trappe tusind nr. 4

More documents

Recommendations

Info

12. Max Black: Perplexities, s. 58-60. 13. Jf. George Lakoff & Mark Johnson: Metaphors We Live By. 14. Horror kan da også forstås i forlængelse af fantastikken. i Fantasy – The Literature of Subversion fremstiller rosemary Jackson generelt den fantastiske litteratur som en modsætning til realistisk litteratur, der – groft forenklet – ser verden og mennesket som en helhed i nogenlunde harmoni. Heroverfor benytter fantastisk litteratur sig af formløshed, ustabilitet og splittelse, hvorved den søger at undergrave virkelighedsopfattelsen hos læseren. Jackson mener – jf. bogens undertitel – at den fantastiske litteratur er en subversiv litteraturform. det er jeg mere i tvivl om: snarere søger den at pege på de vedtagne virkelighedsforestillingers labilitet. 15. Thomas Ligotti: ”The Consolations of Horror,” s. xi. 16. sigmund Freud: ”das unheimliche,” s. 249. den betydning Freud tillægger ordet, idet han spiller på dobbeltbetydningen af ’heimlich,’ der både kan betyde hjemlig og hemmelig. den uhyggelige erkendelse består i, at noget vi vidste i forvejen, men som vi har skubbet fra os – noget hjemligt, men hemmeligt (skjult) – med det uhyggeliges indtræden fremstår smerteligt klart. som Freud udtrykker det med et citat af schiller: ”unheimlich sei alles, was ein Geheimnis, im verborgenen bleiben sollte und hervorgetreten ist.” 16 i firmahorroren er det de fortrængte sider af arbejdslivet – kedsomheden, usikkerheden, manglen på mening – der står uhyggeligt frem. vi er klar over disse negative sider, men undertrykker dem som regel. Firmahorroren påpeger i hyperbolsk form dæmonien i det allermest velkendte: hverdagen. If it were possible to do so, the company would sell what all businesses of its kind dream about selling, […]: the ultimate product – Nothing. And for this product they would command the ultimate price – Everything. This market strategy would then go on until one day, among the world-wide ruins of derelict factories and warehouses and office buildings, there stood only a single, shining, windowless structure with no entrance and no exit. Inside would be – will be – only a dense network of computers calculating profits (”My Work is not yet done”, s. 43). det er for så vidt, som Luc Boltanski og eve Chiapello beskriver det, også firmaets formål i virkeligheden: iii. Hos Ligotti har verden dog aldrig for alvor været heimlich. The concrete forms of wealth […] have no interest in protagonisterne er isolerede, syge individer, hvis eneste and of themselves [...] the only objective that really kontakt med omverdenen forekommer gennem arbejdet. i matters: the constant transformation of capital, plant ”My Case For retributive action” kommer den unavngivne and various purchases […] into output, of output into jeg-fortæller fra et naboland til det land, hvori han nu ophol- money, and of money into new investments. der sig. Han arbejder for ”The Quine organization” (herefter This detachment of capital from material forms of forkortet ”Qo”), hvor han udfylder og behandler blanketter, wealth gives it a genuinely abstract character, which uden at kende formålet hermed. Han er tungt medicineret helps make accumulation an interminable process. […] (som alle Qos medarbejdere) og lider af søvnløshed og selvmordstanker. Hans eneste meningsfulde relation er til there exists no limit, no possible satiation […]. den person på den anden side af grænsen, som han i teksten henvender sig til. i ”our Temporary supervisor” skriver den unavngivne jeg-fortæller også til en person på den anden side af grænsen. også han er tungt medicineret. Han arbejder på en fabrik, hvor han sætter metalstykker