Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

6
forskningsaktiviteter vil normalt være af midlertidig og reversibel
karakter, og de kan i høj grad imødegås gennem myndighedsregulering
baseret på grundig baggrundsviden om det område som
selskaberne ønsker at arbejde i.
Udvindingsaktiviteter må nødvendigvis give mere vedvarende konflikter
med natur- og miljøhensyn. Der er f.eks. risiko for bestandspåvirkninger,
reduktion af biodiversitet og i uheldige tilfælde af irreversibel
karakter. Der vil normalt være tale om meget mere lokale og
kraftigere påvirkninger af natur og miljø end ved efterforskning. Men
mange af konflikterne kan reduceres til acceptable niveauer gennem
de mål og krav som myndighederne opstiller ved godkendelsen af
aktiviteterne. Påvirkningerne afhænger af aktiviteternes omfang. En
lille guldmine, som den ved Nalunaq i Sydgrønland, giver kun få og
forholdsvis enkle konflikter med natur- og miljøhensyn, mens et stort
oliefelt med mange installationer vil give mange flere og ofte komplicerede
og kumulative konflikter.
De mest alvorlige konflikter med natur- og miljøhensyn vil forekomme
hvis et stort oliespild opstår i havet ud for Grønland. Påvirkningerne
af miljø og natur kan i den sammenhæng blive meget store og
af lang varighed, og påvirkningerne kan have potentiale til at virke
på økosystemniveau. Virkningerne af et oliespild er meget vanskelige
at forebygge og bekæmpe, når først uheldet er sket, hvorfor indsatsen
skal lægges på reduktion af risikoen for oliespild gennem selskabernes
HSE (’Health, Safety and Environment’)-arbejde.
Råstofaktiviteternes påvirkninger af natur og miljø skal også ses i
sammenhæng med påvirkninger fra andre, nuværende menneskelige
aktiviteter, idet påvirkninger fra en aktivitet kan virke forstærkende
på påvirkningerne fra råstofaktiviteter og omvendt. F.eks. er flere
fuglebestande i Vestgrønland påvirket af et hårdt jagttryk. Hvis en af
disse bestande reduceres som følge af et oliespild, vil bestandens evne
til at regenerere være mindsket på grund af jagten.
Påvirkninger fra forundersøgelser og efterforskning er i mange henseender
sammenlignelige med påvirkninger fra andre aktiviteter i
Vestgrønlands natur og miljø som f.eks. skibstrafik, helikopterflyvning,
rejefiskeri og jagten i de kystnære egne. Dog vil udledningen af
klimagasser fra et stort oliefelt kunne forøge det samlede grønlandske
bidrag meget væsentligt, og følgerne af et oliespild kan også blive af
et meget større omfang end nutidige påvirkninger fra andre aktiviteter
i Vestgrønland.
Med hensyn til råstofaktiviteter i områder med særlige behov for
naturbeskyttelse foreslås først og fremmest følgende tiltag: Den foreliggende
baggrundsviden skal være meget bedre end den er i dag.
Der skal foretages miljøvurdering (EIA) af hele en aktivitets livscyklus
fra efterforskning over udvinding til afvikling, og endelig bør
der udvikles et computerbaseret GIS-redskab, der integrerer både
naturbeskyttelsesinteresser og råstofaktiviteters påvirkninger, som
kan benyttes ved forvaltningen af områderne.
Forvaltningen af de biologiske naturbeskyttelsesinteresser kan foretages
ud fra en model med udpegning af biologiske beskyttelsesom-