Forord - Instituttet for Fremtidsforskning

6.
Fremtidsforskningen i dag
Fra Fremtidsforskning nr. 1/1995
Den traditionelle samfundsforskning - og her må jeg hellere holde
mig til mit eget fag, økonomi - udspringer om man kan lide det eller
ej af naturvidenskaben. Den baseres på en tro på eksistensen af
faste lovmæssigheder, naturlovene. Det er grundlaget for den
positivistiske tradition i samfundsvidenskaben at identificere disse.
Det afspejler sig i samfundsforskningens fremtidssyn. Man fokuserer
på sikkerheder, på det man kan sige noget om med fuld sikkerhed -
og ser dermed bort fra de muligheder og risici, der i langt højere
grad karakteriserer fremtiden, specielt ud fra den handlendendes
synsvinkel. Det er disse muligheder og risici, som enhver politisk
beslutning eller strategisk beslutning i en virksomhed søger at
forholde sig til. "Men det kan man jo ikke sige noget om!"
I dag er det en hovedpointe i fremtidsforskningen, at det er
usikkerhederne, der karakteriserer fremtiden snarere end
sikkerhederne. Og det kan fremtidsforskningen faktisk godt sige
noget om. Det er derfor, vi arbejder med scenarier.
Det er imidlertid også for os en relativ ny erkendelse. For 25 år
siden var der endnu en tro på den lineære samfundsudvikling,
hvorfor man kunne oprette et institut, der som en gren af
samfundsforskningens nutidsorientering kunne lave fremskrivninger af
nuet og dets tendenser ind i fremtiden: fremtidsforskning!
Troen på fremskrivningerne faldt med perspektivplanerne. Som
bekendt var PPII afleveret til trykkeriet, da oliekrisen indtraf og det er
stadigt tankevækkende at læse den hastigt indføjede sætning om, at
den turbulens, der er indtruffet på oliemarkedet skønnes at være af
forbigående karakter.
I dag ved vi at fremskrivninger og prognoser siger mere om nutiden
end om fremtiden - og årsagen er ganske banal: De er alle baseret
på historiske data, tendenser og erfaringer, hvorfor det dybest set er
dem de beskriver.
53