Mellem borgerskab og boligfolk .indd

More documents

Recommendations

Info

Selskabets formål skulle være ”i samfundsmæssigt øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk boligbyggeri i København og omegn”, idet selskabet ville ”fremme sit formål dels ved at virke for opsparing for boligsøgende, dels ved at planlægge og gennemføre almennyttigt byggeri, navnlig gennem boligselskaber (datterselskaber) og bistå med afslutning af entrepriser, finansiering og forhandlinger med myndigheder”. Selskabet kunne endvidere give ”vejledning og støtte” på boligområdet. Forud var gået et betydeligt arbejde. Drivkraften i dette arbejde havde været den til København fra Randers indvandrede sagfører F.C. Boldsen, som længe havde interesseret sig for ”boligsagen” og på forskellig vis taget aktivt del i forbedringen af boligforholdene. Efter 10 års arbejde af ”mere teoretisk art” følte Boldsen nu et stærkt behov for at ”følge arbejdet op med rationel løsning” og ”tage praktisk del i opgavernes løsning”. Og man må sige, at han fik sin lyst styret i de kommende år. I foråret 1919 førte Boldsen en række samtaler med ”samfundsinteresserede medborgere”, som kunne interesseres for boligsagen, og holdt også foredrag derom, hvilket bragte ham i forbindelse med en overretssagfører Konrad Levysohn, der blandt andet var rådgiver for det ret nystiftede ”Dansk Sygeplejeråd” og derfor interesseret i opførelse af et hus for sygeplejersker. (Det skulle komme, men der skulle gå 12 år). Sammen førte Boldsen og Levysohn derefter en række yderligere forhandlinger blandt andet med Det Classenske Fideikommis 3 og Sparekassen for København og Omegn for at sikre det finansielle grundlag for det projekt, de nu var på vej med – et nyt almennyttigt boligselskab. Grundlaget for selskabets stiftelse skulle være den ”virkelige sociale interesse”, ikke forretningsbankers eller entreprenørers økonomiske interesser med den deraf følgende indflydelse. Entreprenører og leverandører blev derfor heller ikke valgbare til bestyrelsen. Men alligevel var det lykkedes at indsamle 378.000 kr. i såkaldt garantikapital – en slags aktiekapital med maksimeret udbytte på 5 % - hvilket efter datidens forhold var et ganske anseeligt beløb. De sociale interesser fremgik tydeligt af det prospekt, som en komité med Levysohn som formand og Boldsen som sekretær havde udarbejdet samtidig med vedtægtsforslaget. Det fremgik heraf, at selskabet var et ”almindeligt og almennyttig 3 En slags fond, oprettet af Johan F. Classen ved testamentarisk bestemmelse af 1789. Classen var en officer, der opnåede at blive krigskommissær og senere generalmajor, og som i perioden i slutningen af 1700-tallet blev uhyre velhavende. Fideikommis’et er Classens formue, der som ”en bestandig samlet fond” skal ”anvendes til at danne nyttige mennesker til statens bedste, til at understøtte og befordre vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets ve og vel og til at lindre fattigdom og elendighed”. Fideikommis’et er fortsat virksomt. 10 Socialt forstående mænd
Konrad Levysohn 1862 – 1925 Cand. jur. 1884 Overretssagfører 1887 Medlem af en række bestyrelser m.v. Blandt de ledende stiftere Formand for KAB 1920 - 1925 F. Pihl 1884 – 1959 Cand. jur. 1907 Dommer, senere Rigsadvokat Formand for KAB 1925-26 Medlem af bestyrelsen til 1935 Mellem borgerskab og boligfolk 11
Page 1: Mellem borgerskab og boligfolk Hist
Page 4 and 5: © Udgivet af KAB April 2008 ISBN 9
Page 7: Jørgen Nue Møller Cand. scient. p
Page 10 and 11: F.C. Boldsen blev født i 1877 i Op
Page 14 and 15: oligselskab”, at det tog initiati
Page 16 and 17: KAB’s stiftere Politik og kommune
Page 18 and 19: Tiden efter afslutningen af Første
Page 20 and 21: 18 Bolignød Boliger i Adelgade, K
Page 22 and 23: Selv om Brumleby har mere end hundr
Page 24 and 25: Adgangen til boligerne fra det midt
Page 26 and 27: I de følgende år byggedes meget,
Page 28 and 29: Livet i solen Tiden efter afslutnin
Page 30 and 31: Bakkehusene Bakkehusene blev opfør
Page 32 and 33: 30 Livet i solen
Page 34 and 35: Lad mig (Gøsta K) sige det med det
Page 36 and 37: 34 Livet i solen
Page 38 and 39: Gøsta om Starten De tre eksperimen
Page 40 and 41: Ved Classens Have Bebyggelsen Ved C
Page 42 and 43: 40 Byhuse
