Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Kerneområder
VI er mulige ( se Box 1). Dvs. lokaliserede aktiviteter der gennemføres
under anvendelse af ’best practice’ tekniske løsninger og som undelægges
en livscyklus EIA. Aktiviteter der decideret skader udbredte
levesteder for dyr og planter, kan eventuelt gennemføres hvis der
udpeges erstatningsområder hvilket må vurderes specifikt i hvert
enkelt tilfælde.
Se Link nr. 1 for yderligere oplysninger om Ramsar-konventionen.
3.4.2 Biosfæreområder (UNESCO Man and Biosphere Reserves)
Siden 1977 har Nationalparken i Nord- og Østgrønland haft status som
biosfæreområde (Figur 1 og 6, Box 2).
I et biosfæreområdes kerneområder vil råstofaktiviteter ikke være mulige.
I bufferzonerne vil aktiviteter der ikke ødelægger naturgrundlaget
være mulige – f. eks. turisme. Råstofaktiviteter vil kunne gennemføres
hvis de ikke er i modstrid med beskyttelsesformålet i det kerneområde,
bufferzonerne ligger udenom. Dvs. at lokaliserede og hensynsfulde
aktiviteter (se for aktiviteter i overgangsområderne) kan gennemføres i
perioder hvor kerneområdet ikke er følsomt – typisk om vinteren.
I overgangsområderne vil hensynsfulde råstofaktiviteter som de er
mulige i IUCN’s fredningskategorier V og VI, kunne gennemføres,
dvs. de skal være lokaliserede, de skal være regulerede efter ’best
practice’ procedurer og de skal undergå en livscyklus EIA.
Som Direktoratet for Natur og Miljø (Touborg 2001) skriver, så er
”formålet med Nationalparken og formålet med et biosfæreområde
modstridende”, fordi Nationalparken skal ”bevare områdets naturtilstand
(...). Der skal tilstræbes størst mulig beskyttelse af landskab,
plantevækst, dyreliv, fortidsminder og andre kulturlevn”, mens et biosfæreområde
skal kombinere økonomisk udvikling og naturbeskyttelse.
Fordelingen af kerneområder i Nationalparken er der kun et begrænset
kendskab til, men der vil især være tale om biologiske ’hot-spots’ (se
kapitel 4 og Box 4 i kapitel 7) af forskellig størrelse fordelt rundt i hele
Nationalparkens område. Størrelsen kan variere fra punktformede
forekomster (som f. eks. en landgangsplads for hvalrosser) til områder
af mange kvadratkilometers udbredelse som f.eks. Siriuspasset i Nansen
Land (et meget vigtigt områder for Nordgrønlands moskusokser).
I følge bekendtgørelsen for Nationalparken (§ 20), er der udlagt en
række særligt afgrænsede områder (zoner) hvor færdsel og aktiviteter
reguleres ud fra en række kriterier bestemt af zonernes naturhistoriske
og arkæologiske vigtighed og sårbarhed. Denne zonering er dog aldrig
blevet konfirmeret af Landsstyret (jvf. § 17 stk. 2), den virker (set med
nutidens viden om områderne) noget mangelfuld og foreløbig, og den
lever ikke op til den zonering der skal gennemføres i et Biosfæreområde.
Parallelt med denne udredning har DMN (financieret af MSTs
Miljøstøttemidler til Arktis) igangsat en en ny kortlægning af biologisk
værdifulde områder i Nationalparken. Kortlægningen udføres af
DMU. Se endvidere afnit 8.6 om Nationalparkens fremtid.
39