Mellem borgerskab og boligfolk .indd

KAB var blevet byens betydeligste bygherre. Men ude i horisonten trak skyerne
sammen. Boldsens polemiske og til tider næsten aggressive og bedrevidende form
i den offentlige debat skabte ham mange fjender, hvilket han (i det mindste 15 år
senere) var helt opmærksom på. Hertil kom, efter Boldsens senere opfattelse, en
grundlæggende tøvende holdning fra politisk side til socialt boligbyggeri, som kun
ansås for et ”nødmiddel i trange boligtider”. Mange så derfor KAB’s udfoldelse
med moderne udstyrede lejligheder som en trussel mod rentabiliteten i det ældre
byggeri og mod privat foretagsomhed.
Men foreløbig gik det fint fremad, og KAB foldede sig ud i en organisatorisk ramme,
der – om end fra 1945 noget amputeret - mange år frem skulle blive kendt
som KAB-koncernen – eller internt bare ”koncernen”.
Først kom dannelsen af Frederiksberg Boligselskab i 1930. Under og efter 1. Verdenskrig
havde Frederiksberg Kommune opført et betydeligt antal ejendomme til
sikring af den lokale boligforsyning, i alt 23 boligejendomme med 1780 lejligheder.
Forskellige forhold drev imidlertid i slutningen af tyverne specielt det konservative
flertal mod den opfattelse, at det næppe var hensigtsmæssigt at beholde
ejendommene. Gennem langvarige underhåndsforhandlinger lykkedes det
Boldsen at opnå kommunens accept af et salg til et af KAB nystiftet selskab, organiseret
som en selvejende institution knyttet til KAB.
Forhandlingerne var som sagt langstrakte og varede i deres sidste fase til sent på
aftenen, hvorved der under sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen opstod den
fejl, at også Frederiksberg Rådhus blev tilskødet dette nye selskab. Boldsen takkede
for tilliden, men leverede – vederlagsfrit – rådhuset tilbage til de rette ejermænd.
Siden blev Frederiksberg Boligselskabs portefølje dog udvidet med yderligere
tre ejendomme, som opførtes i midten af 1930’erne.
I det lange perspektiv er skabelsen af Frederiksberg Boligselskab ikke afgørende
vigtig. KAB køber sig reelt til en portefølje, der siden danner grundlag for en mindre
lokal ekspansion. Men forholdet til Frederiksberg Kommune styrkedes og porteføljen
mere end fordobledes. Det havde selvfølgelig økonomisk betydning, og
den strategiske værdi var betydelig.
56 Koncernen skabes