Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

tiativer, men netop med det selvstændige afsæt er der risiko
for ”sologang”.
En anden kritik, der kan rejses, er, at også den selvstændige
driftsorganisation kan være ramt af uheldige incitamentsstrukturer
i forhold til at sikre stor anvendelse og udnyttelse.
Den selvstændige non-profit driftsorganisation er traditionelt
anvendt i de selvejende idrætsfaciliteter, men de senere
år er der også tendens til etablering af non-profit selvstændige
driftsorganisationer, som overtager driften i kommunale
idrætsfaciliteter.
Endnu en mulighed i den selvstændige non-profitable driftsorganisation
er at indsætte en idrætsforening som driftsherre.
En sådan aftale er baseret på præcis samme præmis som
22 Organisation og drift
nævnt ovenfor og vil ofte formelt være håndteret med etablering
af en selvejende institution, således at økonomiske
kvaler i faciliteten ikke risikerer at medføre lukning af foreningen.
Indsættelse af en forening som daglig driftsoperatør giver
en perspektivforskydning i forhold til at definere hovedmålet
med driftsorganisationens aktiviteter: Er det at sikre
den selvstændige driftsorganisations bedst mulige vilkår eller
at sikre foreningen bedst mulige vilkår? De to hensyn behøver
ikke karambolere, når en idrætsforening indsættes som
driftsherre, måske snarere tværtimod idet interesserne hermed
bliver sammenfaldende, og der kan arbejdes integreret
med aktivitets-, facilitets- og foreningsudvikling. Til gengæld
kan der så opstå interessemodsætninger overfor de selvorganiserede
idrætsudøvere – får de plads i den foreningsdrevne
idrætsfacilitet? Og skal de overhovedet have plads, tid og
rum til at være i en foreningsdrevet idrætsfacilitet?
FORDELE OG uLEMPER VED KOMMuNAL DRIFT
Oversat fra ”Offentligt ideelt eller privat”, som er udgivet af Kompetenscentrum för idrottsmiljöer i Sverige. I Sverige opereres
ikke med selvejende institutioner, men derimod med foreningsdrevne eller ”ideella”. 40
For foreningsbaseret drift
• Totalomkostningerne bliver lavere, når en forening står for driften. Foreningsmedlemmer bidrager med meget frivilligt arbejde
som ellers skulle udføres af kommunalt ansatte medarbejdere.
• Facilitet drives med større engagement og følelse sammenlignet med kommunal drift.
• Risikoen for beskadigelser mindskes. Faciliteten udnyttes mere effektivt gennem/med længere åbningstid.
• At arbejde for at holde faciliteten i gang kan være et pædagogisk hjælpemiddel i foreningernes børne- og ungdomsarbejde.
• Foreninger kan anvende frivillige ledere, som ikke direkte er instruktører, men som alligevel vil gøre en indsats for deres forening.
• Foreningen kan få materiale og arbejde til lavere pris sammenlignet med hvad kommunen kan få af samme leverandør, eksempelvis
gennem gaver og sponsorering.
Imod foreningsbaseret drift:
• Facilitet passes dårligere. Især opstår mangler i det langsigtede vedligeholdelsesarbejde. Totalomkostningerne bliver dermed
højere.
• Ansvar for drift kan blive en byrde for foreningen.
• Foreninger skal ikke sløse deres kræfter væk ved facilitetsdrift. De skal koncentrere sig om deres egentlige udgifter. Foreningen
kan foretage en bedre afvejning mellem forskellige behov og ønsker, når de selv må afgøre balancen mellem niveau på eksempelvis
rengøring, åbningstider og driftsudgifter.
• Andre foreninger og andre borgere holdes ude. Dette kan være et problem, hvis faciliteterne anvendes af mange foreninger,
skoler, borgere, forbund og privatkunder.
• Faciliteten anvendes mindre til idrætsaktiviteter på grund af, at foreningerne tvinges til at udleje faciliteterne til kommercielle
arrangementer for at tjene penge.
• Det kommunale indblik i, hvordan faciliteterne fungerer, bliver dårligere.
• Foreninger har ikke det faguddannede personale som er nødvendigt. Dette behøver dog ikke være et problem, hvis nuværende
(kommunale) ansatte overtages..
• Foreninger har færre erfaringer med at være arbejdsgivere.
• Foreninger kan ikke løfte momsen af.