Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

More documents

Recommendations

Info

pler på, hvordan faciliteter og foreninger kan indgå i konstruktivt samspil omkring udbud af idrætsaktiviteter. Det er oplagt, at investering i nye eller bedre faciliteter kan føre til foreningsvækst eller ny foreningsdannelse. Men der foreligger ikke analyser eller undersøgelser, som kan forklare, hvordan og hvorfor faciliteter og foreninger kan understøtte hinanden som aktivitetsudbydere. Her opstilles et par hypoteser. 1. Når faciliteten udbyder aktiviteter, vil det ofte være på engangsbasis eller fleksibel basis. Hermed bliver det muligt for interesserede at prøve aktiviteten på et uforpligtende grundlag. Hvis aktiviteten viser sig at appellere, kan udøveren oveveje et foreningsmedlemsskab, som er billigere, som indeholder tilbud om træning, turnering, stævner og lejre, og som samtidig tilbyder et fællesskab med andre mennesker med interesse for den pågældende aktivitet. 2. Foreninger har traditionelt haft tendens til at inddele udøverne i kategorier efter køn, alder og niveau. Det kan være formålstjenstligt i nogle idrætter, mens det i andre sammenhænge er en hæmsko. Facilitetens aktivitetstilbud vil ofte være mere frit, fleksibelt og ikke bundet af sådanne inddelinger. Således vil foreningen typisk kunne tilbyde ”ligesindede” og ”ligeværdige” medspillere/modstandere, mens faciliteten åbner mulighed for at være aktiv med eksempelvis familie, naboer, arbejdskammerater eller andre, som ikke nødvendigvis er i samme kategori! 3. Det er formentlig ikke tilfældigt, når butiksejere vælger at placere deres butikker i nærheden af andre butikker, som er i samme branche. Det kunne være bilforhandlere, som ligger i samme bykvarter, dagligvareforretninger, som samler sig i klumper, eller tøjforretninger, som gerne ligger dør om dør. Måske gælder den samme mekanisme for idrætsaktiviteter? Det gælder om at tiltrække flest mulige idrætsinteresserede til et område for dernæst at kæmpe om de aktives gunst. Og allervigtigst: Hvis der er mange idrætsaktive samlet, vil de blive inspireret og måske vælge at deltage i flere idrætsaktiviteter. Ligesom den handlende kan tage gode tilbud fra både Bilka, Rema 1000 og Fakta, så kan den idrætsaktive tage gode tilbud fra foreninger, faciliteter og helt på egen hånd. 4. Foreningernes tilbud er typisk orienteret mod det konkrete medlem. Faciliteten vil i højere grad kunne tilbyde en aktivitetspakke, som kan sælges til familiefester, børnefødselsdage, firmafesten eller gadesammenkomsten. Men netop gennem eksempelvis børnefødselsdagen kunne der være børn, som blev inspireret og opmærksomme på en aktivitet, hvilket efterfølgende kunne blive til et foreningsmedlemsskab. Der er intet til hinder for at foreningerne sælger sådanne aktivitetspakker, det har blot ikke været kutyme, ligesom det ville skulle foregå på helt kommercielle vilkår, da der ikke kan være folkeoplysningstilskud bundet til sådanne engangssamlinger i privat regi. 64 Organisation og drift 5. I samme kategori vil faciliteten kunne sælge familiemedlemsskaber og dermed åbne for samvær på tværs af generationer, åbne for at forældrene også bliver aktive i forbindelse med børnenes aktiviteter eller simpelthen give et prismæssigt godt tilbud. 6. Foreningernes organisationsform er pr. definition fokuseret på en hovedinteresse. I enstrengede foreninger er der en primær aktivitet, og i flerstrengede foreninger er der tradition for at have separate afdelinger. Der er med andre ord ikke tradition for at tilbyde foreningsmedlemskaber på tværs af foreninger og foreningsafdelinger, derfor er foreningsmedlemsskabet ofte bundet til en aktivitetstype. I faciliteten er det oplagt at tilbyde flere/mange forskellige aktivitetsformer i den samme pakke. Dette vil åbenlyst appellere til nogle motionister/aktive. Hypoteserne bør testes og kvalificeres. Og reelt kan der i en sådan undersøgelsesfase ligge rigtig meget forenings- og facilitetsudvikling. Virkeligheden vil sikkert også vise, at det nogle steder er faciliteten, som har energi og ressourcer til at tage det lokale lederskab, andre steder er det foreningen. Nogle steder er det oplagt, at foreningen tilbyder familiemedlemsskaber, andre steder er det oplagt, at faciliteten gør det. Nogle steder håndterer foreningen allerede samspillet mellem forskellige idrætsgrene, andre steder er det nødvendigt, at faciliteten samler aktiviteterne i en sammenhængende pakke. Et nøgleord er derfor samarbejde og samspil mellem foreninger og faciliteter, således at der opstår synergier og ikke modsætningsforhold og konkurrence. 