Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

68
Der er med andre ord noget galt med den politiske rådgivning i
trafiksektoren. Ikke blot relateres sektoren ikke til samfundet, de
enkelte delsektorer ses heller ikke i sammenhæng med hinanden.
Storebæltsprojektet er bl.a. et kulturprojekt, der har til formål at
bremse de senere års tendens til at Danmark kulturelt deles op i to
halvdele ved bæltet. Projektets formål er altså at nedbryde en kunstig
grænse, der er opstået efter at landværts transportmidler har
udkonkurreret tidligere tiders skibsfart.
Tidligere var det vandet, der bandt mennesker sammen. Det er den
historiske baggrund for, at den danske geografi er logisk. Dette
forhold er først afgørende blevet ændret, da last-, og privatbilen slog
igennem. Det skete for kun 30 år siden. Da blev Storebælt en
barriere. Det er bl.a. i det perspektiv, at broprojektet skal ses. Det
skal nedbryde en transportbarriere, der er ved at udvikle sig til en
kulturbarriere, der på sigt kan true den danske nationale enhed.
I det omfang det er formålet, så er målet altså at øge kommuniktionen
mellem mennesker på tværs af bæltet. Hvorvidt det sker med det
ene eller det andet transportmiddel er derimod uinteressant udfra
denne synsvinkel. Det er præcis dette forhold, som det offentlige
transportindustrielle kompleks ikke vil forstå. Det transportindustrielle
kompleks forsøger hele tiden at gøre transportpolitik til spørgsmål om
teknik. Det er det ikke.
Transportpolitik handler om regionaludvikling, kulturpolitik,
beskæftigelsespolitik, mens det tekniske ikke er et egentligt politisk
spørgsmål. Det tekniske har man teknikerne til at løse. Men i
transportsektoren mangler der et lag af politiske rådgivere.
Problemet er tilsyneladende uløseligt. Når man fratager DSB dets
politiske rådgivningsfunktion, overfører man tidligere DSBmedarbejdere
til ministeriet for at overtage rådgivningsfunktionen og
de slås videre for "hurtigtogssagen". Når man opretter et
Transportråd bemandes det med ingeniører fra forskellige
ingeniørfirmaer, der efterfølgende har sikret sig en stor del af
ordrerne til dansk transport"forskning".
Transport er imidlertid primært et spørgsmål om menneskelig
adfærd. Transportforskning burde derfor snarere være en form for
adfærdsforskning. Nu indskrænkes hele debatten til hvad der kan
opgøres i tal. Det er ikke "behov" for de nordjyske motorveje, slås