Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

1. Behov for at sætte fokus
på organisering og drift
af idrætsfaciliteter i DK
1.1 Faciliteter er afgørende for idrætsaktiviteterne
Næsten alle danskere er eller har været idrætsaktive, og det
forekommer helt naturligt, at vi kan vælge mellem mange
forskellige idrætsgrene, og at der findes idrætsfaciliteter, som
understøtter alle typer af idrætsaktiviteter. Men i virkeligheden
er det jo ikke en naturlov eller en selvfølge, at de mange
idrætsmuligheder er tilgængelige. En række forudsætninger
skal være på plads: Vi skal have lyst. Vi skal have kendskab til
aktiviteten. Vi skal have adgang til aktiviteten. Vi skal finde
mening med aktiviteten. Og så skal vi skal have ordentlige
rum og rammer, hvor idrætsaktiviteterne kan dyrkes.
I Danmark er det almindelig anerkendt, at idrættens faciliteter
er en afgørende forudsætning for, at flest mulige borgere
bliver mest muligt idrætsaktive. Undersøgelser af danskernes
idrætsvaner viser, at antallet af idrætsfaciliteter har betydning,
at afstanden til idrætsfaciliteterne/aktiviteterne har
betydning, og at indhold/indretningen af faciliteterne har betydning.
1 I dette skrift sættes fokus på en fjerde dimension,
som også har væsentlig betydning, det gælder organiseringen
og driften af idrætsfaciliteterne.
Danskernes idrætsvaner er ændret markant de seneste 25 år,
hvilket er analyseret og beskrevet grundigt i forskerkredse. 2
Tendensen går mere og mere mod nye organiserings- og aktivitetsformer
med fokus på fleksibilitet, individuel tilpasning,
sundhed samt idræt i alle livsfaser. Det aktuelle idrætsbillede
rummer rigtig mange forskellige muligheder: løbetur på en
oplyst sti, styrketræning i et fint og flot fitnesscenter, fodboldtræning
på græs eller kunstgræs, badminton i en idrætshal,
kajaksejlads i Limfjorden, golf på trimmede greens,
springgymnastik i gymnastiksale med airtracks og fiberbaner,
svømning i opvarmet og rent vand i svømmehallen eller
cykling på landeveje, i skove og i træningslokaler. Der er med
andre ord sket en udvidelse i forståelsen af begreberne
idrætsaktiviteter og idrætsfaciliteter.
Der bruges hvert år milliarder af danske kroner på idræt. Pengene
går til aktiviteter, foreninger, organisationer, faciliteter,
infrastruktur, projekter, uddannelse og meget mere. Ingen
ved præcis hvor mange penge, der samlet omsættes i idrætten,
men det er interessant, at der hvert år bruges 2-3 milliarder
offentlige danske kroner på idrætsfaciliteter. 3 En optælling
af antallet af idrætsanlæg viser endvidere, at der er omtrent
lige så mange idrætsanlæg, som der er skoler, børneha-
ver og vuggestuer tilsammen. 4 Fra politisk side har der i de
seneste årtier været meget fokus på økonomi, styringsparadigmer,
ledelsesstruktur, organisering og borgerindflydelse,
når det gælder skoler, børnehaver og vuggestuer. Men hvordan
ser det ud med idrætsfaciliteterne? Hvor meget fylder de
i valgkampene til kommunalråd og folketing? Hvor mange
politikere har gjort idrætsfaciliteternes drift, organisering, effektivitet,
resultater og effekter til mærkesager?
1.2 Idrætsfaciliteternes polarisering
De sideløbende udviklinger af idrætsaktiviteter og faciliteter
forekommer til tider symbiotisk, og der sættes sjældent fokus
på det klassiske ”høne eller æg”-spørgsmål. Altså fører en ny
idrætsfacilitet automatisk til ny og mere idrætsaktivitet? Eller
fører ny og mere idrætsaktivitet automatisk til flere og nye
idrætsfaciliteter? Det er i teoretisk forstand et spørgsmål om
aktør (aktiviteter) eller struktur (faciliteter), mens der i virkelighedens
verden findes eksempler på, at begge tankemåder anvendes.
Når kommuner anlægger åbne multibaner, cykelstier
og løberuter, forventer kommunalpolitikerne, at der automatisk
opstår mere leg, aktivitet og idræt. Her kommer faciliteten
først. Omvendt når en etableret forening henvender sig til
kommunen med ønske om etablering af ”hal 2” og henviser til
stigende medlemstal. Her kommer aktiviteterne først.
Et kig ind i eksisterende faciliteter vil også give eksempler på
rum og anlæg, som ikke anvendes og som er glemt. Tænk
blot på hengemte gymnastiksale, tilgroede beachvolleybaner
eller tomme tennisbaner… Dette understreger med al tydelighed,
at idrætsaktivitet forudsætter andet og mere end
tilstedeværelse af en facilitet. Der er således ikke en entydig
og mekanisk årsag-virkningssammenhæng mellem idrætsfacilitet
og idrætsaktivitet. Men faciliteten og aktiviteten er
hinandens forudsætninger. De er indbyrdes afhængige, hvorfor
udviklinger i idrætsvaner og idrætsfaciliteter hænger
sammen. Faciliteterne er en helt afgørende forudsætning for
at indfri danskernes forventninger og forestillinger om fremtidens
idrætsaktiviteter.
En undersøgelse har vist, at der aktuelt er et efterslæb på 3,9-
8,8 mia. kr., når det gælder vedligeholdelse og renovering af
de danske idrætsfaciliteter. 5 Det store efterslæb bliver særlig
synligt i den polarisering, som viser sig mellem de danske
idrætsfaciliteter i disse år. På den ene side er der eksempler på
næsten kitchede og klicheagtige traditionelle idrætsfaciliteter,
Organisation og drift 5