You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
kasper skovsØ<br />
MØLLer & niCkLas<br />
FreisLeBen Lund<br />
1. Mikkel Bolt & das Beckwerk: I<br />
sammenbruddets tjeneste, s. 45.<br />
2. Her er det på sin plads at<br />
klarificere artiklens terminologi.<br />
CBn er mængdebetegnelsen for<br />
de forskellige ’repræsentanter,’ der<br />
optræder som ophavsmænd til de<br />
forskellige værker og projekter, der<br />
udgør det samlede ouevre – og som<br />
her benævnes under fællesetiketten<br />
’Beckwerket.’ værkernes<br />
hovedpersoner, vil blive omtalt<br />
med deres navne – dvs. nielsen<br />
og rasmussen. Mao. anvender vi<br />
en ganz altmodisch skandering<br />
mellem forfatter(person), værk og<br />
karakterer. det skal understreges,<br />
at CBn og dennes ’personlige’<br />
holdninger ikke er genstanden<br />
for denne artikel. Ligesom CBn<br />
selv abonnerer vi på Barthes’<br />
klassiker om forfatterens død: når<br />
vi tager værkerne til indtægt for<br />
en udsigelse, bevæger vi os på den<br />
implicitte forfatters niveau.<br />
Fra verdenssCenen<br />
TiL HorneLand<br />
antiamerikanisme og demokratisk<br />
resignation i Selvmordsaktionen og Suverænen<br />
Nielsen og Rasmussen bliver nødt til at være med<br />
amerikanerne i en eller anden umulig forstand. At være<br />
med dem for ikke at være imod dem.<br />
18 19<br />
1<br />
udtrykt kortest og simplest muligt vil følgende dreje sig<br />
om usa som motiv i gengangerforfatterpersonaen mv.<br />
Claus Beck-nielsens (herefter CBn) 2 antiamerikanisme – essens, variation og politik<br />
når man de seneste år har kunnet observere et mindre boom<br />
i mængden af litteratur om antiamerikanisme – tidligere et<br />
ikke synderligt behandlet akademisk emne – skyldes det, at<br />
man efter den 11. september 2001 generelt har kunnet iagttage<br />
en voksende antipati mod usa.<br />
to seneste udgivelser<br />
– Selvmordsaktionen (2006) og Suverænen (2008). Men samtidig<br />
(og måske knapt så indlysende) handler denne artikel<br />
også om ’Beckwerkets demokrati.’<br />
Mens CBn’s åbenlyse fokus på demokratibegrebet<br />
– samt det, man kunne kalde forfatterpraksissens egen ’demokratiske<br />
impuls’ – har fået masser af opmærksomhed i den<br />
efterhånden betragtelige forskningslitteratur, har man endnu<br />
ikke kunnet finde en nærmere undersøgelse af forfatterskabets<br />
repræsentation af usa – påfaldende taget i betragtning<br />
af, at usa og nationens storpolitiske rolle har været et centralt<br />
emne hos CBn i de seneste år. de følgende sider skal<br />
gøre et forsøg på at rette op på denne mangel.<br />
vores grundlæggende argument er, at hverken<br />
Selvmordmordsaktionen eller Suverænen ved nærmere eftersyn<br />
udtrykker den ’umulige’ position – hverken for eller i mod<br />
usa – som CBn ellers plæderer for i samtalebogen I sammenbruddets<br />
tjeneste (2008). vi vil tværtimod vise, at begge<br />
værker resonerer med den antiamerikanske diskurs, som siden<br />
2001 har (gen)vundet plads i den europæiske offentlighed.<br />
For at undgå misforståelser skal følgende indledningsvist<br />
slås fast. vores (for)mål er ikke en (hverken litterær eller<br />
politisk-etisk) afvisning af Beckwerket. påvisningen af den i<br />
Selvmordsaktionen og Suverænens iboende antiamerikanisme<br />
er derfor heller ikke det endelige resultat af vores analyse, så<br />
meget som den er et led i den. Målet er netop at tydeliggøre<br />
en mere generel, men også overset ambivalens i Beckwerket:<br />
i) i forhold til den ’uafgørlighed’ som både kritikere og CBn<br />
selv fremhæver som et af forfatterskabets store kvaliteter – og<br />
