trappe tusind nr. 4

15. edward rothstein: Visions of
Utopia, s. 3.
16. debi Ghate: ”The
Businessmen’s Crucial role.”
livet må vi erkende, at a er a og 2 + 2 = 4, og at vi ikke kan
forandre verden med vores vilje eller ønsker alene.
i dalen i Colorado er guldet den evige påmindelse
om denne sandhed og samtidig garantien for, at samfundet
forbliver moralsk. Livet i dalen rummer på denne måde et
billede af det utopiske fællesskab, hvor alle overholder den
naturlige orden, der burde herske alle steder. alle lever i
fuldstændig frihed, der findes ikke løgn, og alle er ærlige,
hæderlige og troværdige. i denne verden får alle, hvad de har
fortjent. rands utopi rummer drømmen om det moralske
samfund. det er en ønskedrøm, hvor den perfekte kapitalisme
kan trives i sin urform, og hvor individet endelig kan
udleve sin uindskrænkede frihed i fuld forståelse. som litteraten
edward rothstein har påpeget, forsøger utopier altid
at udpege en retning for fremtiden.
[M]ost utopias are meant to be pursued. Utopias represent
an ideal toward which the mundane world must
reach. They are examples to be worked for. Utopianism
creates a political program, giving direction and
meaning to the idea of progress; progress is always on
the way toward some notion of utopia.
58 59
15
således virker rands utopi som en plan for fremtiden
og skaber et mål, der er værd at stræbe efter. Hun danner
hermed en utopisk kapitalisme baseret på en moralsk metafysik,
befriet for alle kompromiser og urenheder. vi har
faktisk endnu ikke oplevet den rene kapitalisme, viser rand.
Tiden, der er gået forud, har altid været præget af kompromiser
og forsøg på at forhandle med kollektivisterne for at få
lov at være i fred. Men historiens gang leder mod utopiens
realisering: endelig vil vi se den rene kapitalisme, den rene
frihed, hvor det stærke individ vil trives, og dets potentiale vil
blomstre frem fra totalitarismens ruiner.
i centrum for rands beskrivelse står idéen om et
naturligt aristokrati, der ikke behøver andre mennesker, og
som aldrig tvivler. i denne forstand rummer rands utopi
drømmen om at blive fri for de andre. Hvis bare de andre
ville forsvinde eller makke ret, ville verden være et bedre sted.
af samme grund er alle romanens helte forretningsmænd/kvinder
eller opfindere. det er nemlig dem, der er de sande,
spirituelle og etiske væsener i rands verden. 16 man har fuldført et projekt eller opfyldt et mål, der er en del
af et indre formål i verden.
som Jean-Joseph Goux har vist i sin analyse af beskrivelserne
af guld i fransk litteratur omkring 1900, netop den
periode hvor guldstandarden forsvandt, så rummer drømmen
om guldstandarden en længsel efter en perfekt overensstemmelse
mellem verden og tingene, på samme måde som
længslen efter det fuldstændigt korresponderende sprog,
hvor ord og verden er ét og det samme.
det vigtigste
i livet er ens egen nydelse, og den største nydelse man kan
opnå, i hvert fald ifølge rand, er følelsen af fuldendelse, når
17 Længslen efter det,
jeg vil kalde guldets utopi, henfører Goux til et ønske om
at være i kontakt med – med et lån fra Lacan – det reelle.
Guldet er den store anden, der kan forklare og begrunde alt,
og som kan sikre vores kontakt med den virkelige verden. For
Goux rummer drømmen om guldet også drømmen om det
frie menneske, idet skiftet væk fra guldstandarden omkring
1850-1900 sker samtidig med dannelsen af den moderne nationalstat,
hvor individet på samme måde som pengene bliver
underordnet statens kontrol.
i samme forstand rummer rands roman en utopi om
en retfærdig verden, hvor de, der producerer, bliver hædret
efter fortjeneste. og det er her, vi skal finde grunden til den
fornyede interesse for rands romaner. Finanskrisens fremkomst
har tydeligvis svækket tiltroen til markedets usynlige
hånd og til kapitalismens ahistoriske sandhed. staterne
blander sig mere og mere i finanslivet, og selve kapitalismen
er blevet udnævnt som et problem. i rands roman kan vi
derimod finde et system, der forklarer alle problemer, og en
løsning, hvor retfærdigheden sejrer, geniet (læseren) bliver
behandlet retfærdigt og alt ender godt. Læseren er således
på den rigtige side af historien og kan finde bekræftelse af
sine handlingers moralske værdi og sandhed. individualisme
og egoisme er ikke kun godt for individualisten eller egoisten
selv, det er faktisk grundlaget for hele verdens eksistens.
kapitalismen er mere end bare den usynlige hånd, den er det
højeste udtryk for menneskelig handling, den er menneskehedens
inderste essens.
i en tid hvor kapitalismens etiske universalisme
betvivles, er det forståeligt med en længsel efter det udelelige,
hvor tvivlen er forsvundet, hvor kapitalismen driver os
fremad mod uendelig vækst, og hvor verden bliver stadigt
smukkere, skønnere og bedre. og som rand skriver, er det
faktisk muligt at få utopien til at blive virkelighed.
In the name of the best within you, do not sacrifice this
17. The Coiners of Language.