørgsmål, men er uhyre vagt. Det henviser gentagne gange til regeringsaftalen fra dengang, da visionen om en Øresundsregion endnu ikke eksisterede, uden at man på baggrund af, at visionen også er regeringernes, lægger op til at omformulere politikken. Og det er endda på trods af, at teksten er skrevet til en rapport, der netop udtrykker regeringens opbakning til den regionale vision. Ifølge regeringsaftalen skal broen finansieres gennem brugerbetaling, og det fastholder regeringerne, men det er jo ingen nyhed. Pointen er, at det kan ske på mange måder også inden for regeringsaftalens rammer. Men så dukker en interessant formulering op. "Det fremgår af den dansk-svenske regeringsaftale om Øresundsforbindelsen, at taksterne skal fastsættes med udgangspunkt i færgetrafikken ved Helsingør-Helsingborg, hvilket er afgørende for den trafikale sammenhæng i den nordlige del af regionen" (min kursivering). Sidste sætning fortjener nogle bemærkninger. Pointen er, at det er afgørende negativt for den nordlige del af regionen. Det kan læses som et forsøg på at opsplitte regionen ved at skabe en kunstig interessekonflikt mellem nord og syd. Men den modsætning eksisterer ikke! Det problem man historisk har stået med
i nord er et usædvanligt groft eksempel på misbrug af monopolet på færgeoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg. Det er helt klart, at taksterne for overførsel af en bil her overstiger den omkostningsbestemte pris. Sammenlign med andre færgeoverfarter. Her er der tale om fire km. I dag er monopolet brudt, men det betyder ikke priskonkurrence. Duopolet fungerer således, at konkurrenten HH-ferries lægger sig prismæssigt marginalt under Scandlines og udbyder et tilsvarende kvalitetsmæssigt ringere produkt. Der er ingen tvivl om, at begge overfarter er pengemaskiner. I rapporten hedder det videre: "Ifølge Øresundskonsortiet består det eksisterende marked over Øresund primært af ferietrafik og i mindre grad af erhvervstrafik, men der stort set ikke er nogen lokaltrafik". Tydeligere kan det ikke formuleres. Den hidtidige takstpolitik har skadet regionen i en sådan grad, at “der stort set ikke er nogen lokaltrafik”, og at det først var efter regeringsaftalen blev indgået, at en regionsvision blev formuleret! En høj takst på broen mellem Kastrup og Malmø vil sikre, at det statsejede rederi kan bibeholde de høje takster mellem Helsingør og Helsingborg og dermed bremse den regionale udvikling i det nordlige Øresund. En lav takst på broen vil tilsvarende give Helsingør og Helsingborg et gevaldigt løft, dels gennem regional integration som følge af nedsatte færgetakster, dels gennem en forstærket integration i Øresundsregionen som helhed. Nu kan man spørge om takstpolitikken på færgerne historisk har været rimelig? Svaret vil naturligvis afhænge af, hvilke mål man har stillet sig. I min bog "Øresundsbroens muligheder. Fra vision til Øresundsregion?" søger jeg at forklare takstpolitikken som udtryk for rederiets interesser i at se forbindelsen som en "cash cow" og i et fravær af en formuleret dansk politisk interesse for trafikken over Sundet samt en tilsvarende svensk interesse i at have så tilpas høje takster ved Øresund, at alternative rejseveje uden om Danmark til kontinentet kunne sikres. I dag, hvor Berlin muren er faldet, er der naturlige alternative rejseveje, der ikke behøver speciel støtte. Nu hvor Øresundskonsortiet har meldt sit takstforslag ud, er der grund til at konstatere, at det er baseret på den opfattelse af broen, der var den almindelige opfattelse før erkendelsen af Berlin murens fald og før formuleringen af visionen om Øresundsregionen. Nu er 139
Page 1 and 2:
Forord Denne artikelsamling består