7.5 Hvilke aktiviteter skal faciliteterne rumme i fremtiden? Uanset om faciliteterne går mere eller mindre aktivt ind på aktivitetsområdet, står det klart at fremtidens idrætsfaciliteter skal geares til at kunne rumme andre typer af aktiviteter end de måske har gjort tidligere. Igen skal det understreges at mange faciliteter er opgraderede og multianvendelige, men der er også faciliteter som fortsat primært rummer de klassiske aktiviteter og den klassiske foreningsbaserede organisationsform. I det følgende skitseres kort nogle tendenser og aktivitetsområder, som faciliteterne kan udbyde i fremtiden. 7.5.1 Idrætten ”fitness-i-ficeres” Det helt afgørende nye i de voksnes idrætsvaner er, at aktiviteterne skal kunne tilpasses den enkeltes behov ved at være fleksible, let tilgængelige og have fokus på sundhed og kropslig omsorg. De nye tendenser ændrer ikke afgørende ved, at idræt fortsat skal være sjovt og indebære gode sociale relationer, hvis danskerne skal fastholde interessen. Her skal fremhæves yderligere et par inspirationer.
Danskerne vil være aktive udendørs, hvilket kan aflæses i populære aktiviteter som løb, cykling og gang… Hvordan kan denne tendens håndteres i eksempelvis de traditionelle idrætshaller? Er det nok at etablere mulighed for, at løbere, cykelmotionister, stavgængere og mountainbikere lægger vejen forbi på deres daglige eller ugentlige tur? Disse aktiviteter er netop karakteriseret ved bevægelse, og udfordringen er at få plads til den organiserede idrætsfacilitet på ruten! Er det nok at etablere gode omklædningsforhold, cykelvask, opvarmningsplads og overdækket udstrækningsplads, eller kan ”bevægelsesaktiviteterne” på anden måde tiltrækkes? Det er også en mulighed at placere ”bevægelsesaktiviteterne” på facilitetens aktivitetskort eller at byde ”bevægelsesforeningerne” indenfor. Under alle omstændigheder skal danskernes udendørsinteresse imødekommes. Fitness er blevet et helt centralt og populært begreb… Men fitness er mange ting efterhånden, der anes dog to overordnede tendenser. For det første er fitness blevet en decideret aktivitet eller et aktivitetsområde med en mangfoldighed af træningsformer og holdtyper. For det andet er fitness en mere generel tendens, som breder sig over alle andre idrætsaktiviteter som en fordring om at tænke fleksibelt, individuelt, tilgængeligt samt fokusere på sundhed og god form. I forhold til fitness som aktivitet viser en rundtur til fitnessudbydernes aktivitetskataloger et par tendenser: 1) Der udvikles flere og flere styrketræningskoncepter, som ligger længere og længere fra ”bodybuilding- æraen”, og som bliver mere og mere funktionelt orienteret samt mere og mere holdbaseret. 2) Dansekoncepter ruller også over gulvbrædderne og skaber sammenhæng mellem det sunde og det sjove. 3) Der leges og eksperimenteres med fusioner og samplinger af allerede kendte koncepter. 4) Den teknologiske udvikling galopperer derudaf med introduktion af nye eller moderniserede udgaver af redskaber. 5) Den udendørs tendens påvirker også fitnessfeltet og der opstår udendørs varianter. 6) Tendenser til at sammentænke de fysiske udfoldelser med mentale, åndelige eller tankemæssige dimensioner. Også på vandaktiviteterne er en fitness-bølge skyllet over aktivitetsudbuddet, således at de mere klassiske og traditionelle svømmehold er udvidet med masser af muligheder for AquaZumba, Aquacycling, Aqua Yoga, Aqua Jogging og Afspænding i vand. Endelig er fitness-tilgangen også begyndt at vinde indpas i hæderkronede og klassiske boldspil. Det bedste eksempel er vel fodbolden, hvor idrætsorganisationernes og foreningernes mangeårige tilbud om holdtræning og turneringsdeltagelse i disse år udvides og suppleres med en mere fleksibel og fitnessorienteret fodboldtilgang. Ja, faktisk er kampen om fodbold som fleksibel fitness aktivitet i den grad indledt. I 2010 blev Fodboldfabrikken indviet i København. I 2011 lancerer DIF/DBU konceptet fodboldfitness. 110 Og ligeledes i 2011 har DGI lanceret konceptet Flexfodbold. 