Mellem borgerskab og boligfolk .indd

Nye takter og gamle chefer
Fakstorp skulle komme til at lede KAB gennem en periode, hvor byggeriet forandredes
fra den traditionelle håndværksmæssige fremstilling til såkaldt ”industrialisering”.
En af konsekvenserne var langt større bebyggelser end kendt fra mellemkrigstiden
og krigsårene, og dermed også et voksende behov for langsigtet
planlægning, for fuld udnyttelse af byggemaskinen og for samarbejde mellem
boligselskaberne for at løse industrialiseringens opgaver.
Allerede i 1920’erne var man opmærksom på byggeriets produktivitetsproblemer
og på behovet for rationaliseringer for at kunne løse den altid truende bolignød. I
Berlin udtalte stadsarkitekt Wagner således først i tyverne, at han hellere ville have
4 store byggepladser end 20 små spredt over byen, og resultatet blev de fire store
bebyggelser – de såkaldte Berliner Siedlungen – der endnu i dag står som lysende
eksempler over tyvernes sociale boligbyggeri.
Modernisterne, eller som de kaldes i Norden, funktionalisterne, var i 1930’erne
stærkt optaget af det industrielle og af betonens muligheder, men mange af funktionalisternes
byggerier blev nu opført på traditionel vis i mursten og så kalket, så
de fremstod som beton. Men efter krigen kom der gang i udviklingen, ikke blot i
Danmark, men over det meste af den vestlige verden. Krigens ødelæggelser i
Europa og begrænsningerne i byggeriet, også i de besatte og de ikke krigsførende
lande, satte sine spor, som bl.a. i Danmark snart blev tydeliggjort af, at fødselsårgangene
fra krigens tid var usædvanligt store.
Etableringen af Boligministeriet og af Statens Byggeforskningsinstitut i 1947 markerede
nødvendigheden af en samlet indsats mod boligmanglen, og samme år
vedtog Folketinget elementhusloven, der gennem fordelagtige finansieringsvilkår
skulle fremme byggeriets produktivitet og afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft,
ikke mindst murere.
KAB holdt sig i det væsentlige udenfor boligselskabernes samarbejde og søgte i
stedet at udnytte sit eget apparat, ikke mindst gennem A/S Dominia, men nu i det
væsentlige kun til sociale eller almennyttige byggerier, som var den nye betegnelse,
som blev indført med lovgivningen fra 1945/46, samt til opgaver for kommuner
og velgørende institutioner. I 1952 tilsluttede KAB sig dog det for Marshallmidlerne
21 etablerede Byggeriets Maskinstationer og tegnede aktier heri for
400.000 kr.
21 Marshall-midlerne var en amerikansk hjælp til Europa med det formål at fremme Europas genopbygning
og udviklingen af den europæiske industri. Hjælpen blev ydet på visse forudsætninger, bl.a. om
midlernes anvendelse.
86 Nye takter og gamle chefer