Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bestemmelser med relation<br />
til råstofaktiviteter<br />
3.4.3 Verdensarvkonventionen (UNESCO World Heritage<br />
Convention)<br />
<strong>Grønland</strong> nominerede i 2002 Ilulissat Isfjord (Fig. 1 <strong>og</strong> 4) til optagelse<br />
på listen over verdensarvområder (Mikkelsen & Ingerslev 2002).<br />
Denne nominering blev i juli 2004 fulgt af UNESCO <strong>og</strong> Ilulissat Isfjord<br />
er nu optaget på listen over verdensarvområder.<br />
<strong>Grønland</strong> forpligtiger sig til at beskytte områdets unikke <strong>natur</strong> <strong>og</strong> til<br />
at forvalte området så <strong>natur</strong>værdierne ikke trues, <strong>og</strong> råstofaktiviteter<br />
er ikke forenlige med en status som verdensarvområde. Som forberedelse<br />
til nomineringen blev området fredet i 2003 i medfør af Naturbeskyttelsesloven<br />
(se ovenfor). Det skal i denne forbindelse nævnes at<br />
IUCN i 2003 indgik en aftale med International Council on Mining &<br />
Metals (ICMM – en sammenslutning af 15 store mineselskaber) om<br />
ikke at foretage efterforskning <strong>og</strong> udvinding af mineraler i Verdensarveområder<br />
(Link 35).<br />
Se Link nr. 3 for yderligere oplysninger om Verdensarv-konventionen.<br />
3.4.4 FN’s konvention om klimaændringer <strong>og</strong> Kyoto-protokollen<br />
Ved Danmarks underskrivelse af Kyoto-protokollen t<strong>og</strong> <strong>Grønland</strong><br />
ikke territorialt forbehold, hvorfor <strong>Grønland</strong> <strong>og</strong>så er omfattet af den<br />
reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990, som man<br />
er enedes om. EU-landene skal reducere med samlet 8 %, men byrdefordelingen<br />
lande imellem er forskellig, sådan at Danmark påtager<br />
sig at reducere med 21 %. <strong>Grønland</strong> står d<strong>og</strong> for en reduktion på 8 % i<br />
det af regeringen (i 2002) fremlagte - <strong>og</strong> af folketinget vedtagne - forslag<br />
til ratifikation af Kyoto-protokollen (E. Rasmussen, MST pers.<br />
comm.).<br />
Udbygningen af et stort olieproduktionsfelt vil kunne øge <strong>Grønland</strong>s<br />
udledning af drivhusgasser betydeligt hvilket kan give anledning til<br />
konflikt med Kyoto-protokollen (se nedenfor hvor Norges udledning<br />
beskrives). Det er d<strong>og</strong> aftalt mellem Danmark <strong>og</strong> <strong>Grønland</strong> at efter<br />
særskilt aftale vil større industriprojekter eller råstofudvinding kunne<br />
gøres til genstand for forhandlinger om hvorvidt de skal indgå i det<br />
grønlandske drivhusgas-regnskab (Link 22).<br />
Se Link nr. 4 for oplysninger om disse FN’s konvention <strong>og</strong> om Kyotoprotokollen.<br />
3.4.5 Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i<br />
Nordøstatlanten (OSPAR-konventionen)<br />
Danmark har ratificeret denne konvention i 1995, <strong>og</strong> et forbehold for<br />
<strong>Grønland</strong> er ophævet i 1996. Konventionen dækker den nordøstlige<br />
del af Atlanterhavet (mod vest til 42° W) <strong>og</strong> omfatter dermed hele<br />
Østgrønland. Både det åbne hav udenfor 3-sømile grænsen <strong>og</strong> de<br />
indre farvande omfattes.<br />
Konventionens formål er at forebygge <strong>og</strong> bekæmpe forurening af det<br />
marine miljø.<br />
41