Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

ciliteter. I hvert fald tre af de seks camp-ideer indeholder
spændende ideer om faciliteternes fremtidige organisering
og drift. Det gælder ”Skolen som motionsmetropol”, hvor
skolen bliver det organiserende omdrejningspunkt for et væld
af aktiviteter. ”Bevægelseshubs”, hvor fysisk adskilte faciliteter
forbindes i en samlet organisation, og hvor der samtidig
medtænkes nye bevægelsesrum som nedlagte fabrikslokaler,
åbne pladser og skolegårde. ”Idrætsaktiviteterne kommer til
dig” med etablering af flytbare og fleksible ”idrætscontainere”
som kan placeres i forbindelse med traditionelle idrætsfaciliteter.
11 Idrætscamp 2010 har således inspireret til at tænke i
mere fleksible organiseringsformer.
På det forskningsmæssige område er der også spirende interesse.
Idrætten i Danmark bliver i stadig stigende grad genstand
for undersøgelse, analyse og forskning. Med udgivelsen
af den allerede nævnte Breddeidrætsudvalgets rapport i
2009 foreligger en sammenhængende og samlet rapportering
om idrættens udvikling og situation i Danmark.
I forhold til idrætsfaciliteter forskes og undersøges mere og
mere, når det gælder antal, udformning og placering. Pionerprojektet
er dateret tilbage i 1980´erne, hvor den første ”Ringsted
undersøgelse” blev gennemført og kortlagde idrætsfaciliteternes
antal, placering og anvendelse. 12 Undersøgelsen
gjorde det muligt at gå mere analytisk til værks i forhold til
placering og planlægning af fremtidige idrætsfaciliteter.
Imidlertid er ”Ringsted undersøgelsen” først for et par år siden
fulgt op i forskningsmæssig sammenhæng, da Syddansk Universitet
i et større projekt tog fat på at analysere idrætsfaciliteterne
i 5 kommuner. Det skete med fokus på: 1) Kortlægning
af eksisterende idrætsfaciliteter i kommunen 2) Analyse
af behov og ønsker til idrætsfaciliteter i kommunen 3) Forslag
til fremtidig udbygning af idrætsfaciliteter. 13
Undersøgelsesarbejdet giver væsentlig viden om basale forhold
som antallet af faciliteter, deres placering og aktivitetsmæssige
potentiale. Endvidere forholdstal, som beskriver facilitetstætheden
i de undersøgte kommuner. Faciliteternes
ejerforhold, brugergrupper og udnyttelsesgrad. Endvidere er
der interessante brugerundersøgelser og anbefalinger for
fremtidige udviklingsområder. Alligevel opnås ikke rigtig svar
på vores specifikke ærinde, hvilket skyldes tre forhold. For det
første er faciliteternes antal og forholdstallene baseret på
Lokale- og Anlægsfondens database, som er baseret på kommunale
indberetninger og derfor ikke dækker feltet fuldstændigt.
14 For det andet er udnyttelsesgraden baseret på de officielle
udlejningsoversigter, hvilket nok giver et billede af timefordelingen,
men ikke nødvendigvis af den reelle anvendelse
af faciliteterne. Der er således ikke taget hensyn til aflysninger,
nedlagte hold, ferier og andre ikke anvendte timer.
For det tredje sætter undersøgelsen ikke fokus på økonomien,
på facilitetslederne eller på, hvem der igangsætter
idrætsaktiviteterne i de respektive faciliteter.
8 Organisation og drift
På Syddansk Universitet etableres et nyt forskningsprojekt,
som skal afdække hvordan kommunale styringsmodeller og
tilskudsstrukturer kan medvirke til at skabe incitamenter og
motivation for at sikre den bedst mulige målindfrielse i
idrætsfaciliteterne. 15 Endvidere arbejder SDU med udvikling
af analyser af foreningsliv, frivillighed og faciliteter, eksempelvis
er der i 2011 gennemført en interessant undersøgelse af
idrætslivet på Bornholm, denne giver også vigtige brikker til
det store organiserings- og driftspuslespil. 16
Også i Aalborg er der gang i et par spændende forskningsprojekter
med deltagelse af Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.
For det første arbejdes med RFID (Radion Frequency
Identification), som med anvendelse af radiofrekvens gør det
muligt præcist at beskrive brugernes bevægelsesmønstre i
en idrætsfacilitet. 17 Inspirationen er hentet fra udendørs byrumsanalyser,
og teknologien testes nu indendørs. RFID kan
give et klart billede af bevægelsesmønstrene og dermed give
vigtig viden omkring udnyttelse og anvendelse. For det andet
eksperimenteres med ”automatisk facilitetsanalyse”. 18 Ideen
er, at der opstilles varmebaserede kameraer i idrætsfaciliteter,
hvilket gør det muligt at måle præcist, hvor mange mennesker
der er idrætsaktive på forskellige tidspunkter. Hermed
kan problemstillingen om de ikke-forbrugte timer i faciliteterne
angribes på en ny måde. Med de varmesøgende kameraer
kan anvendelsesgraden fuldstændigt og præcist defineres
for hver enkelt rum i en idrætsfacilitet.
De to Aalborgprojekter giver teknologiske muligheder for at
tegne et helt præcist billede af udnyttelse og anvendelse af de
enkelte rum i idrætsfaciliteterne. Og det er vigtig viden, når
det gælder organisation og driftsmæssige forhold, idet tidligere
anvendte oversigter og indberetninger ”overrules” af faktuel
viden om hvor mange mennesker, der anvender de pågældende
faciliteter på konkrete tidspunkter. Hermed kan
den eksakte ”anvendelsesøkonomi” defineres! Det er oplagt,
at der vil være skeptiske spørgsmål i relation til sådanne nye
teknologier: Kan personerne forblive anonyme? Er der tale
om regulære kontrolapparater eller om anvendelige redskaber,
som skaber nye perspektiver og positioner?
I Idrættens Analyseinstituts regi er der udgivet en skriftrække,
hvor idrætten belyses fra et kommunalt perspektiv. Særlig interessant
er her ”Nye stier i den kommunale idrætspolitik”, 19
som undersøger kommunernes nye måder at styre idrætsområdet
på efter strukturreformen. Bogen er struktureret omkring
casestudier i 7 danske kommuner og indeholder endvidere
en afsluttende diskussion at de aktuelle tendenser i den
kommunale idrætspolitik og kommunale styring. 20
Som det ses, er der igangsat spændende forskning og undersøgelsesarbejde
omkring idrætsfaciliteternes organisering
og drift. Men der er fortsat meget at gøre.