Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

munalpolitiske aftaler og ikke i forhold til den enkelte facilitets
præstation vurderet på eksempelvis aktivitetsniveau eller
effektivitet. Endvidere er det begrundet i kommunalfuldmagtens
bestemmelser, som begrænser de kommunalt drevne
idrætsfaciliteters muligheder for at agere kommercielt og
dermed skabe en ekstra indtjening til den pågældende facilitet.
37 Helt grundlæggende risikerer disse organisatoriske
rammer at føre til en situation, hvor den kommunale driftsorganisations
medarbejdere opnår samme økonomiske, ressourcemæssige
og praktiske situation, uanset om der er
mange eller få aktiviteter i anlægget. Dette kan føre til den
uheldige situation, at den daglige ledelse kan drage fordel af
mindst mulig aktivitet, hvilket strider mod den overordnede
ambition om at stille de kommunale idrætsfaciliteter mest
muligt til rådighed for borgere og brugere.
Fordelene ved den kommunale driftsform er netop stabiliteten
og sikkerheden i service. Endvidere kan der hjemtages en
række stordriftsfordele gennem den samlede kommunale
driftsorganisation. Det kan eksempelvis være på indkøb,
energi og forsikringer. Eller det kan være i form af medarbej-
20 Organisation og drift
dere, som varetager opgaver i flere kommunale faciliteter.
En traditionel kritik af de kommunalt drevne idrætsanlæg er,
at der ikke kan foretages investeringer med kommercielt sigte,
ligesom der ikke kan etableres kommercielt baserede aktiviteter.
En anden kritik lyder, at de kommunalt drevne
idrætsanlæg ofte følger skolernes ferieperioder og foreningernes
traditionelle indendørssæson, hvilket påvirker anlæggenes
udnyttelsesgrad negativt. En tredje kritik lyder, at de
kommunale idrætsanlæg kan være ubemandede i aftentimer
og weekender, hvilket forringer servicen. Og et fjerde kritikpunkt
er, at det kan være svært at generere et stærkt, frivilligt
engagement, når både ejerskab og driftsorganisation er
kommunal idet den frivillige indsats hermed risikerer at flyde
ind i en større og diffus kommunal sammenhæng.
I en række kommunalt drevne idrætsfaciliteter ses eksempler
på, at enkelte områder er bortforpagtet eller udlejet til kommercielle
aktører. Eksempler kunne være bortforpagtning af
cafeteria til en privatperson eller til en forening. Eller udlejning
af lokaler til fitness til en kommerciel aktør.
FORDELE OG uLEMPER VED KOMMuNAL DRIFT
Oversat fra ”Offentligt ideelt eller privat”, som er udgivet af Kompetenscentrum för idrottsmiljöer i Sverige.
For kommunal drift:
• Totalomkostninger bliver lavere, hvis kommunen står for driften, da kommunen har lang erfaring med anlægsdrift og har
stordriftsfordele ved at drive mange anlæg.
• Kommunen har adgang til teknisk assistance fra andre serviceområder.
• Kommunen er en stærk arbejdsgiver, som ofte har flere ressourcer at satse på uddannelse og kompetenceudvikling af personale.
• Kommunen kan styre anvendelse i forhold til nye aktiviteter og målgrupper.
• Kommunen kan opnå vilkår ved belåning.
• Kommunen har fuld trækningsret ift moms.
• Kommunen kan opnå gode vilkår med indkøb (Stordrift).
• Kommunen kan ikke gå konkurs, hvilket indebærer en større garanti for anlæggets overlevelse.
Imod kommunal drift:
• Beslutningsproces i kommune er politisk styret og tager længere tid end beslutningsgangene i virksomheder og foreninger.
• I kommunens budget må driftsomkostninger konkurrere med andre udgiftsposter, som kan vurderes til at være mere nødvendige.
• I den kommunale virksomhed/drift kan det være sværere at opnå nytænkning og forandring.
• En kommunes muligheder for at drive kommerciel virksomhed i anlægget kan udsættes for kritik fra virksomheder og foreninger.
• En kommune har sværere ved at udnytte frivillige kræfter for derigennem at nedbringe omkostninger.
• En kommune kan ikke forvente at få materiale og tjenester fra leverandører til samme lave pris som foreninger.
• Risiko for beskadigelser kan være større ved kommunal drift, da besøgende ikke føler samme ansvar for anlægget som ved
foreningsdrift.