Page 3 and 4:
Indhold Indledning: Øresund - en v
Page 5 and 6:
Indledning Øresund - en vision bli
Page 7 and 8:
Og så i dag et halvt år før broe
Page 9 and 10:
Scenarierne havde desuden en anden
Page 11 and 12:
Øresundsområdet" og "Statens frem
Page 13 and 14:
1. Faste forbindelser over Øresund
Page 15 and 16:
I Checchini-rapporten 1) vurderes e
Page 17 and 18:
Kl. 10.05 ankommer et tog, og to mi
Page 19 and 20:
Et sidste eksempel på langsigtede
Page 21 and 22:
I afsnit 2 gives nogle bud på tend
Page 23 and 24:
Fra overbefolkning til skæv befolk
Page 25 and 26:
Samlet fås et billede af en udbygn
Page 27 and 28:
De kommende års udvikling i Øster
Page 29 and 30:
oplevelsescentre, hvorfor nøgleord
Page 31 and 32:
hovedbibliotet etc. København har
Page 33 and 34:
Bygningen af en fast forbindelse me
Page 35 and 36:
Til illustration af situationen kan
Page 37 and 38:
• Fælles by- og trafikplanlægni
Page 39 and 40:
4. Tre scenarier for Øresundsregio
Page 41 and 42:
I det følgende præsenteres tre sc
Page 43 and 44:
samt at svensk økonomi strukturelt
Page 45 and 46:
proces. Den indebar fusionen af Kø
Page 47 and 48:
I store dele af befolkningen blev p
Page 49 and 50:
primært er konsekvensen af et nuls
Page 51 and 52:
Til debatten udarbejdede DSB dengan
Page 53 and 54:
6. Fremtidsforskningen i dag Fra Fr
Page 55 and 56:
langtfra udelukker, at den kan påv
Page 57 and 58:
her indtræffer trendbrud, jvfr. Da
Page 59 and 60:
nye balance med den gamle. Pointen
Page 61 and 62:
er uafhængige af deres givne admin
Page 63 and 64:
vil indebære en integration af lan
Page 65 and 66:
Dette antyder, hvor dramatiske effe
Page 67 and 68:
8. Trafikpolitik er kulturpolitik F
Page 69 and 70:
det fast, som var det objektivt. Pr
Page 71 and 72:
løsninger end de to standardløsni
Page 73 and 74:
Øresund eller ej. En kæde, som ha
Page 75 and 76:
Femte billede For godt femten år s
Page 77 and 78:
9. Byen Københavns historie og fre
Page 79 and 80:
opstod adskillelsen af arbejde og f
Page 81 and 82:
• forbruger de offentlige ydelser
Page 83 and 84:
dominere den danske nationalstat. B
Page 85 and 86:
Organisering af byregionen Københa
Page 87 and 88: Endeligt ændres også det overordn
Page 89 and 90: Ikke destomindre har beslutningen o
Page 91 and 92: Peberholm Den faste forbindelse ove
Page 93 and 94: De historiske udstillinger bør imi
Page 95 and 96: målsætninger om at de skulle dann
Page 97 and 98: de følges kan betragtes som et lan
Page 99 and 100: Ystad når der er katamaranforbinde
Page 101 and 102: Det kan altså konkluderes, at det
Page 103 and 104: 12. Statens fremtid og Øresundsreg
Page 105 and 106: kulegraver man ikke det danske og s
Page 107 and 108: 13. Øresundsregionens muligheder U
Page 109 and 110: Trafikbarrieren i Øresund er vansk
Page 111 and 112: kan - og omvendt. Stereotypen siger
Page 113 and 114: 14. Mediefilteret ved Sundet Debato
Page 115 and 116: mulighed for at udnytte deres magt
Page 117 and 118: er eksempler på københavnske avis
Page 119 and 120: Sundet er adskilt, er diskussionen
Page 121 and 122: 15. Uddannelse, forskning og kultur
Page 123 and 124: Summarisk kan det dog nævnes at Ø
Page 125 and 126: muliggør pendling. Det er baggrund
Page 127 and 128: tilfredsstillende trafik (man regne
Page 129 and 130: Andre områder Jeg har ovenfor foku
Page 131 and 132: 16. Kulturmøder og flexkulturel le
Page 133 and 134: fokuserer de også normalt på kult
Page 135 and 136: Hvad er så forskellene? Først er
Page 137: Afslutning: Øresund - en region bl
Page 141 and 142: levet undermineret af, at det er gr
Page 143: komme til at tage 1 1 /2 time, mens
show all

Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?