trappe tusind nr. 4

Henrik TorJusen
1. i usa bliver ayn rand
ofte anvendt af republikanere
og libertarianere. i dansk
sammenhæng har tænketanken
Cepos eksempelvis udnævnt
ayn rand til en af de 13
’frihedstænkere,’ der skabte
grundlaget for det moderne
samfund. 13 frihedstænkere og
oversættelsen til dansk af Atlas
Shrugged blev finansieret af saxo
Bank. desuden bliver romanen
ofte omtalt, sammen med bl.a.
Det lille hus på prærien, som en af
de vigtige inspirationskilder for
liberalister.
2. se robert Mayhews Essays
on Ayn Rand’s Atlas Shrugged for
eksempler og henvisninger.
3. det følgende er et meget
kortfattet referat af rands
1168 sider lange roman, der
rummer et utal af karakterer,
forviklinger og detaljer om gale
professorer, sadomasochisme og
dommedagsvåben, som der ikke
her er plads til at behandle. For en
detaljeret behandling se anne C.
Heller: Ayn Rand and the World
She Made.
GuLd Lyver aLdriG
ayn rands Atlas Shrugged
[…] and over the desolate earth he traced in space the
sign of the dollar. (Atlas Shrugged, s. 1168)
i slutningen af 2007, da den nuværende finanskrise for alvor
fik fat, dukkede ayn rands roman Atlas Shrugged (1957)
igen op på bestsellerlisterne i usa, og hendes forfatterskab
blev betegnet som profetisk og heltemodigt af liberalistiske
og konservative politikere og finansfolk såvel i usa som i
danmark.
50 51
1
Hendes forfatterskab har imidlertid stort set ikke
været genstand for litteraturvidenskabelige undersøgelser, og
langt hovedparten af de bøger og artikler, der er blevet skrevet
om hendes romaner, har haft mere end et anstrøg af heltedyrkelse.
2 den manglende interesse bunder formentlig i, at
rands to største succeser, Atlas Shrugged og The Fountainhead
(1943), begge er kulørte og ideologiske dramaer skrevet i en
stil, der bedst kan beskrives som maximalistisk efter devisen:
Hellere et ord for meget end et ord for lidt.
ansporet af den fornyede interesse og den sparsomme
behandling af rands forfatterskab har denne artikel to
formål: For det første at analysere forholdet mellem penge og
moral, som det bliver beskrevet i Atlas Shrugged, for derigennem
at undersøge den utopiske forestilling om verden, der er
hele romanens raison d’être. og for det andet at undersøge
sammenhængen mellem denne utopiske forestilling og den
fornyede interesse for rands roman, der er opstået i forlængelse
af den nuværende finanskrise.
truslen mod friheden
Atlas Shrugged foregår i et imaginært usa anno 1957, hvor
de skabende kræfter, ingeniører og finansmænd, det vil sige
’self-made men’ uden overflødig uddannelse og kulturel dannelse,
én efter én forlader deres virksomheder og forsvinder.
efterhånden finder vi ud af, at de er gået i strejke, anført
af opfinderen og helten John Galt, fordi de ikke længere vil
finde sig i statens indblanding i deres liv og virksomheder.
og når arbejderne kan strejke, kan ejerne og opfinderne vel
også. 3
gøre det moralsk forkasteligt at tjene penge. Men derved,
advarer rand os gennem sine helte, gøres mennesket til slave
af staten: på den måde skaber man et system, der bryder med
naturens orden, for i naturen brødføder den stærke ikke den
svage; i naturen vil den stærke udrydde den svage.
usa er altså ved at blive kollektiviseret: staten forsøger
at nationalisere alle private virksomheder og på den måde
4
ifølge kollektivisterne har de stærke dog pligt til
at bære resten af samfundet på deres skuldre – på samme
måde som atlas, der i den oldgræske mytologi bar verden
på sine skuldre – og dermed understøtte folk, der, som rand
beskriver det, gratis nyder frugten af geniernes arbejde.
ifølge kollektivisterne må den enkeltes behov adskilles fra
evner og vilje, og det centrale bud for deres politik lyder da
netop: ’yde efter evne, nyde efter behov.’ det er ikke svært
at registrere den gennemgående frygt for kommunisme
i romanen. ayn rand selv blev født i rusland i 1904 som
barn af en jødisk apoteker og oplevede således som trettenårig
den russiske revolution, hvilket måske gør hendes skræk
for det kollektivistiske forståelig. i tiden efter revolutionen
blev hendes familie offer for udrensningerne, da de både var
jøder og forretningsdrivende, og derfor blev frataget deres
apotek og tvangsforflyttet. 5 samtidig var usa i 1950’erne,
hvor romanen udkom, grebet af frygten for kommunismen:
McCarthyismen nåede sit højdepunkt, den kolde krig var i
sine spæde år og den cubanske revolution bragte socialismen
skræmmende tæt på amerikansk jord.
Hovedvægten ligger altså i det meste af romanen på
kampen mod og konsekvenserne af kollektivismen, som den
bliver oplevet af de to hovedpersoner, lederen af den transnationale
jernbane dagny Taggart og stålmagnaten Hank
rearden. Til at begynde med vil ingen af dem frivilligt forlade
deres virksomheder, selvom det bliver mere og mere umuligt
at drive dem pga. de kollektivistiske tiltag. virksomhederne
er udtryk for deres inderste sjæl, og uden virksomhederne
er de intet. det fortæller de begge til John Galt, da han forsøger
at overtale dem til at forsvinde sammen med ham og
de øvrige genier. Til alt held indser de til sidst, at John Galt
har ret i sin modstand mod kollektivisterne. Hank og dagny
kan altid begynde igen et andet sted, mens de uduelige (kollektivisterne,
eller i rands vokabular: golde eller nuller, og
man får jo ikke renter af et nul) kun kan blive til noget ved at
stjæle eller snylte på andres arbejde.
uden genierne bryder samfundet sammen. eftersom
det er genierne, der skaber verden og giver folk arbejde, vil
folk sulte: alene er de ikke i stand til at overleve. at arbejde
4. Både Friedrich nietzsches
tanker om overmennesket
og den engelske sociolog
Herbert spencers teori om
socialdarwinismen er del af rands
tankegods. kollektivismen går
netop imod den naturlige orden
og dræner samfundskroppen for
styrke, som var den en kræftsvulst.
5. Jf. Ayn Rand and the World She
Made.