111 Alle disse nye tiltag udspringer af en tro på, at fodbold kan blive en stor motions- og fitnessidræt for voksne. Særlig for de mænd, som ikke rigtig finder fitnessmaskinerne interessante og som grundlæggende hellere vil løbe efter en bold end efter et GPS-pulsur. Fodboldfabrikken, Fodboldfitness og Flexfodbold konkurrerer nu på at levere den rette cocktail af fleksibel banestørrelse, fleksibel turneringsform, fleksibel tilmeldingsform og fleksibel holddannelse. Hvis det lykkes at relancere fodbolden som en motionsidræt for voksne, vil andre klassiske idrætsgrene givetvis følge trop, faktisk arbejdes allerede med ideer indenfor eksempelvis håndbold og badminton. Det spændende spørgsmål i de kommende år er, om de danske idrætsfaciliteter er parate til at lade de fleksible og fitnessorienterede tilgange til idrætten få plads i faciliteterne. Eller om en mere traditionel fordelingsnøgle og anvendelsesnøgle fastholdes. Det står dog klart, at ”fitnessificeringen” og fokuseringen på fleksible tilbud er en varm, vedkommende og aktuel dagsorden, som skal håndteres sammen med børnenes fortsatte interesse for mere velkendte idrætsaktiviteter og organiseringsformer indenfor gymnastik, svømning, fodbold, håndbold og så videre. 7.5.2 Sundhed, kultur, turisme og erhverv Som en naturlig forlængelse eller udvidelse af fitness-bølgen bliver sundhed et mere og mere vigtigt pejlemærke for mange idrætsfaciliteter. Det gælder både, når det gælder profil, og når der mere specifikt kigges på aktivitetsudbuddet. Selvom koblingen mellem idræt og sundhed er helt naturlig, selvfølgelig og indforstået, har det i hverdagen vist sig at være svært at implementere selv oplagte sundhedstiltag som eksempelvis sund kost, hvor en række projekter har vist, at den kulturelle træghed kan være stærkere end hensynet til en sund profil! På aktivitetssiden er der efterhånden mange eksempler på, hvordan sundhedsdimensionen kan omsættes og implementeres: 1) De kommunale sundhedsopgaver. I forbindelse med strukturreformen overtog kommunerne ansvaret for den forebyggende sundhedsindsats, og i en række idrætsfaciliteter er der etableret eller tilknyttet et sundhedscenter, som varetager kommunale sundheds-og forebyggelsesopgaver. Andre steder har idrætsfaciliteter selv etableret et sundhedscenter med salg af ydelser og rådgivning, som indgår i den kommunale borgerservice. De konkrete opgaver og aktiviteter er eksempelvis genoptræning, livsstilsvejledning, arbejdstræning og undervisning. 2) Behandling og vejledning. I en række idrætsfaciliteter er etableret ordninger, som giver mulighed for at få vejledninger eller behandlinger indenfor fysioterapi, akupunktur, zoneterapi, massage, kostvejledning, livsstil og træning. Der er både eksempler på, at idrætsfaciliteten ansætter medarbejdere og udbyder en service eller aktivitet og eksempler på, at idrætsfaciliteter udlejer eller henviser til en ekstern operatør, som så tilbyder aktivitet, vejledning eller behandling. 3) Wellness. Tidligere begrænsede Organisation og drift 65
Page 1 and 2:
Organisering og drift
Page 3 and 4:
Indhold 1. Behov for at sætte foku
Page 5 and 6:
1. Behov for at sætte fokus på or
Page 7 and 8:
de organisatoriske og driftsmæssig
Page 9 and 10:
1.5 Disposition og opbygning Skrift
Page 11 and 12:
Hermed kan en første afgrænsning
Page 13 and 14: Både DGI’s gode og mindre gode e
Page 15 and 16: 2.5 Idrætsfaciliteternes kulturhis
Page 17 and 18: Foto: Lars Holm Organisation og dri
Page 19 and 20: greber, bør det altid være muligt
Page 21 and 22: I Sverige har ”Kompetenscentrum f
Page 23 and 24: FORDELE OG uLEMPER VED KOMMuNAL DRI
Page 25 and 26: 3.5.2 Større og samlede driftsorga
Page 27 and 28: adgang til information. Eksempler k
Page 29 and 30: Foto: Lars holm Organisation og dri
Page 31 and 32: idrætsforeningerne. Tværtimod. De
Page 33 and 34: hvor bestyrelsen er sammensat af re
Page 35 and 36: fremmest legitimeret ved at være l
Page 37 and 38: 5.2 Den klassiske stillingsbeskrive
Page 39 and 40: 5.5.3 Strategen Stigende konkurrenc
Page 41 and 42: mennesker, tæt på idrætten, loka
Page 43 and 44: FÅBORG MIDTFYN KOMMuNE HAR ARBEjDE
Page 45 and 46: Foto: Lars Holm Organisation og dri
Page 47 and 48: Foruden driftsmidlerne anvender de
Page 49 and 50: vet herover. Der er naturligvis sto
Page 51 and 52: uDGIFTER (PROcENTVISFORDELING) Udgi
Page 53 and 54: meget små. Også her kan halinspek
Page 55 and 56: Et tredje eksempel på udviklinger
Page 57 and 58: KOMMuNALE uDGIFTER PÅ FRITIDS- OG
Page 59 and 60: Organisation og drift Foto: Lars 59
Page 61 and 62: fællesskab, integration og sociali
Page 63: hvorfor aktivitetsudbud vil være b
Page 67 and 68: feriehusudlejninger, campingpladser
Page 69 and 70: kunne være målsætninger for idr
Page 71 and 72: traditionelle danske jubel over ”
Page 73 and 74: 1 Se bl.a. Pilgaard, Maja: ”Sport
Page 75 and 76: 68 Også HI har en stillingsbeskriv
show all

Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?