Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Biologiske
naturbeskyttelsesinteresser
52
5 Løsning af konflikter mellem
råstofaktiviteter og naturhensyn
I dette kapitel ses der på hvordan de væsentligste konflikter mellem
naturhensynene og råstofaktiviteterne løses og kan løses i Grønland.
Der fokuseres på de biologiske naturbeskyttelsesinteresser. En tilsvarende
vurdering af konflikter med geologiske naturbeskyttelsesinteresser
og kulturhistoriske interesser bør udarbejdes henholdsvis af
GEUS og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv som normalt foretager
de konkrete vurderinger.
En væsentlig forudsætning for at kunne løse eller reducere konflikterne
er at de biologiske naturbeskyttelsesinteresser er kendt. I
Grønland er især forekomsten af fugle- og pattedyr forholdsvis godt
kortlagt (især af DMU og GN), selvom der helt mangler viden fra
store regioner der sjældent besøges af forskere (som Sydøstgrønland
og flere store områder i Nordgrønland). Desuden er den eksisterende
viden spredt i tid dvs. at den ikke altid er ’up-to-date’. Den foreliggende
viden om fuglene og pattedyrene indgår som en væsentlig del
af RD’s feltregler (Link 12). For fisk foreligger der viden fra Vestgrønland
om kystnære arters gydeområder og elve der har opgang af
fjeldørred (Nielsen et al. 2000, Olsvig og Mosbech 2003), viden der
indgår i kystzonekortlægningen (Mosbech et al. 2000, Mosbech et al.
2004a, b). Der findes desuden en omfattende viden om de kommercielt
udnyttede fiskearters og skaldyrs forekomst hos GN.
For øvrige dyregrupper er der ingen eller meget begrænset viden til
rådighed, ligesom den tilgængelige viden om botaniske beskyttelsesinteresser
er meget sparsom.
Konflikter med biologiske naturbeskyttelsesinteresser kan i høj grad
reduceres ved at undgå overlap i tid og rum med råstofaktiviteterne.
En sådan ’timing’ er mulig hvis sårbarheden af en forekomst varierer
gennem året. Mange dyrebestande har særligt kritiske og sårbare
perioder i deres årlige cyklus. Blisgåsebestanden er f.eks. afhængig af
nogle få tidligt snefrie rastepladser om foråret og af nogle bestemte
uforstyrrede fældepladser om sommeren. Uden for disse perioder og
områder er gæssene langt mere robuste overfor påvirkninger, og
desuden er de helt væk fra Grønland om vinteren. Rensdyrbestande
er særligt sårbare om foråret når simlerne (hunnerne) samles på faste
kælvningspladser. Sådanne begrænsede områder der er kritiske for
dyrebestandes overlevelse benævnes ofte som ’hot-spots’. Sårbarhed
kan også varierer på anden vis som f.eks. når vegetation om vinteren
dækkes af et snelag, som yder beskyttelse over for kørsel.
Hvis sårbarheden ved sådanne ’hot-spots’ og områder varierer gennem
året, har råstofselskaber mulighed for at tilrettelægge og udføre
midlertidige aktiviteter når områdernes og deres dyrebestandes sårbarhed
er lav. Det forudsætter dog at aktiviteterne er af en karakter
der ikke påvirker områderne som levesteder.