sammen, ligeledes uden at være klar over hvilket formål sammenstykningen har. Han har ingen særlige sociale kontakter, men har i det mindste et vagt, udefineret håb om en bedre fremtid. den eneste navngivne jeg-fortæller i Ligottis firmahorror er Frank dominio, jeg-fortælleren i kortromanen ”My Work is not yet done.” Han lider af oCd, har få sociale relationer, og et mere end almindeligt anstrengt forhold til sine kolleger. Firmaet han arbejder for nævnes ikke ved navn, og dets forretningsområder forbliver ukendte for læseren. i alle teksterne optræder firmaet som en overnaturlig, omnipotent entitet, med uudgrundelige formål, men deres mål er det samme: dominans og grænseoverskridende vækst. dominio opsummerer logikken og firmaets tendens mod 64 abstraktion og formløshed således: 65 17 i firmaets natur, higende mod grænseoverskridelse, ligger dets egnethed som monster i horrorteksten. iv. Monsteret er ifølge den amerikanske filosof noël Carrols horrorteori uløseligt forbundet med frygt, ubehag og urenhed. Carroll observerer, at et objekt eller væsen i horrorlitteraturen er urent hvis: “it is categorically interstitial, categorically contradictory, incomplete, or formless,” 18 på samme tid et hverkeneller og et både-og. Her følger Carroll antropologen Mary douglas’ argumentation fra det klassiske studie Purity and Danger, der hævder at urenhed opstår ved en overskridelse af de etablerede kategoriseringer vi inddeler verden i. vi placerer ting og fænomener i visse skemaer: levende/død, menneske/ikke-menneske, indenfor/udenfor, etc. når disse kulturelle kategoriers grænser overskrides, oplever vi ubehag og frygt, mener douglas, fordi det undergraver vores gængse taksonomier. Firmamonsteret er interstitielt, dels i kraft af ovennævnte egenskaber, men også i kraft af dets organisation. 17. Luc Boltanski & eve Chiapello: The New Spirit of Capitalism, s. 5. 18. noël Carroll: The Philosophy of Horror or Paradoxes of the Heart, s. 32. Carrolls udhævninger.
19. richard B. salomon: Mazes of the Serpent, s. 103. For firmaet er både udgjort af de personer, der ejer det, alle dets ansatte, dets inventar, dets regnskaber – nærmest en selvstændig entitet, større end summen af dets enkeltdele. det er uafgrænset, og kan fortsætte i det uendelige efter alle enkeltdele for længst er skiftet ud. ifølge richard B. salomons Mazes of the Serpent er selv horrorlitteraturens topografi et grænseland: “These places […] are outside of time and geography, everywhere and nowhere, now, then, and hereafter.” 19 Horrorfirmaerne lever til fulde op til dette. de bebor et hinterland, hvor grænserne mellem centrum og periferi aldrig er klart markeret. i Ligottis ”My Work is not yet done” er firmaet beliggende i en storby, hvor gadeplanet består af ”cheap clothes stores, cheap electronics stores, liquor-lotto-and-checks-cashed-here stores, wig shops, pawn shops, gun shops” (s. 33). Firmaet selv holder til i en luksuriøs gammel kontorbygning, men afdelingen, kortromanen udspiller sig i, er en ”hole-in-thewall-division” (s. 35), og firmaet undergår omstruktureringer, der vil flytte det ud i forstæderne; i sagens natur altid et liminalt område. Qos centrum lader sig aldrig lokalisere, fortaber sig i et uigennemsigtigt netværk: grænseoverskridende, uigennemsigtig og uundslippelig. v. Firmaet repræsenteres konsekvent ved (lavtrangerende) enkeltpersoner. i ”our Temporary supervisor,” der nærmest er en art anti-bildungsroman i novelleform, er det titelfiguren, den midlertidigt overordnede, der metonymisk repræsenterer firmaet. Han(?) er emblematisk for firmahorroren: uden ”definite shape” og uden ”stable and solid form”. [a] dark ripple they had spied several times […]. But whenever