Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

2.3 Kategorisering 2
I Danmark er der traditionelt skelnet mellem selvejende og
kommunale idrætsfaciliteter. Mellem private og offentlige.
Denne skelnen er ikke længere fyldestgørende. I dette skrift
vil fokus være rettet mod alle de faciliteter, som direkte eller
indirekte drives, vedligeholdes eller støttes af kommunerne.
Rationalet er, at de strengt kommercielle aktører agerer på
et alligevel ikke regulerbart marked. Og de drives efter andre
rationaler, regler og love.
Afgrænsning 3
Der fokuseres på idrætsfaciliteter som helt eller delvis er
finansieret af offentlige midler gennem tilskud, vedligeholdelse
eller direkte drift.
Hermed kan der samles op i forhold til at definere, hvilke
idrætsfaciliteter der behandles i dette skrift:
1. Idrætsfaciliteter som organiseres og drives. Det vil sige:
• Afgrænsede fysiske enheder, der har idræt som hovedfor
mål.
• Hvor der er etableret en organisation og en ledelse.
Denne kan være professionel eller frivillig.
• Hvor der er en økonomisk gennemstrømning, som kan
styres gennem budget og regnskab.
• Hvor der kan defineres en åbningstid og en kunde/medlemsrelation.
2. Hovedfokus er på indendørs idrætsfaciliteter.
Hovedfokus er på idrætsfaciliteter som drives non-profit.
3. Der fokuseres på idrætsfaciliteter, som helt eller delvis er
finansieret af offentlige midler gennem tilskud, vedlige
holdelse eller direkte drift.
Med denne afgrænsning på plads og med introduktionen af
kategorierne følger en kort præsentation af den danske
idrætsmodel, som idrætsfaciliteterne indgår i.
2.4 ”Den danske model”
2.4.1 idrættens organisationer
Idrætsbilledet i Danmark er særegent sammenlignet med
andre lande. Det vil føre alt for vidt at beskrive alle hjørner af
den danske model, men et par centrale og afgørende punkter
skal fremhæves. 25 Modellen tager afsæt i en udbredt foreningsdannelse
med mere end 15.000 idrætsforeninger, der
på basis af demokratisk foreningsdannelse, frivillighed,
idrætsinteresse, medlemskontingent og offentlig støtte
etablerer idrætstilbud. Idrætsforeningerne har fungeret i mere
end 150 år og er organiseret under hovedorganisationerne
Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og
12 Organisation og drift
Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF),
der som interesseorganisationer har varetaget idrætsforeningernes
interesser.
Idrætsorganisationerne har siden tipslovens indførelse i 1948
kunnet modtage offentlige tilskud. I mange andre lande er
der kun en enkelt idrætsorganisation, som opnår offentlig
støtte, men i Danmark er der konkurrerende idrætsorganisationer,
som alle er autonome i forhold til staten. I Danmark er
idrætten placeret under Kulturministeriet og betragtes som
en kulturpolitisk størrelse.
Idrætsforeningerne kan anvende idrætsorganisationernes
tilbud og services, men støttes endvidere økonomisk via Folkeoplysningsloven,
som forvaltes af kommunerne. Folkeoplysningsloven
sikrer idrætsforeningerne tilskud til aktiviteter
for børn og unge, når der vel at mærke er tale om demokratiske
foreninger og folkeoplysende aktiviteter. 26
Idrættens organisationer har haft en naturlig interesse for
idrætsfaciliteternes udvikling, men kun i enkelte tilfælde været
direkte involverede i idrætsfaciliteternes drift. Som eksempler
kan nævnes, at DIF har været tæt på ”Idrættens Hus”
i flere større danske byer med henblik på at sikre gode rammer
for nationale stævner og landskampe. DGI har været engageret
i decentralt placerede idrætscentre for at sikre gode
rammer om større folkelige idrætsstævner. DFIF ejer og driver
enkelte idrætsfaciliteter for at sikre firmaidrætten gode
lokale rammer.
Det seneste årti har særligt DGI intensiveret arbejdet med
idrætsfaciliteterne. Det store gennembrud var etableringen
af DGI Byen i København, som var en banebrydende nyskabelse
med fokus på såvel foreningsidræt som selvorganiseret
idræt. Med fokus på såvel idræt, som kultur, konference og
hoteldrift. Endvidere med en radikal nytænkning af den bygningsmæssige
indretning, mest tydeligt udtrykt med Vandkulturhuset.
DGI Byen var både et radikalt nybrud i forhold til
idrætsorganisationernes involvering i facilitetsområdet og et
nybrud i forhold til måden at tænke drift og indtægter på.
DGI Byen har i 2011 gennemgået en omfattende omstrukturering,
men udgør fortsat et symbol på en helt ny måde at
tænke idrætsfaciliteter på.
DGI Byen er efterfulgt af DGI Huse i Aarhus, Vejle, Herning og
Aalborg. Disse huse er på hver deres måde nyskabelser, både
når det gælder arkitektur, og når det gælder drift. I Aarhus
blev en udrangeret remisebygning transformeret til et moderne
idrætshus med introduktion af ”klippekortsidræt” søsat efter
konceptet Clip n’ fit. I Vejle er der sket en voldsom aktivitetsforøgelse
i det tidligere ”Idrættens Hus”. I Aalborg er det
gamle Nordkraft transformeret til et mekka for idræt, kultur
og uddannelse. I Herning kæder et helt nyt byggeri mediehus,
kongrescenter, hotel, ejerlejligheder og idrætshus sammen.