Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
åder (’hot-spots’), som omgives af en bufferzone, hvis størrelse afhænger<br />
af de enkelte arters sårbarhed over for forstyrrelser. Denne<br />
bufferzone skal sikre selve kerneområdet fra forstyrrelser. Indenfor<br />
disse områder – ’hot-spot’ + bufferzone – bør råstofaktiviteter reguleres<br />
<strong>og</strong> evt. helt udelukkes i den periode hvor de enkelte arter er sårbare.<br />
Muligheden for råstofaktiviteter i Nationalparken i Nord- <strong>og</strong> Østgrønland<br />
er usædvanlig i international sammenhæng. Området er<br />
<strong>og</strong>så udpeget som biosfæreområde, <strong>og</strong> i sådanne er råstofaktiviteter<br />
mulige i to af de tre typer af forvaltningszoner disse områder er opdelt<br />
i. Denne opdeling er endnu ikke foretaget i Nationalparken. Nationalparkens<br />
to typer af <strong>natur</strong>beskyttelse er i modstrid med hinanden,<br />
<strong>og</strong> der er er behov for at afklaret Nationalparkens status i forhold<br />
til nationalparkbegrebet (i en national eller en international forstand)<br />
<strong>og</strong> i forhold til udpegningen som biosfæreområde.<br />
I november 2004 vedt<strong>og</strong> landsstyret en ny strategiplan (DMN 2004),<br />
som bl.a. omfatter en vurdering af Nationalparkens status som biosfæreområde,<br />
herunder en inddeling i zoner (i strategiplanen kaldet<br />
’forvaltningsmæssige områder’). Udredningen her giver et oplæg til<br />
en forvaltningsmodel for råstofaktiviteter baseret på et ’hot-spot’<br />
koncept, et oplæg som kan inddrages i de kommende vurderinger af<br />
forskellige udviklingsplaner for Nationalparken.<br />
1.1 Kalaallisuumiit<br />
Kalaallit Nunaanni politikkikkut amerlanerit isumaqatigiissutigaat<br />
aatsitassanut ikummatissanullu tunngasut inuussutissarsiutitut isumalluutaasinnaasutut<br />
piorsarneqassasut. Tamanna peqatigalugu<br />
aamma politikkikkut erseqqissumik piumasaavoq aatsitassanik ikummatissanillu<br />
ingerlatsineq teknikkikkut, isumannaallisaanikkut<br />
avatangiisinullu sammitillugu illersorneqarsinnaasumik ingerlanneqassasoq.<br />
Kalaallit Nunaanni aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatsinerit<br />
avatangiisinik pinngortitamillu mianerinnilluni ingerlanneqarnissaat<br />
Aatsitassat Ikummatissallu pillugit Inatsit aqqutigalugu killilersugaapput,<br />
aamma avatangiisit pinngortitallu mianerineqarnissaata<br />
tungaatigut inatsisini aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatsinerit<br />
ilaatinneqanngillat. Tamatuma kingunerisa ilagaat Kalaallit Nunaanni<br />
pinngortitatut eqqissisimatitani aatsitassanik ikummatissanillu<br />
ingerlatsinissamut periarfissaqarnera.<br />
Aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatsinerit aamma avatangiisinik<br />
pinngortitamillu illersuiniarnerup imminnut assortuussinnaaneri,<br />
Kalaallit Nunaannilu taamatut imminnut aasortuuttut aaqqinniarlugit<br />
qanoq iliortoqarnersoq nalunaarusiami matumani nassuiarneqarput.<br />
Nunap ilaani pinngortitatut eqqissisimatitaasuni ingerlatsisoqarsinnaatitaanera<br />
eqqaassanngikkaanni aatsitassanik ikummatissanillu<br />
ingerlatsinerit avatangiisit pinngortitallu tungaatigut killilersugaanerat<br />
ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaanni Avatangiisit Pinngortitarlugu<br />
illersorniarlugit Inatsisinut naapertuupput. Aatsitassat i-<br />
7
Change language