Mellem borgerskab og boligfolk .indd

havde svaret noget henholdende, og kommunen havde derefter sat Lejerbo under
administration, medens kommunens advokat udredte sagen. Resultatet forelå sidst
på sommeren 1994 og blev en bombe – hvis sprængfarlige indhold ved nærmere
eftersyn måske nok for nogle punkters vedkommende skulle vise sig at være lidt
spagt – men Lejerbo’s adm. direktør Per Laursen måtte træde tilbage, ilde behandlet
af sine egne, og den politiske opstandelse var stor, anført af selveste statsminister
P. Nyrup Rasmussen. Lejerbo følte sig uretfærdigt behandlet, og kredse i
LLO mente, at det nok var enten KAB eller DAB, der stod bag. Vel havde Politiken
talt med KAB’s ledelse i december 1993 om forholdet til LLO, men der næppe fået
oplysninger, som ikke kunne indhentes på anden vis. Mistanken lurede imidlertid.
Den politiske reaktion var bl.a. et regelsæt, der strammede og præciserede mulighederne
for såkaldt sidevirksomhed (bl.a. vedr. private ejendomme), hvilket for
KAB var mindre betydningsfuldt, fordi selskabet allerede i 1986 havde modtaget
den særlige godkendelse som almennyttigt forretningsførerselskab. Allerede i foråret
1994 var Frederiksberg Boligfond, Københavnerfondene (navneskiftet fra boligselskab
til boligfond og fra Institutioner til Københavnerfonde var en følge af
fondslovgivningens bestemmelser om, at fonde i deres navn skulle bære ordet
”Fond”) blevet udskilt i en særlig division benævnt KAB-Privat, der også omfattede
KAB-Fonden og KAB Consult, som baseret på aktiverne fra det gamle Dominia
skulle drive rådgivningsvirksomhed om beboerdemokrati og økologisk byggeri i
det nye Østeuropa samt med EU-projekter - det blev nu ikke nogen stor succes.
Nogle måneder senere modtog KAB fra boligminister Ole Løvig Simonsen en melding
om, at Fremskridtspartiets Kirsten Jakobsen ”pønsede på noget”.
Kirsten Jakobsen og Nue stod ikke på god fod. I 1993 var Nue blevet formand for
Kreditforeningen Danmark, der under hans ledelse snart skulle blive omdannet til
et nyt aktieselskab ”Realkredit Danmark”. Det var ikke Kirsten Jakobsens politik,
hun havde tjent mange politiske sporer på kritikken af Kreditforeningen Danmark,
og i april 1993 kom det på den ekstraordinære generalforsamling, som skulle
gennemføre omdannelsen, til et sammenstød, der blot forstærkede det modsætningsforhold,
der allerede nogle år tidligere var skabt på Kreditforeningen Danmarks
største generalforsamling nogensinde.
Udspillet kom i form af en artikelserie i Jyllands Posten, der hævdede, at KAB gennem
sin mellemregning med KAB-Institutionerne og Frederiksberg Boligselskab
144 Koncernen opløses