Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Særligt<br />
forstyrrelsesfølsomme dyr<br />
Bufferzoner<br />
Dyrs reaktionsmønstre<br />
RD’s feltregler<br />
Forstyrrelser fra vedvarende<br />
aktiviteter<br />
54<br />
Forstyrrelser fra midlertidige aktiviteter som forundersøgelser <strong>og</strong><br />
ekstensiv efterforskning vil normalt være begrænsede både i tid <strong>og</strong><br />
rum, <strong>og</strong> de vil næppe påvirke de berørte dyrebestande. Men enkelte<br />
dyrebestande kan være særdeles sårbare overfor selv begrænsede<br />
forstyrrelser: blandt pattedyr er det f.eks. moskusokser <strong>og</strong> rensdyr på<br />
kælvningspladser <strong>og</strong> hvalrosser på landgangspladser. Særligt følsomme<br />
fugle er bl.a. fældende <strong>og</strong> ynglende gæs (især kortnæbbet gås<br />
<strong>og</strong> blisgås) <strong>og</strong> ynglekolonier for havfugle (Chardine & Mendenhall<br />
2000, Overrein 2002).<br />
Ved udpegning af både permanente <strong>og</strong> midlertidige beskyttelsesområder,<br />
især i forbindelse med forstyrrelser, er det vigtigt at være opmærksom<br />
på de enkelte dyrearters reaktionsafstand fra den forstyrrende<br />
kilde. Denne afstand skal lægges til det egentlige kerneområde<br />
hvor dyrene forekommer, for at danne en bufferzone omkring det<br />
følsomme kerneområde. F.eks. er der omkring gåsebeskyttelsesområderne<br />
i Jameson Land udlagt en 10 km bufferzone på grundlag af<br />
undersøgelser over gæssenes reaktioner over for helikopterflyvning<br />
(Madsen 1984, Mosbech & Glahder 1991).<br />
Der foreligger tilsvarende viden om en række andre dyrearter der<br />
forekommer i <strong>Grønland</strong>, for n<strong>og</strong>le arter d<strong>og</strong> baseret på undersøgelser<br />
fra andre arktiske områder: grønlandshval reagerer på 20 km’s afstand<br />
fra olieaktiviteter (National Research Council 2003b), hvalrosser<br />
på landgangspladser reagerer på helikopterflyvning på afstande<br />
mellem 1,5 til 8 km (Salter 1979, Born & Knutsen 1990, Born et al.<br />
1995), polarlomvier på ynglefjeldet reagerer på helikopterflyvning på<br />
2,5 km’s afstand (Overrein 2002) <strong>og</strong> rensdyr undgår ofte områder<br />
med infrastruktur (National Research Council 2003b, Nellemann et al.<br />
2001, Vistness & Nellemann 2001). Sådanne afstande er d<strong>og</strong> meget<br />
afhængige af andre faktorer som vejr, type af forstyrrelse, dyrenes<br />
tidligere erfaringer med mennesker (jagt vil f.eks. øge deres skyhed<br />
betragteligt) etc., hvorfor det kan være vanskeligt at fastsætte en bufferzones<br />
størrelse uden undersøgelser på det sted hvor et beskyttelsesområde<br />
skal etableres.<br />
Reguleringen af råstofaktiviteter beskrevet i RD’s feltregler bygger i<br />
høj grad på at undgå eller reducere overlap med beskyttelsesinteresser<br />
hvis sårbarhed varierer igennem året (Tabel 1). De store seismiske<br />
pr<strong>og</strong>rammer der blev udført i Jameson Land i 1980-erne blev med<br />
succes reguleret efter dette koncept. Her blev sommerseismik <strong>og</strong> helikopterflyvning<br />
udelukket fra de store <strong>og</strong> vigtige gåsefældeområder<br />
i den periode hvor gæssene er følsomme overfor forstyrrelser. Da<br />
man siden gik over til vinterseismik, bl.a. for at undgå at ødelægge<br />
terræn <strong>og</strong> vegetation, blev aktiviteterne udelukket fra vigtige områder<br />
for kælvende moskusokser i den følsomme forårsperiode.<br />
Når aktiviteterne udvides, som ved mere intensive efterforsknings<strong>og</strong><br />
udvindingsaktiviteter, bliver forstyrrelsespotentialet væsentligt<br />
større. Store områder kan påvirkes af f.eks. rørledninger, veje <strong>og</strong> oliefelter<br />
<strong>og</strong> de forstyrrelser de medfører. I Alaska er det påvist at rensdyr<br />
holder sig væk fra sådanne områder, <strong>og</strong> i visse tilfælde er kælvende<br />
hunner blevet udelukket fra vigtige fødesøgningssteder med<br />
reduktion i bestandens reproduktion som resultat (National Research<br />
Council 2003b). I Norge er det påvist at rensdyr undgår veje, høj-
Change language