i forlængelse heraf: ii) Forestillingen om Beckwerket som et<br />
entydigt progressivt politisk (demokratisk!) projekt.<br />
3 udviklingen i 0’erne<br />
er dog kun det seneste kapitel i en historie, der strækker sig<br />
tilbage til oplysningstiden. og antiamerikanismen er som<br />
diskurs netop kendetegnet ved reproduktionen af ét grundvokabular,<br />
som kan lokaliseres allerede i diskursens tidligste<br />
eksempler. 4<br />
dette vokabular beskriver usa som en grundlæggende<br />
historie- og kulturløs nation, hvor en uhellig alliance<br />
mellem materialisme, manglende dannelse og religiøs fanatisme<br />
hersker. i det 20. århundrede blev essensen dog tilføjet<br />
et nyt aspekt. Hvor særligt den europæiske antiamerikanisme,<br />
jf. usa’s koloniale fortid, tidligere havde karakter af en overlegenhedsdiskurs,<br />
ændrede denne sig i takt med usa’s udvikling<br />
til global supermagt til en afmagtsdiskurs. og her er<br />
et centralt element afbildningen af usa som – omend stadig<br />
kulturel, socialt og ikke mindst moralsk tilbagestående5 – en<br />
ubetvingelig, imperial aggressor, 6 hvis eneste mål er global,<br />
hegemonisk kontrol. 7<br />
denne udvikling synes at bringe spørgsmålet om<br />
politisk kritik ind i diskussionen af begrebet – ikke mindst<br />
når termen, og til tider med rette, 8 anklages for at udgøre<br />
et carte blanche til at bortdømme enhver kritik af usa og<br />
amerikansk politik som illegitim chauvinisme.<br />
For at fjerne eventuel tvivl om denne artikels brug<br />
af termen antiamerikanisme (ikke mindst i forhold til dens<br />
politiske konnotationer), så tillad os at illustrere med et gammelkendt,<br />
om end, synes det, immer aktuelt eksempel: kritik<br />
af israels ageren i palæstina er ikke nødvendigvis udtryk for<br />
antisemitisme. Men samtidig udelukker en (også legitim)<br />
politisk kritik ikke muligheden for, at samme udsagn også<br />
rummer chauvinisme. For betegnelsen antisemitisme giver<br />
netop mening, hvis eksempelvis den israelske stats stærkt<br />
kritisable ageren på Gaza og vestbredden udlægges som et<br />
paradigmatisk eksempel på en ondsindet, semitisk natur.<br />
overføres denne logik til usa, så nærmer vi os en<br />
definition, som i det store er hele er fælles for størstedelen<br />
af forskningslitteraturen. nemlig at termen betegner en<br />
unuanceret, altomfattende og fordømmende forståelse af den<br />
amerikanske nation og befolkning, der ikke har baggrund i<br />
3. paul Hollander: ”The new<br />
virulence and popularity,” s.<br />
3; richard Crockatt: America<br />
Embattled, s. 43; Jesper Gulddal:<br />
”en supermagt ser rødt,” s. 3.<br />
For empiri der understøtter<br />
denne påstand, henvises der til<br />
litteraturlisten.<br />
4. Jesper Gulddal: upublicerede<br />
seminarer, københavns universitet,<br />
2009.<br />
5. Josef Joffe: ”The rise of the<br />
anti-americanism,” s. 80.<br />
6. i den forbindelse bør man<br />
bemærke den ofte anvendte<br />
sammenligning af usa med<br />
nazityskland (se fx Hollander, s.<br />
29ff.)<br />
7. Crockatt, s. 42.<br />
8. eksempelvis kritiserer richard<br />
Crockatt – med rette – paul<br />
Hollander for tendere mod en<br />
kategorisering af enhver kritik af<br />
amerikansk politik som udtryk<br />
for antiamerikanisme og dermed<br />
illegitim (Crockatt, s. 43ff.). Men<br />
samtidig bør man, som Hollander<br />
påpeger, ikke tildele chauvinismen<br />
et skær af (etisk) legitimitet ved at<br />
’acceptere’ den som en forståelig<br />
reaktion på supermagtens dispositioner<br />
(Hollander, s. 45).
Change language