Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

More documents

Recommendations

Info

6 Man opfattede - og i et vist omfang med rette - aftalen som udtryk for, at regeringerne havde bøjet sig for den svenske eksportindustris (efter min opfattelse legitime) ønsker om at få en direkte adgang til kontinentet, der dengang var synonymt med det forhenværende Vesttyskland. Endnu havde man ikke erkendt konsekvenserne af Berlinmurens fald. Den danske debat kom derfor i høj grad til at bestå af en negativ medieomtale, hvor de politiske beslutningstagere af medierne blev presset ud i defensiven. Samtidig betød den anderledes svenske forvaltningstradition, at mange journalister fortolkede Vattendomstolens rolle i planlægningsprocessen forkert. Mange bromodstandere blev bibragt den fejlagtige opfattelse, at svenskerne var ved at bakke ud af aftalen, hvorfor de fortsat agiterede imod broen længe efter, at det var relevant. Det var i den situation, at artikelsamlingens første artikler blev skrevet. De slog til lyd for synspunkter, som stort set ingen havde og endnu færre turde have. I første halvdel af 1990erne præsenterede de danske medier broen som ren ondskab, og det modsatte synspunkt var så politisk ukorrekt som overhovedet muligt. Det er således først i de sidste fire-fem år, at medierne i har bibragt offentligheden det billede, at det virkelig bliver til noget med den bro. Samtidig var der næsten ingen, der kunne se de muligheder broen faktisk giver København (og Malmø), ja faktisk hele Sydskandinavien. Det gjaldt i allerhøjeste grad også erhvervslivet. I befolkningen skete der først en stemningsforandring i forhold til de faste forbindelser efter indvielsen af jernbanetunnelen under Storebælt i sommeren 1997. På det tidspunkt havde visionen om dannelsen af en integreret Øresundsregioen dog bundfældet sig i det politiske system, både regionalt og nationalt. En lang række samarbejdsprojekter var ved at blive igangsat, ikke mindst på grund af støtte fra EUs interregionale program. Her var endelig en region hvor, hvor EUs midler til samarbejde på tværs af en landegrænse ikke faldt på gold jord, da her ikke var tale om et nationalt modsætningsforhold, som ved de fleste andre grænser. Det eneste, der skulle overvindes, var den danske ligegyldighed, mens skåningerne naturligt altid i et vist omfang har orienteret sig mod den lokale metropol.
Og så i dag et halvt år før broens indvielse, hvor det er lige før man kan hævde, at den proces, som politikerne satte i gang, nu går så stærkt, at de selv har svært ved at følge med. Men det er vigtigt, for hvis vi bremser udviklingen nu, spiller vi os en enestående historisk mulighed af hænde, som vi aldrig vil få igen. Derfor er artikelsamlingens sidste og nyskrevne artikel en opfordring til at tilpasse trafikpolitikken til de visioner, de fleste tilslutter sig i dag, men som ikke er det historiske grundlag for dens formulering. Samlingens første artikel "Faste forbindelser over Øresund. Fem fremtidsbilleder" blev skrevet for præcist ti år siden som et bud på, hvordan man kunne bruge en fast forbindelse over Øresund som et middel til at vende udviklingen i København. Den blev offentliggjort i februar 1990 på et tidspunkt, hvor jeg ikke anede, at der var en brobeslutning på vej. Tre af artiklens pointer var, at trafik skal anskues i et samfundsmæssigt perspektiv og ikke blot ses som et trafikfagligt anliggende, at der uden bro var en endog ekstrem stor fysisk barriere mellem København og Malmø ("der er lige så langt til København fra Malmø som til Gøteborg") og at Malmø-Lund faktisk er et storbysamfund med 1/2 million indbyggere, dvs. broen fører ikke blot til Sverige. Artiklen "Københavns fremtid" er fra slutningen af 1990 og illustrerer udemærket tidsånden i 1990. Som der står i underoverskriften: "Artiklen indledes med en gennemgang af 12 årsager til, at København i efterkrigstiden har bevæget sig fra at være Danmarks og Nordens vigtigste by til at være en by i dyb krise." Herefter diskuteredes fremtidens muligheder. En af dem var at erkende, at den gradvise afvikling af nationalstaterne sandsynligvis vil føre til dannelsen af et regionernes Europa. "Det er sandsynligt, at Københavns opland i fremtiden i høj grad bliver Sydsverige fremfor Vestdanmark. Forudsætningen er naturligvis en bro." Endnu manglede den politiske udmelding om anlægget af den faste forbindelse, men så kom den. Det kom bag på undertegnede som på offentligheden generelt. Offentligheden - dvs. medierne reagerede ekstremt negativt, bl.a. fordi de følte, at beslutningen var en slags fait accompli. Da jeg allerede havde givet udtryk for, at jeg så store muligheder i et brobyggeri, kvitterede jeg med artiklen "Om at skabe en samlet Øresundsby" fra 1991. I artiklen gik jeg så vidt som til at opstille en slags handlingsplan for en "byfusion". Det var faktisk temmeligt vildt, og jeg følte, at jeg var ude på gyngende 7
