trappe tusind nr. 4

model-uden-kvalitet < … - nutidshistorie - … >
gøres. Jeg accepterer ikke denne adskillelse, og De skal ikke stille dette spørgsmål. Hvis De
er fanget i antitesen mellem teori og praksis, paralyseres De tydeligvis. Hvad skal man gøre?
Forkert spørgsmål.
(en kvindestemme): Er der nogen forbindelser mellem ikke-subjektet og det nøgne liv?
G.A.: Det nøgne liv er ikke en magtfrembringelse, det er den ekstreme figur af magtens pres på
menneskene, og dette har selvfølgelig noget at gøre med en teori, som prøver at tænke desubjektiveringen
og alt dette. Jeg tror ikke, der er nogle referencer til dette i Tiqqun.
(en ung kvindestemme): De svarede herren fra lige før en smule overfladisk i forhold til handlingen
ved at tilbagevise idéen om handling, at han fremlagde det som en modsætning mellem teori
og praksis. Jeg er ikke bekendt med Tiqqun, heller ikke med Deres tanker, men i forhold til hvad
jeg har hørt af Deres teoretiske fremsættelser om, hvordan man kan tænke politik ved, i det store
og hele, at gøre subjektkategorien til økonomi. Det er noget, som man kan diskutere, men som
jeg objektivt set finder meget problematisk. Og derved tror jeg, det er muligt at spørge sig selv
om begrebet om politisk handling, uden at dette ender i en traditionel modsætning mellem teori
og praksis, men hvilken tænkning af den politiske handling, man producerer, med udgangspunkt
i de kategorier, som De har fremlagt.
G.A.: Jeg har ikke fremlagt nogen kategorier. Jeg har forsøgt, fra mit udgangspunkt, at præsentere
tænkningen i Tiqqun, hvor der lige præcis ikke er nogen modsætning mellem teori og praksis.
Jeg synes altid, det virker malplaceret at spørge nogen om, hvad jeg skal gøre, hvad man skal
gøre. Derimod er handlingsmodellen hele tiden til stede i Tiqquns tænkning. At tænke en politisk
handling, som ikke refererer til et subjekt, det er rigtigt nok problematisk, De har ret, men det er
helt og aldeles konkret på samme tid, dette går gennem Tiqquns tekster hele tiden. Det er ikke
teoretiske tekster, der efterfølgende kræver en eventuel praksis. Alt er sammentænkt. Hos Tiqqun
er alt tænkt sammen.
(samme unge kvindestemme): det har jeg forstået. [...] Men kunne De sige noget om begrebet
handling, om dette spørgsmål, som den unge mand allerede har stillet, men som De ikke svarede
på.
G.A.: Hvis man stiller mig et spørgsmål om handling, det betyder, at man ikke har forstået, og at
man vil have mig til at pege på noget: gå på gaden og gør dette? Det er overhovedet ikke det,
det er totalt...
(mandestemme): Hvordan vil De forklare denne misforståelse, som gør, at dette spørgsmål, som
man insisterende stiller Dem, og som forener så mange folk på dette sted, vender tilbage, det er
dog et spørgsmål, man er nødt til at stille sig selv.
G.A.: Det er en misforståelse, der meget tit forekommer.
(samme mandestemme): Og hvad betyder det så?
G.A.: Det betyder altid, at folk adskiller teori og praksis i deres hoveder.
(mandestemme): Hvad er interessen i at lave en konstatering af den aktuelle situation i en bog,
det er måske det, der er spørgsmålet?
E.H.: Jeg tror, at en god strateg begynder med en konstatering. Clausewitz begynder med råd:
etablér en konstatering, en konstatering af terrænet, en konstatering af kræfterne. Konstateringen:
det er selve handlingens basis. Hvis man kaster sig ud i handling uden forudgående konstatering
af situationen, så kommer man til at begå dumheder. Jeg tror virkelig, at hvis man siger, at bøger,
der forklarer, hvad der sker, men som ikke fortæller, hvad der er nødvendigt at gøre, er bøger,
som er fremmede over for handling, det er helt fejlagtigt.
(en kvindestemme): Lige før talte De om magtens dispositiver. Jeg tror, at disse dispositiver kun
fungerer, når de er usammenhængende, sminkede, og hvis man afslører dem, så taber de allerede
en del af deres effektive kraft og magt. Så jeg tror altså, at de falske modsætninger, som
man debatterer, mellem afsløringen og handlingen, alt det fungerer sammen.
(en mand slår voldsomt i bordet bagved det, Agamben og Hazan er installeret ved)
(en anden kvindestemme): Hr. Hazan, de gentog idéen om konstateringen, at der er en tid til
konstatering. Men er der ikke en forskel mellem det, som De siger, og det, som Giorgio Agamben
siger. De, Hazan, De placerer handlingen i en anden tid, tingene indstiller sig til tiden. Jeg tror, at
han siger noget andet, som vi alle sammen ikke rigtigt forstår. Når han hele tiden vender tilbage
til spørgsmålet, selvom man har forstået det faktum, at teori og praksis ikke er adskilt, men ikke
desto mindre vender spørgsmålet om handling tilbage, så tror jeg ikke, at spørgsmålet er, hvad
man skal gøre, det er ikke en forespørgsel, man har ikke brug for hjælp, men det er nu alligevel
handlingens plads i tiden. Der er noget, som jeg ikke rigtig forstår, Hazan, det virker, som om at
De siger, at først er der en konstatering, derefter handler man, De har sagt det på flere forskellige
måder.
E.H.: Så udtrykte jeg mig dårligt. Jeg tror ikke, at der først er en sekvens med konstatering og derefter
handling. Jeg tror, det er fuldstændigt sammenblandet. I løbet af borgerkrigen sammenfiltres