Foto: Bent Nielsen i 1980-90´erne <strong>og</strong> i dag findes mere end 400 kommercielle fitnesscentre i Danmark. Samtidig etableres i 1990´erne massevis af private golfbaner, som <strong>og</strong>så drives efter kommercielle principper. Hermed løftes idrætsaktiviteter <strong>og</strong> -faciliteter ud af den beskyttede velfærdsbaserede ramme <strong>og</strong> bliver genstand for markedskræfternes frie spil. Dette har dels medført fremvækst <strong>og</strong> død for en række fitnesscentre, dels medført en mere konkurrenceorienteret tilgang i <strong>drift</strong>en <strong>og</strong> organiseringen af idrætsfaciliteterne. Den kommercielle tendens synes for alvor at påvirke <strong>og</strong> berøre såvel de kommunale som selvejende idrætsfaciliteter i disse år. Eftertiden vil vise om vi står midt i en femte bølge… Ifølge <strong>Lokale</strong>- <strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s database anlægges fortsat nye idrætsfaciliteter. Eksempelvis er der fra 2005 til 2008 blevet flere idrætshaller, svømmehaller, små gymnastiksale <strong>og</strong> motionscentre. Men måske er tallene behæftet med så stor usikkerhed qua de kommunale indberetninger, at der endnu ikke kan tales om en egentlig femte bølge. Måske vil historien vise, at vi er midt i en bølge med fokus på etablering af små holdtræningslokaler <strong>og</strong> motionscentre på den ene side <strong>og</strong> udendørs anlæg som løbestier <strong>og</strong> cykelstier på den anden side – hvem ved? I historisk perspektiv vil det formentlig blive vægtet, at organiseringsformerne blandes, eksempelvis med kommunale bygninger, der drives af selvejende institutioner. Foreninger, som inspireret af kommercielle fitnesscentre organiserer foreningsfitness. Og idrætsorganisationer, som <strong>og</strong>så i stigende grad bliver aktivitetsudbydere. Den stigende fokusering på fleksible idrætsfaciliteter er blandt andet båret af <strong>Lokale</strong>- <strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s virke fra midten af 1990´erne. <strong>Lokale</strong>- <strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s eksistensberettigelse har været at sikre en kvalitativ fornyelse af idrætsfaciliteterne gennem støtte til byggerier med fokus på eksempelvis selvorganiseret idræt, samling af aktiviteter indenfor idræt, kultur <strong>og</strong> sundhed, fleksibel anvendelse m.m. Den stigende fokusering på selvorganiseret idræt har dels medført en udvidelse af facilitetsbegrebet, dels udfordret de idrætsfaciliteter, som traditionelt har kunnet indskrænke 16 Organisation <strong>og</strong> <strong>drift</strong> brugergruppen til skoler <strong>og</strong> foreninger. Nye organiserings- <strong>og</strong> <strong>drift</strong>sprincipper er med andre ord nødvendige, når kommercielle aktører udfordrer fra den ene side, <strong>og</strong> selvorganiserede interesser presser på fra den anden side. Nutidens idrætsfaciliteter bærer således på en historisk arv, hvor offentlig understøttelse har været helt central, forventelig <strong>og</strong> selvfølgelig. Gennemgangen af de historiske bølger viser, at den kommunale tendens har en stolt, stærk <strong>og</strong> sideløbende tendens med etablering af selvejende institutioner i form af først forsamlingshuse <strong>og</strong> siden idrætshaller. Men denne stolte selvejende tendens har særlig de sidste 30 år været baseret på en forventning om direkte eller indirekte kommunale tilskud, som er hjemlet via lov. Helt aktuelt er såvel den kommunale som den selvejende organiserings- <strong>og</strong> <strong>drift</strong>sform udfordret af kommercielle aktører <strong>og</strong> de selvorganiserede frie fugle. Dette fører til nye forestillinger om ledelse, økonomi, <strong>drift</strong>, organisation, service <strong>og</strong> så videre. Hermed rejses n<strong>og</strong>le nye problemstillinger om forholdet mellem de offentlige forpligtelser, det lokale <strong>og</strong> frivillige engagement <strong>og</strong> så de økonomiske nødvendigheder <strong>og</strong> kommercielle ambitioner. I anden sammenhæng vil det være yderst relevant at få forskningsmiljøer til at foretage en nærmere analyse af eksempelvis de kommercielle idrætsfaciliteters fremkomst fra midten af 1980´erne… Er det sådan, at velfærdssamfundets begyndende økonomiske kvaler førte til opbremsning i etablering af kommunalt støttede idrætsanlæg? Eller var behovet for ”traditionelle” idrætsfaciliteter mættet? Var det ændringer i lovgivning eller offentlige styringsmekanismer, som førte til nedgang i anlæggelse af idrætsfaciliteter? Eller var de etablerede idrætsfaciliteter <strong>og</strong> idrætsforeninger for konservative <strong>og</strong> konserverende i deres tilgang, hvorfor en flanke blev åbnet for kommercielle aktiviteter?
Foto: Lars Holm Organisation <strong>og</strong> <strong>drift</strong> 17