Page 1 and 2: Forord Denne artikelsamling består
Page 3 and 4: Indhold Indledning: Øresund - en v
Page 5: Indledning Øresund - en vision bli
Page 9 and 10: Scenarierne havde desuden en anden
Page 11 and 12: Øresundsområdet" og "Statens frem
Page 13 and 14: 1. Faste forbindelser over Øresund
Page 15 and 16: I Checchini-rapporten 1) vurderes e
Page 17 and 18: Kl. 10.05 ankommer et tog, og to mi
Page 19 and 20: Et sidste eksempel på langsigtede
Page 21 and 22: I afsnit 2 gives nogle bud på tend
Page 23 and 24: Fra overbefolkning til skæv befolk
Page 25 and 26: Samlet fås et billede af en udbygn
Page 27 and 28: De kommende års udvikling i Øster
Page 29 and 30: oplevelsescentre, hvorfor nøgleord
Page 31 and 32: hovedbibliotet etc. København har
Page 33 and 34: Bygningen af en fast forbindelse me
Page 35 and 36: Til illustration af situationen kan
Page 37 and 38: • Fælles by- og trafikplanlægni
Page 39 and 40: 4. Tre scenarier for Øresundsregio
Page 41 and 42: I det følgende præsenteres tre sc
Page 43 and 44: samt at svensk økonomi strukturelt
Page 45 and 46: proces. Den indebar fusionen af Kø
Page 47 and 48: I store dele af befolkningen blev p
Page 49 and 50: primært er konsekvensen af et nuls
Page 51 and 52: Til debatten udarbejdede DSB dengan
Page 53 and 54: 6. Fremtidsforskningen i dag Fra Fr
Page 55 and 56: langtfra udelukker, at den kan påv
Page 57 and 58:
her indtræffer trendbrud, jvfr. Da
Page 59 and 60:
nye balance med den gamle. Pointen
Page 61 and 62:
er uafhængige af deres givne admin
Page 63 and 64:
vil indebære en integration af lan
Page 65 and 66:
Dette antyder, hvor dramatiske effe
Page 67 and 68:
8. Trafikpolitik er kulturpolitik F
Page 69 and 70:
det fast, som var det objektivt. Pr
Page 71 and 72:
løsninger end de to standardløsni
Page 73 and 74:
Øresund eller ej. En kæde, som ha
Page 75 and 76:
Femte billede For godt femten år s
Page 77 and 78:
9. Byen Københavns historie og fre
Page 79 and 80:
opstod adskillelsen af arbejde og f
Page 81 and 82:
• forbruger de offentlige ydelser
Page 83 and 84:
dominere den danske nationalstat. B
Page 85 and 86:
Organisering af byregionen Københa
Page 87 and 88:
Endeligt ændres også det overordn
Page 89 and 90:
Ikke destomindre har beslutningen o
Page 91 and 92:
Peberholm Den faste forbindelse ove
Page 93 and 94:
De historiske udstillinger bør imi
Page 95 and 96:
målsætninger om at de skulle dann
Page 97 and 98:
de følges kan betragtes som et lan
Page 99 and 100:
Ystad når der er katamaranforbinde
Page 101 and 102:
Det kan altså konkluderes, at det
Page 103 and 104:
12. Statens fremtid og Øresundsreg
Page 105 and 106:
kulegraver man ikke det danske og s
Page 107 and 108:
13. Øresundsregionens muligheder U
Page 109 and 110:
Trafikbarrieren i Øresund er vansk
Page 111 and 112:
kan - og omvendt. Stereotypen siger
Page 113 and 114:
14. Mediefilteret ved Sundet Debato
Page 115 and 116:
mulighed for at udnytte deres magt
Page 117 and 118:
er eksempler på københavnske avis
Page 119 and 120:
Sundet er adskilt, er diskussionen
Page 121 and 122:
15. Uddannelse, forskning og kultur
Page 123 and 124:
Summarisk kan det dog nævnes at Ø
Page 125 and 126:
muliggør pendling. Det er baggrund
Page 127 and 128:
tilfredsstillende trafik (man regne
Page 129 and 130:
Andre områder Jeg har ovenfor foku
Page 131 and 132:
16. Kulturmøder og flexkulturel le
Page 133 and 134:
fokuserer de også normalt på kult
Page 135 and 136:
Hvad er så forskellene? Først er
Page 137 and 138:
Afslutning: Øresund - en region bl
Page 139 and 140:
i nord er et usædvanligt groft eks
Page 141 and 142:
levet undermineret af, at det er gr
Page 143:
komme til at tage 1 1 /2 time, mens
show all

Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?