Mellem borgerskab og boligfolk .indd

(eller – fondene som de nu hed), ”malkede” fondene. Den politiske opposition forlangte
straks en ”Lejerboundersøgelse”, hvilket Københavns Kommunens tilsyn i
usædvanligt stærke vendinger tilsluttede sig. Tilsynet var på det tidspunkt lagt i
hænderne på Plandirektoratet, hvis ubetvivlelige planlæggerkompetence nu ikke
rakte til dyb forståelse af boliglovgivningen. Ledelsen af tilsynsarbejdet var reelt i
hænderne på underordnede medarbejdere, hvis relationer til KAB ikke var de bedste.
KAB’s svar var, at man da gerne så en undersøgelse, og efter Boligministeriets
intervention og påpegning af, at KAB faktisk gennem godkendelsen fra 1986 havde
særlige tilladelser, gik undersøgelsen i gang. Efter et halvt års arbejde tilkaldtes
kommunens advokat, der havde forestået Lejerboundersøgelsen. Han foretog en
forholdsvis hurtig gennemgang af det primært af KAB tilvejebragte materiale, konstaterede
at de fleste af de rejste spørgsmål ikke kunne give anledning til kritik,
pegede på forskellige mindre proceduremæssige spørgsmål vedr. udbud bl.a. på
de statsgaranterede grunde, som KAB imidlertid kunne påvise var dækket af ministeriel
godkendelse, og henskød spørgsmålet om mellemregningsforholdet mellem
de private boligfonde og KAB til en særskilt diskussion mellem fondene, fondstilsynet
og KAB. Den diskussion fandt 1½ år senere sin afklaring ved en mindre
kompensation fra KAB vedrørende forrentningen af de indestående midler i den
pågældende periode.
KAB var fri for videre anklager, men bestyrelse og direktion fandt i enighed det
mest hensigtsmæssigt helt at skille den almennyttige del af KAB fra den ikke–almennyttige
del. KAB-Fonden, KAB Consult, Københavner Fondene (Institutionerne)
og Frederiksberg Boligfond blev lagt i et særligt administrationsselskab, fortsat
benævnt KAB Privat, men senere kaldet Privatbo, medens den almennyttige del
fortsatte uændret. Det forudsatte personalemæssige dispositioner, men de lod sig
gennemføre i god forståelse med medarbejderne.
Processen havde været lang og hård, de politiske risici var ikke borte, forholdet til
Tilsynet var blevet yderligere præget af dets nederlag i sagen, og direktøren vurderede,
at tiden nu samlet set var inde til at skifte arbejdsmark.
I foråret 1996 blev Nue udnævnt til direktør for Dansk Arkitektur Center – Gammel
Dok og forlod dermed KAB fra den 30. juni 1996 (med en overgangsordning)
efter 12 år i direktørstolen.
Mellem borgerskab og boligfolk
145