Mellem borgerskab og boligfolk .indd

Igennem mange år havde KAB haft et boligpolitisk og strategisk samarbejde med
Boligselskabet AKB, Foreningen Socialt Boligbyggeri (nu FSBbolig) og Boligforeningen
3B (som oprindeligt forvaltede Boligselskabet KSB og Fagforeningernes Boligforening
samt Herlev 44, der per 1. januar 2008 er sammensmeltet til en boligorganisation).
Samarbejdet havde rod i forsøget på at udvikle baneterrænet mellem
Havnen og Vesterbro til boliger og erhverv først i 1990’erne, men det havde også
været aktivt som boligpolitisk base i en række sammenhænge, bl.a. som fundament
for valget af Jesper Nygård som formand for BL i 1993. I 1999 havde den
inderkreds af formænd og direktører, der styrede dette samarbejde, nu fundet det
hensigtsmæssigt at skabe et videregående administrativt samarbejde, hvor man
søgte rationaliseringsfordele gennem udnyttelse af fælles ressourcer. Det mødte en
vis tøven i KAB’s bestyrelse, hvilket fik den adm. direktør til at rykke ud med følgende
erklæring: ”Nogle har måske den vision, at det gerne må ende med en
fusion. Det er dog ingenlunde hensigten”. Det udsagn vender vi snart tilbage til.
Jesper Nygård startede sagte på organisationsændringen i midten af 2002. Der
var jo god tid, og det handlede om at få alle med på noget, der måske kunne blive
en større omvæltning. Der blev iværksat et internt ”studiekreds-arbejde”, hvor
medarbejderne blev inddraget i diskussionen om et fremtidigt KAB. Sideløbende
hermed gik bestyrelsen i gang med overvejelser om modernisering af hovedkvarteret,
der på ny trængte til en kærlig hånd, og sidst på foråret 2003 kunne bestyrelsen
så godkende en ny organisation, der strukturerede KAB’s administration i
tre ”søjler”, en kundesøjle, en byggeri- og tekniksøjle samt en ressourcesøjle med
hver sin chef. Kundesøjlens og ressourcesøjlens chefer skulle hentes udefra, medens
chefarkitekt Søren Tang Ørnebjerg, der først i 1990’erne havde afløst Arne
Riis Mørk som byggefunktionens leder, fortsat skulle lede Byggesøjlen. Få måneder
efter afgik Søren Ørnebjerg imidlertid pludselig ved døden og blev afløst af
Rolf Andersson som ny byggechef i KAB. De to andre chefposter blev besat af
Margrethe Pump, der kom fra det nu nedlagte By- og Boligministerium, der som
kundechef blev leder af Kundesøjlen, samt af Flemming Strøm, der kom med en
baggrund fra private erhvervsvirksomheder, og som ressourcechef og senere vicedirektør
blev leder af Ressourcesøjlen.
Men det var mange andre ting end moderniseringen af KAB’s organisation, der
først i årtiet styrede hverdagen i KAB. Forholdet til Københavnerfondene (KAB-Institutionerne)
var nok løst, men fra tid til anden boblede den gamle strid op og
bredte sig ud i pressens spalter, og bl.a. deraf flød et ofte lidt anspændt forhold til
Mellem borgerskab og boligfolk
163