Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden

3.4.4 Lidt om moms
De momsmæssige forhold omkring anlæg, etablering og
drift af idrætsfaciliteter har været og er genstand for stor
usikkerhed og uklarhed. Grundlæggende kan momsfritagelse
opnås, når der er tale om almennyttige og almenvelgørende
aktiviteter, varer og ydelser, som ikke er konkurrenceforvridende,
og hvor eventuelle overskud alene kan anvendes til
at konsolidere den organisation eller institution, som forestår
de almennyttige og almenvelgørende aktiviteter! 42 Men
hvornår er disse grundregler opfyldt for en idrætsfacilitet?
Det er umuligt for ikke-eksperter at afgøre, og derfor bør der
ved enhver etablering af idrætsfaciliteter foretages en særskilt
analyse af de momsmæssige forhold. Det vil utvivlsomt
være en fordel, hvis momseksperter kunne udtale sig på
idrætsfacilitetsområdet, som det tidligere er set på idrætsforeningsområdet.
43 Hermed vil det blive lidt lettere for den
menige halinspektør, bestyrelsesformand og kommunale
embedsmand at navigere på momsområdet.
3.5 Tendenser i forhold til ejerskab og
driftsorganisation
3.5.1 Flere blandingsformer
Der findes ingen valide statistikker, som kan fortælle noget
om den aktuelle udviklingstendens, når det gælder ejerskab
og driftsform i idrætsanlæggene. Der kan anes flere og delvis
modstridende tendenser. På den ene side omlægges nogle
kommunale idrætsanlæg til selvejende med henblik på at
skabe mulighed for forbedret økonomisk indtjening. På den
anden side er der eksempler på selvejende institutioner, som
24 Organisation og drift
er gået konkurs, hvorefter kommunen overtager og fortsætter
driften på kommunal basis.
Samtidig anes en stærkere og mere vedvarende tendens,
hvor kommunalt ejerskab kombineres med enten non-profit
driftsorganisation eller kommerciel driftsorganisation. 44
Det sker i et forsøg på at opnå optimal balance mellem på
den ene side fortsat kommunal styring og tilrettelæggelse af
idrætsfaciliteternes udvikling samt placering. Og på den anden
side muligheden for at drible uden om kommunalfuldmagtens
bestemmelser og etablere udbud af kommercielle
aktiviteter. Det er med andre ord en attraktiv mulighed for at
skabe en bæredygtig økonomisk bundlinje i idrætsfaciliteterne
og dermed sikre råderum for fortsat udvikling af idrætsfaciliteterne
i en periode, hvor de kommunale budgetter skæres
endnu mere skarpt end tidligere.
Blandingsformerne baseres normalt på længerevarende aftaler,
som blandt andet definerer omfang og vilkår for skolers
og foreningers anvendelse af faciliteterne. Og netop her kan
der opstå dilemmaer, når det ikke længere er kommunen,
som er driftsherre: Hvordan opnås den rette balance mellem
indtægtsgivende kommercielle aktiviteter og så foreningers
og skolers aktiviteter? Hele motivationen for at etablere kommunale
idrætsanlæg er jo at alle borgere herunder skoler og
foreninger har gode rammer at etablere idrætstilbud i. Men
samtidig er motivationen for at udlægge den daglige drift til
en selvstændig driftsorganisation, at åbne for flere kommercielt
baserede aktiviteter og generering af et større indtægtsgrundlag.
Disse to hensyn kan karambolere.
DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND: DGI-HuSET VEjLE
Er formelt en almennyttig erhvervsdrivende fond. Formålet er bl.a. at være mødested og kraftcenter for idræts- og kulturlivet
i Vejle Kommune. Der er en forpligtelse til at etablere og udvikle nye aktiviteter, normer, rum og oplevelser. Til at inddrage
erhvervslivet. Og til at anvise nye veje til en forbedret folkesundhed.
Fonden er stiftet af DGI-huse og haller, som udpeger 4 af 7 bestyrelsesmedlemmer (Heraf mindst en fra erhvervslivet i Vejle
Kommune). Vejle Kommune udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer. Og DGI Sydøstjylland udpeger et bestyrelsesmedlem.
Der er indgået et 30-årigt erhvervslejemål mellem Vejle Kommune og den erhvervsdrivende fond. Heri defineres husleje. Et
minimums timetal, som Vejle Kommune hvert år skal aftage samt prisen herfor. Vejle Kommune får årsregnskaber tilsendt
til orientering. Udvendig vedligeholdelse varetages af Vejle Kommune. Indvendig vedligeholdelse af den erhvervsdrivende
fond. I realiteten kan der optages forhandling om kommunens involvering i større indvendige vedligeholdelsesopgaver. Erhvervslejemålet
kan af begge parter kræves genforhandlet efter 5 års løbetid, hvilket bl.a. er begrundet i forventninger om
nybyggeri.
Ifølge daglig leder i DGI-Huset i Vejle Roland Christensen har det afgørende mål fra begyndelsen været at skabe mere aktivitet
for pengene og maksimere idrætsdeltagelsen i huset. Der er arbejdet med en kulturændring fra en passiv ”stille faciliteter
til rådighed” tankegang til en aktiv ”udvikling af produkt og forretning” tilgang. Fokus er skiftet fra brugere til kunder.
Den forretningsorienterede tilgang har medført 50 % fremgang i antallet af gæster samt et økonomisk overskud på 2,5
mio. kr. på driften i 2010, hvor omsætningen nåede 30 mio. kr. Overskuddet kan alene gå til forbedring af DGI-Huset.
Den kommercielle tilgang suppleres af en mere almen forpligtelse til at eksperimentere med og udvikle idrætsaktiviteter
for mange målgrupper og hermed sikre et bidrag til folkesundheden i Vejle Kommune. 45