Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

9.
Byen Københavns historie og
fremtid, funktion og organisering
Fra Fremtidsorientering nr. 5/1996
I fremtidsforskningen har man gennem mange år beskæftiget sig
med udviklingen væk fra det "gamle" industrisamfund til et nyt
efterindustrielt samfund, som finder mange forskellige benævnelser.
Denne opfattelse af samfundsudviklingen indebærer, at man kan tale
om tre udviklingstrin: Det traditionelle samfund (landbrugssamfundet),
det moderne samfund (industrisamfundet) og det postmoderne
samfund (kommunikationssamfundet). Disse samfund er præget af
hver deres logik, livsformer, værdier og i hvert af disse samfund har
byen forskellige funktioner. I det følgende diskuteres den traditionelle
handelsby, den moderne industriby og den postmoderne,
efterindustrielle byregion, kommunikationsnetværket og København
relateres til udviklingen. Endvidere fokuseres på organiseringen af
disse byer specielt med fokus på organiseringen af danske byer.
Den traditionelle by - handelsbyen
Det traditionelle samfund var baseret på produktion af fødevarer og
samfundets fundament var landbrug og fiskeri. Mange byer opstod
som landsbyer eller fiskerlejer. Landbrugserhvervet og de øvrige
traditionelle erhverv var karakteriseret af, at man typisk boede og
arbejdede det samme sted. Samfundet var befolket decentralt, idet
der ikke var basis for store bykoncentrationer. Der var dog basis for
sekundære erhverv som transport og handel.
Hvor transportveje krydsede hinanden var der grundlag for dannelse
af markeder. Handel lagde derfor grundlaget for handelsbyen. Den
traditionelle by er handelsbyen, som skabte formuer ved handel med
primært fødevarer.
I Danmark blev der opbygget et tæt net af handelsbyer, som
lukrerede på handel med fødevarer. Der opstod som følge heraf et
vist modsætningsforhold mellem by og land. Baggrunden var også at
landbrugsreformer for 200 år siden indebar en afvikling af de
77