their eyes came to focus on this rippling movement, […] it would suddenly come to a stop or simply disperse like a patch of fog. Its [Qos] headquarters are located far from the town nogen ser en ”bodily configuration”, med ”’head part’ or ’armprotusions”, omend ”such quasi-anatomical components did not manifest themselves in any normal aspect inside the office” (s. 104-105). Han kan, som firmaet, ikke bestemmes. den midlertidige overordnede opholder sig kun i sit kontoraflukke, der med matterede glasruder forhindrer de ansatte i at se derind, men er netop ikke begrænset dertil. umiddelbart efter hans ankomst ændrer atmostfæren sig mod where I secured a job working for them, a drab outpost, det mere ubehagelige: “[...] the sense of an unknown mode one might call it, that’s even quite distant from any of of supervision hung ominously about us, as well as within the company’s regional centers of operation. In such a us [...]” (s. 105). en kollega, Blecher, kan ikke tage mere, og place, and many others like it, the Quine Organization stormer ind på kontoret. Hans silhuet kan, modsat den over- also maintains offices […] (”My Case for retributive ordnedes, tydeligt ses derinde. da han kommer ud, er der action,” s. 82). ”a look of derangement and imcomprehension in his eyes, while his hands were shaking” (s. 106). Han dør kort efter af i “our Temporary supervisor” er selv grænsen mellem en overdosis af den medicin, han tager for at kunne fungere. stat og firma overskredet: Han afløses af en perfekt arbejdsdrone, der ikke holder pauser, spiser mens han arbejder, og samler metalstykkerne These two entities one of which may be designated a i et opskruet tempo. Hans eksempel smitter – de, der stadig political entity and the other being a purely commercial holder pauser, plages af den mareridtsagtige atmosfære. Til entity, are [...] known […] as all but synonymous. sidst har de ansatte kun et par timers fritid tilbage til søvn. Therefore, on this side of the border one might as well det ligner en radikal ændring i arbejdsforholdene, men er i call himself a citizen of the Quine Organization or a Q. virkeligheden blot en konsekvens af firmaets politik, fortæller Org. National […] (“our Temporary supervisor”, s. den nyankomne: ”’The Quine organization is always making 99). adjustments and refinements in the way it does business’” (s. 113). For mange er en fusion af stat og firma i sig selv mareridts- Fortælleren prøver at sige op, men får over telefonen agtig, men det særligt mareridtsagtige ligger i, at selve den at vide, at firmaet ikke accepterer opsigelser. Han viderestil- 66 omgivende, strukturerende virkelighed på samme tid er les til den midlertidigt overordnede, men hører kun en lav, 67
Page 1 and 2: TRAPPE TUSIND NR. 4 T idsskrift for
Page 3 and 4: 4 7 18 30 Jenny Tunedal i som i upp
Page 5 and 6: også som en utopi. Måske som en p
Page 7 and 8: 3. Bang Larsen, inddeling 27. 4. i
Page 9 and 10: katastrofen Havet er en åben strat
Page 11 and 12: kasper skovsØ MØLLer & niCkLas Fr
Page 13 and 14: 15. I sammenbruddets tjeneste, s. 3
Page 15 and 16: 19. et genkommende motiv i den euro
Page 17 and 18: model-uden-kvalitet < … - nutidsh
Page 27 and 28: Henrik TorJusen 1. i usa bliver ayn
Page 29 and 30: 7. en interessant problemstilling i
Page 31 and 32: 15. edward rothstein: Visions of Ut
Page 33: Mads peder Lau pedersen FirMaeT soM
Page 37 and 38: 19. som i ”My Case...” stopper
Page 39 and 40: Tue LØkkeGaard 1. alice Jardine: W
Page 41 and 42: 8. Gilles deleuze & Félix Guattari
Page 43 and 44: asGer sCHnaCk aLLe sMaaBLoMsTer, Tr
Page 45: etning, uden hensigt. Her vil jeg b

trappe tusind nr. 4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?