Mellem borgerskab og boligfolk .indd

Albertslund og det tæt/lave byggeri
Realiseringen af funktionalismens tanker i form af 1960’ernes store montageplaner
var trods rummelige lejligheder og store udearealer med lys og luft ikke en
entydig succes. Sideløbende med ungdomsoprørets opgør med autoriteterne og
den ældre generations fokus på højkonjunkturens forbrugsgoder gav udflytningen
fra bycentrene til forstædernes planlagte, funktionsopdelte boligområder i kombination
med den stereotype bebyggelse grobund for en højrøstet miljøkritik. Målet
var de nye planlagte boligområder, der blev kritiseret for at være formynderiske,
uden socialt fællesskab. I skudlinien var desuden montagebyggeriet, der blev beskrevet
som gråt, trøstesløst betonslum uden æstetiske kvaliteter.
Bebyggelsen Albertslund er et tidligt eksempel på det paradigmeskift, der senere
skulle komme - godt hjulpet af miljøkritikken og 1970’ernes berygtede politiske,
økonomiske kurs direkte mod afgrunden.
Albertslund Syd
Allerede i 1945 havde KAB for det nystiftede Herstedernes Boligselskab opført en
lille bebyggelse nær fængslet, der blev navngivet Solhusene, og nogle år senere
sendte KAB sognerådet en interessetilkendelse om fortsættelse af byggerier i kommunen.
Det kom der dog foreløbig ikke noget ud af, men så i 1961 kunne direktøren
meddele bestyrelsen, at der nu var ved at komme gang i udviklingen af den
nye bydel Albertslund, som allerede i Fingerplanen fra 1947 var udpeget som byvækstområde.
Albertslund Syd var et led i realiseringen af den Københavnske regionplan fra
1947, kendt som Fingerplanen, det første sammenhængende ny byområde i Herstedernes
Kommune. Som et led i trafikbetjeningen af bebyggelsen blev Albertslund
Station etableret og åbnet i 1964. Albertslund Syd blev fra 1965 til 1968 udbygget
med 3 etager høje blokke, 2 etager høje rækkehuse og lave gårdhuse. I alt
var der som ved Høje Gladsaxe 2.200 boliger. Bebyggelsen var Danmarks største,
og byplanen, boligerne og byggeteknikken var et stort eksperiment, hvor nye metoder
blev afprøvet.
Byplanen blev udført af et til formålet særligt oprettet organ kaldet Albertslundkontoret
under ledelse af byplanlæggeren Knud Svensson. Bygherrerne var Hersteder-
106 Store planer