Page 44 and 45: Solgården Solgården ved Vejrøgad
Page 46 and 47: Sygeplejerskernes Hus Sygeplejerske
Page 48 and 49: 46 Byhuse
Page 50 and 51: Christianshavnergaarden Datterselsk
Page 52 and 53: 50 Byhuse Kort over 1930’ernes by
Page 54 and 55: Parlamentariske boligselskaber Bakk
Page 56 and 57: Derved forlod KAB en organisationsm
Page 58 and 59: KAB var blevet byens betydeligste b
Page 60 and 61: Året efter skete der imidlertid no
Page 62 and 63:
KAB-koncernen anno 1938 60 Koncerne
Page 64 and 65:
Byggepladsen Humlevænget 62 Forret
Page 66 and 67:
Boldsen er ubøjelig - og bliver me
Page 68 and 69:
Forlig og byggeri I slutningen af 1
Page 70 and 71:
68 Forretning eller social vision K
Page 72 and 73:
Baggrunden var en kritik i dagspres
Page 74 and 75:
Dermed gled Dansk Financia A/S og A
Page 76 and 77:
KAB-koncernen efter 1945 74 Skilsmi
Page 78 and 79:
Marielyst 76 Huse i parker
Page 80 and 81:
Lønstruphuse Lønstruphuse blev i
Page 82 and 83:
80 Huse i parker Fortunen 1949
Page 84 and 85:
82 Huse i parker
Page 86 and 87:
Marielyst På den tidligere bondeg
Page 88 and 89:
Nye takter og gamle chefer Fakstorp
Page 90 and 91:
Herlevhuse Herlevhuse fra 1948 til
Page 92 and 93:
Bellahøj Nord for den gamle dyrsku
Page 94 and 95:
92 Nye takter og gamle chefer
Page 96 and 97:
Eskemosepark Eskemoseparks 22 2 eta
Page 98 and 99:
Selvom KAB altså forsatte udviklin
Page 100 and 101:
98 Nye takter og gamle chefer Niels
Page 102 and 103:
Brøndby Strand Brøndby Strand 25
Page 104 and 105:
102 Store planer
Page 106 and 107:
104 Store planer
Page 108 and 109:
Albertslund og det tæt/lave bygger
Page 110 and 111:
Gensynet med Albertslund Syd i 2007
Page 112 and 113:
Eksperimentet i Albertslund Syd ble
Page 114 and 115:
Tøndehvælv Bydelen Egebjerggård
Page 116 and 117:
114 Store planer
Page 118 and 119:
Fra byggeboom til grundkrise 116 Fr
Page 120 and 121:
cen tegnede et billede af en lang r
Page 122 and 123:
Allerede i 1973 havde erfaringerne
Page 124 and 125:
Medens målsætningsudvalget arbejd
Page 126 and 127:
indstilling om en ordning gennem et
Page 128 and 129:
en løsning på Albertslund Nord gr
Page 130 and 131:
Beboerdemokrati og lokalselskaber D
Page 132 and 133:
myndighed, som var en betydelig del
Page 134 and 135:
I 1969 gik direktøren i SAB, P. Me
Page 136 and 137:
Koncernen opløses 134 Koncernen op
Page 138 and 139:
var klare grænser for, hvor hurtig
Page 140 and 141:
Karikaturtegning af ledergruppen fr
Page 142 and 143:
140 Koncernen opløses Bent Rold An
Page 144 and 145:
Det økonomiske problem understrege
Page 146 and 147:
havde svaret noget henholdende, og
Page 148 and 149:
Ny direktør blev fra 1. november 1
Page 150 and 151:
Hellig Anders Park Tæt på Slagels
Page 152 and 153:
Tubberupvænge Tubberupvænge med 1
Page 154 and 155:
152 Byggeriets udvikling
Page 156 and 157:
Industrielt produceret etagehusbygg
Page 158 and 159:
De nyeste byggerier Den skærpede g
Page 160 and 161:
158 De nyeste byggerier
Page 162 and 163:
Ægteskab Jesper Nygård mener, at
Page 164 and 165:
Jesper Nygård observerede hurtigt,
Page 166 and 167:
KAB-Fonden, der var lagt i selvstæ
Page 168 and 169:
skede, at det skulle være almene l
Page 170 and 171:
ikke var børsmarkedets aktionærer
Page 172 and 173:
KAB blev skabt af medarbejdere og l
Page 174 and 175:
til at kendetegne KAB. Men ikke nok
Page 176 and 177:
Set i bakspejlet var det ikke overr
Page 178 and 179:
og afdragsfri lån fra kommuner gen
Page 180 and 181:
Udviklingen afspejler det almene by
Page 182 and 183:
Som KAB’s administration voksede
Page 184 and 185:
Byggehjørnet var et modernistisk h
Page 186 and 187:
Kilderne Kilderne til forståelsen
Page 188 and 189:
186
Page 190 and 191:
188
Page 192 and 193:
Arendal Louis Hygom Arendalsgade/Ha
Page 194 and 195:
Stilledal Th. Dreyer Stilledal, Van
Page 196 and 197:
Solbjerg Have Fællestegnestuen Lau
Page 198 and 199:
Herstedernes Kommunes Boligselskab
Page 200 and 201:
Hvidovre Boligselskab Hvidovreparke
Page 202 and 203:
Fortehusene Tegnestuen Baghuset Far
Page 204 and 205:
Carlsberg Nygårdsvej Carlsberg Bry
Page 206 and 207:
204
Page 208 and 209:
Fotos af bebyggelser er taget af G
Page 210:
208
show all

Mellem borgerskab og boligfolk .indd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?