Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden
Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden
Organisering og drift - Lokale og Anlægsfonden
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Foto: Bent Nielsen<br />
i 1980-90´erne <strong>og</strong> i dag findes mere end 400 kommercielle<br />
fitnesscentre i Danmark. Samtidig etableres i 1990´erne massevis<br />
af private golfbaner, som <strong>og</strong>så drives efter kommercielle<br />
principper. Hermed løftes idrætsaktiviteter <strong>og</strong> -faciliteter<br />
ud af den beskyttede velfærdsbaserede ramme <strong>og</strong> bliver genstand<br />
for markedskræfternes frie spil. Dette har dels medført<br />
fremvækst <strong>og</strong> død for en række fitnesscentre, dels medført<br />
en mere konkurrenceorienteret tilgang i <strong>drift</strong>en <strong>og</strong> organiseringen<br />
af idrætsfaciliteterne. Den kommercielle tendens synes<br />
for alvor at påvirke <strong>og</strong> berøre såvel de kommunale som<br />
selvejende idrætsfaciliteter i disse år.<br />
Eftertiden vil vise om vi står midt i en femte bølge… Ifølge <strong>Lokale</strong>-<br />
<strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s database anlægges fortsat nye<br />
idrætsfaciliteter. Eksempelvis er der fra 2005 til 2008 blevet<br />
flere idrætshaller, svømmehaller, små gymnastiksale <strong>og</strong> motionscentre.<br />
Men måske er tallene behæftet med så stor usikkerhed<br />
qua de kommunale indberetninger, at der endnu ikke<br />
kan tales om en egentlig femte bølge. Måske vil historien vise,<br />
at vi er midt i en bølge med fokus på etablering af små<br />
holdtræningslokaler <strong>og</strong> motionscentre på den ene side <strong>og</strong><br />
udendørs anlæg som løbestier <strong>og</strong> cykelstier på den anden side<br />
– hvem ved? I historisk perspektiv vil det formentlig blive<br />
vægtet, at organiseringsformerne blandes, eksempelvis med<br />
kommunale bygninger, der drives af selvejende institutioner.<br />
Foreninger, som inspireret af kommercielle fitnesscentre organiserer<br />
foreningsfitness. Og idrætsorganisationer, som <strong>og</strong>så<br />
i stigende grad bliver aktivitetsudbydere.<br />
Den stigende fokusering på fleksible idrætsfaciliteter er<br />
blandt andet båret af <strong>Lokale</strong>- <strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s virke fra<br />
midten af 1990´erne. <strong>Lokale</strong>- <strong>og</strong> <strong>Anlægsfonden</strong>s eksistensberettigelse<br />
har været at sikre en kvalitativ fornyelse af idrætsfaciliteterne<br />
gennem støtte til byggerier med fokus på eksempelvis<br />
selvorganiseret idræt, samling af aktiviteter indenfor<br />
idræt, kultur <strong>og</strong> sundhed, fleksibel anvendelse m.m. Den<br />
stigende fokusering på selvorganiseret idræt har dels medført<br />
en udvidelse af facilitetsbegrebet, dels udfordret de<br />
idrætsfaciliteter, som traditionelt har kunnet indskrænke<br />
16 Organisation <strong>og</strong> <strong>drift</strong><br />
brugergruppen til skoler <strong>og</strong> foreninger. Nye organiserings- <strong>og</strong><br />
<strong>drift</strong>sprincipper er med andre ord nødvendige, når kommercielle<br />
aktører udfordrer fra den ene side, <strong>og</strong> selvorganiserede<br />
interesser presser på fra den anden side.<br />
Nutidens idrætsfaciliteter bærer således på en historisk arv,<br />
hvor offentlig understøttelse har været helt central, forventelig<br />
<strong>og</strong> selvfølgelig. Gennemgangen af de historiske bølger<br />
viser, at den kommunale tendens har en stolt, stærk <strong>og</strong> sideløbende<br />
tendens med etablering af selvejende institutioner i<br />
form af først forsamlingshuse <strong>og</strong> siden idrætshaller. Men<br />
denne stolte selvejende tendens har særlig de sidste 30 år været<br />
baseret på en forventning om direkte eller indirekte kommunale<br />
tilskud, som er hjemlet via lov. Helt aktuelt er såvel<br />
den kommunale som den selvejende organiserings- <strong>og</strong> <strong>drift</strong>sform<br />
udfordret af kommercielle aktører <strong>og</strong> de selvorganiserede<br />
frie fugle. Dette fører til nye forestillinger om ledelse,<br />
økonomi, <strong>drift</strong>, organisation, service <strong>og</strong> så videre. Hermed<br />
rejses n<strong>og</strong>le nye problemstillinger om forholdet mellem de offentlige<br />
forpligtelser, det lokale <strong>og</strong> frivillige engagement <strong>og</strong> så<br />
de økonomiske nødvendigheder <strong>og</strong> kommercielle ambitioner.<br />
I anden sammenhæng vil det være yderst relevant at få forskningsmiljøer<br />
til at foretage en nærmere analyse af eksempelvis<br />
de kommercielle idrætsfaciliteters fremkomst fra midten<br />
af 1980´erne… Er det sådan, at velfærdssamfundets begyndende<br />
økonomiske kvaler førte til opbremsning i etablering<br />
af kommunalt støttede idrætsanlæg? Eller var behovet for<br />
”traditionelle” idrætsfaciliteter mættet? Var det ændringer i<br />
lovgivning eller offentlige styringsmekanismer, som førte til<br />
nedgang i anlæggelse af idrætsfaciliteter? Eller var de etablerede<br />
idrætsfaciliteter <strong>og</strong> idrætsforeninger for konservative <strong>og</strong><br />
konserverende i deres tilgang, hvorfor en flanke blev åbnet<br />
for kommercielle aktiviteter?
Change language