Mellem borgerskab og boligfolk .indd

Solgården
Solgården ved Vejrøgade blev opført som et 5 etager højt muret byggeri med røde
mursten i 1929. Bebyggelsen, der er udformet som en randbebyggelse om en
park, er åbnet mod sydvest for at sikre mest mulig lys og luft. Bebyggelsen havde
10 butikker og 186 lejligheder.
For Gøsta er mødet med den bymæssige karrés brud med sin historiske lukkede
struktur en stærk oplevelse. Umiddelbart er det åbningen i hjørnet mod sydvest og
betoningen af gårdrummet som det samlende, der betager. En følgevirkning af
det eksperiment, der yderligere understøttes af de skærmende mure mod Sankt
Kjelds Gades, Vejrøgades forhaver og den konsekvente adgang til lejlighederne
fra gården er at bebyggelsens kontakt til gadens byliv svækkes.
Randbebyggelsens afklarede form følges begavet op i udformningen af karnapperne,
altanerne og de dygtigt artikulerede hjørnepartier med elegante, fint sprossede
dørpartier. De er som bebyggelsens øvrige vindueshuller indrammet med
hårdtbrændte gule klinker for at sikre både en arkitektonisk lethed og et godt lysindfald.
En fornem variant af facadens huller, som det er vigtig at passe på, er
endvidere de gamle butikkers elegante glasfacader.
Gårdrummet er indlevet opdelt i forskellige zoner. Langs facaderne er en overgangszone,
hvor det private og det offentlige mødes. Her er der plads til borde,
bænke, pergolaer og en varieret beplantning. I gårdrummets midte fungerer det
mega store grønne haveanlæg, der er renoveret efter havearkitekten C.Th. Sørensens
oprindelige oplæg, som bebyggelsens fælles rekreative areal.
Samlet vurderet er der i 2007 i samspillet mellem bebyggelsens solorienterede
lejligheder og det zonedelte. Brugsorienterede gårdrum med en arkitektonisk nerve,
der målt med 1929’ernes standarder må have været grænseoverskridende.
42 Byhuse