Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

4.2 Bestyrelsen:
Hvilke interesser varetages?
I det følgende præsenteres de typiske brugeres grundlæggende
tilgang til idrætsfaciliteten, hvilket sker for at tydeliggøre
udfordringer med at få alle interesser til at mødes.
Foreningerne. Er grundlæggende sat i verden for at skabe og
udvikle gode idrætsaktiviteter for medlemmerne og er naturligvis
dybt afhængige af, at idrætsfaciliteterne er opdaterede,
tilgængelige og veldrevne. Foreninger kan være afgørende
drivkræfter i etablering og udvikling af faciliteterne, men de
kan også ende med at være en begrænsende faktor, som ikke
medvirker til at betænke nye brugergrupper, nye indtægtskilder
og nye anvendelser af idrætsfaciliteterne.
Foreningerne har nogle steder en formel plads i bestyrelsen,
andre steder indgår de i et brugerråd, og endnu andre steder
forestår de dele af driften. Endelig er de nogle steder blot almindelige
brugere med interesser og uden ansvar for facilitetens
udvikling og retning.
Skoler og institutioner. Udgør på den ene side et helt uundværligt
økonomisk fundament for hovedparten af idrætsfaciliteterne,
men er samtidig en alvorlig udfordring, når det gælder
en mere dynamisk og aktivitetsøkonomisk anvendelse af
idrætsfaciliteterne. Det er kutyme i mange faciliteter særlig
traditionelle idrætshaller, at skolerne har råderet over halgulvet
på hverdage fra morgen til midt på eftermiddagen. Og
dette sker uanset, om skolen anvender tiderne eller ej. Dette
udgør et strukturelt og væsentligt problem – særligt fordi de
grundlæggende tilskudsmekanismer ofte er udformet således,
at hverken skole eller idrætshal har incitament til at
meddele sig omkring timer, der ikke bliver anvendt. Det betyder,
at mange idrætsfaciliteter har ledig kapacitet i sommerhalvåret
og i dagtimerne. Det er klart, at skolernes administration
af undervisningen er klart lettest at håndtere, når der
er fuld råderet over idrætsfaciliteterne i skoletiden. Med nye
it-systemer, stigende fokus på udnyttelsesgrad og stigende
bevidsthed om, at mange danskere har mulighed for at være
idrætsaktive i dagtimerne, vil skolernes monopollignende råderet
over idrætshallerne i dagtimerne blive udfordret.
Bestemmelserne for idrætsundervisningen i folkeskolen definerer
endvidere en række formelle krav til idrætsfaciliteternes
indretning, hvilket kan udgøre en udfordring, når idrætsfaciliteter
ønsker at indrette og anvende rum og rammer på
nye måder. Skolerne udgør præcis som foreningerne både et
stærkt fundament med mulighed for at understøtte børnenes
idrætsvaner positivt og som væsentlig aktør i forhold til
den kommunale medfinansiering. Men også en udfordring,
når der skal skabes forandring i idrætsfaciliteterne, her kan
skolernes administrative tilgang udgøre en udfordring.
Kommune. Sidder i sagens natur for bordenden i de kommunalt
ejede og drevne faciliteter, hvor der dog sjældent er ned-
32 Organisation og drift
sat egentlige bestyrelser, men mange steder et brugerråd, som
sammensættes blandt de daglige brugere. Derimod er det almindeligt,
at kommunen tilbydes plads i bestyrelser i idrætscentre
som er kommunalt ejet, men drevet af en non-profit
selvstændig driftsorganisation. I dette tilfælde er den kommunale
repræsentant naturligvis indsat for at medvirke til at sikre
en dynamisk og hensigtsmæssig udvikling og drift, men kan
samtidig være talerør for de kommunale interesser. Disse kommunale
interesser kan være svære at definere: Er det, at faciliteten
anvendes mest muligt med henblik på at skabe mest mulig
idrætsaktivitet for borgerne? Er det at sikre de lokale frivillige
foreninger gode rammer? Er det at sikre understøttelse af idræt
og aktivitet i lokale skoler og institutioner?
I virkelighedens verden vil den kommunale besætning af bestyrelsesposterne
formentlig ikke være omgærdet af større
dramatik, da bestyrelsesposterne ikke er lønnede og ikke indgår
i større politiske kabaler. Besætningen vil derfor ofte ske
efter interesse og lokalt tilhørsforhold.
Virksomheder. I større idrætscentre og arenaer er det ligesom
i professionelle sportsklubber blevet almindeligt at inddrage
repræsentanter for det lokale erhvervsliv i bestyrelsesarbejde.
Dette er typisk begrundet i forretningsmæssige kompetencer
og sponsormæssige betragtninger.
Med mindre virksomhedsrepræsentationen hviler på en omfangsrig
sponsorkontrakt, vil erhvervslivets repræsentanter
være et nybrud i idrætsfaciliteternes bagland, idet de ikke vil
træde i en dobbeltrolle i form af repræsentation af bagland
kombineret med betænkning af idrætsfacilitetens ve og vel.
De undgår loyalitetskonflikter og perspektivforskydninger.
Borger/selvorganiseret. Deltagelsen i selvorganiseret idræt er
vokset markant i Danmark, og i mange kommuner er netop
hensynet til de selvorganiserede udøvere kommet i fokus. I
første omgang er det sket via fokus på løberuter, cykelruter,
udendørs fitnessmaskiner, rekreative udearealer med videre.
Ligesom det gennem mange år har været almindelig kutyme,
at selvorganiserede har kunnet løse billet til svømmehallerne.
Men hvordan kan de selvorganiserede håndteres i forhold til
de andre indendørs og organiserede idrætsfaciliteter? Og
hvordan skal de selvorganiseredes interesser varetages i
idrætsfaciliteternes bagland og bestyrelser?
De selvorganiserede idrætsudøvere er pr. definition ikke organiserede,
og derfor er det svært at give dem formel repræsentation
i en bestyrelse. Derimod er det muligt at finde bestyrelsesrepræsentanter,
som har holdninger og idrætstilgange,
der matcher de selvorganiserede udøvere, som
idrætsfaciliteten måske søger at henvende sig til. En sådan
repræsentation bliver mere individuel. I brugerråd vil det
endvidere være oplagt at finde personer, som på samme måde
eksemplificerer konkrete målgrupper. Men hvordan igangsættes
arbejdet med de selvorganiserede i en idrætsfacilitet,