Mellem borgerskab og boligfolk .indd

I årene omkring 1800 fik København ganske ufrivilligt fornyet boligbestanden ved
2 store brande, der i 1795 og 1807 nedbrændte meget store dele af byen. Før
brandene var København stadig en nogenlunde åben by med lave huse og haver
bag forhusene, men genopbygningen efter brandene betød fortætning og indebar,
at byen blev forvandlet fra en by af lave huse til en by af etagehuse.
Kun gaderne, vandforsyningen og afløbene blev ikke fornyet ved brandene, og de
var i en stadig ringere forfatning. Natrenovationen var i yderst kritisabel stand og
vandforsyningen baseret på efterhånden utætte udhulede træstammer, der for
manges vedkommende havde ligget i jorden siden Christian den Fjerdes dage.
Københavns vækst
Og København voksede. I begyndelsen af 1800-tallet var befolkningstilvæksten
endnu moderat, bl.a. på grund af stilstanden i økonomien efter statsbankerotten i
1813, men fra omkring 1840 voksede byen, og mellem 1840 og 1855 blev yderligere
13.000 mennesker presset ind bag voldene i kældre, der indrettedes til boliger,
og især i nytilbyggede etager samt side- og baghuse. Presset på militæret for
at frigive arealer udenfor byen voksede, militæret gav sig lidt, men i 1853 gik det
galt, og byen blev ramt af en kolera-epidemi, der kostede næsten 5.000 mennesker
livet.
Allerede i 1848 havde Borgerstanden imidlertid gjort oprør (som den slags nu
gøres i Danmark), Riget fik en fri forfatning, faktisk ret fri, og midt i 1850’erne fik
Københavns borgere også magten over deres egen by.
Men koleraepidemien blev tændsatsen til omfattende forandringer i København.
Voldene blev sløjfet 1855, og byen kunne brede sig ud over voldterrænet og senere
videre ud, de sanitære forhold blev forbedret, og som et eksempel til videre efterfølgelse
opførte Lægeforeningen nye sunde boliger ude på det senere Østerbro,
langt udenfor den usunde storby, en bebyggelse som blev kaldet Brumleby.
Brumleby blev opført fra 1853 til 1872 under indtryk af koleraepidemien. Initiativet
til et byggeri med lys og luft udenfor byens volde på Øster Fælled blev taget af
især lægerne Emil Hornemann og F.F. Ulrik på vegne af bygherren ”Foreningen til
opførelse af sunde og billige boliger for de ubemidlede klasser”. Bebyggelsens
arkitekter var Michael Gottlieb Bindesbøll og Vilhelm Klein 6 .
Gøsta Knudsen tog cyklen til Brumleby:
6 Brumleby gennemgik fra 1990 til 1996 en gennemgribende renovering. Ansvarlig for renoveringen
er Byfornyelsesselskabet København med Dominia A/S som byggeleder, kgl. bygningsinspektør
Gehrdt Bornebusch som arkitekt og Lone van Deurs som landskabsarkitekt.
Mellem borgerskab og boligfolk
19