17.07.2013 Views

Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

Råstofaktiviteter og natur - og miljøhensyn i Grønland

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bestemmelser med relation<br />

til råstofaktiviteter<br />

3.4.3 Verdensarvkonventionen (UNESCO World Heritage<br />

Convention)<br />

<strong>Grønland</strong> nominerede i 2002 Ilulissat Isfjord (Fig. 1 <strong>og</strong> 4) til optagelse<br />

på listen over verdensarvområder (Mikkelsen & Ingerslev 2002).<br />

Denne nominering blev i juli 2004 fulgt af UNESCO <strong>og</strong> Ilulissat Isfjord<br />

er nu optaget på listen over verdensarvområder.<br />

<strong>Grønland</strong> forpligtiger sig til at beskytte områdets unikke <strong>natur</strong> <strong>og</strong> til<br />

at forvalte området så <strong>natur</strong>værdierne ikke trues, <strong>og</strong> råstofaktiviteter<br />

er ikke forenlige med en status som verdensarvområde. Som forberedelse<br />

til nomineringen blev området fredet i 2003 i medfør af Naturbeskyttelsesloven<br />

(se ovenfor). Det skal i denne forbindelse nævnes at<br />

IUCN i 2003 indgik en aftale med International Council on Mining &<br />

Metals (ICMM – en sammenslutning af 15 store mineselskaber) om<br />

ikke at foretage efterforskning <strong>og</strong> udvinding af mineraler i Verdensarveområder<br />

(Link 35).<br />

Se Link nr. 3 for yderligere oplysninger om Verdensarv-konventionen.<br />

3.4.4 FN’s konvention om klimaændringer <strong>og</strong> Kyoto-protokollen<br />

Ved Danmarks underskrivelse af Kyoto-protokollen t<strong>og</strong> <strong>Grønland</strong><br />

ikke territorialt forbehold, hvorfor <strong>Grønland</strong> <strong>og</strong>så er omfattet af den<br />

reduktion i udledningen af drivhusgasser i forhold til 1990, som man<br />

er enedes om. EU-landene skal reducere med samlet 8 %, men byrdefordelingen<br />

lande imellem er forskellig, sådan at Danmark påtager<br />

sig at reducere med 21 %. <strong>Grønland</strong> står d<strong>og</strong> for en reduktion på 8 % i<br />

det af regeringen (i 2002) fremlagte - <strong>og</strong> af folketinget vedtagne - forslag<br />

til ratifikation af Kyoto-protokollen (E. Rasmussen, MST pers.<br />

comm.).<br />

Udbygningen af et stort olieproduktionsfelt vil kunne øge <strong>Grønland</strong>s<br />

udledning af drivhusgasser betydeligt hvilket kan give anledning til<br />

konflikt med Kyoto-protokollen (se nedenfor hvor Norges udledning<br />

beskrives). Det er d<strong>og</strong> aftalt mellem Danmark <strong>og</strong> <strong>Grønland</strong> at efter<br />

særskilt aftale vil større industriprojekter eller råstofudvinding kunne<br />

gøres til genstand for forhandlinger om hvorvidt de skal indgå i det<br />

grønlandske drivhusgas-regnskab (Link 22).<br />

Se Link nr. 4 for oplysninger om disse FN’s konvention <strong>og</strong> om Kyotoprotokollen.<br />

3.4.5 Konventionen om beskyttelse af det marine miljø i<br />

Nordøstatlanten (OSPAR-konventionen)<br />

Danmark har ratificeret denne konvention i 1995, <strong>og</strong> et forbehold for<br />

<strong>Grønland</strong> er ophævet i 1996. Konventionen dækker den nordøstlige<br />

del af Atlanterhavet (mod vest til 42° W) <strong>og</strong> omfatter dermed hele<br />

Østgrønland. Både det åbne hav udenfor 3-sømile grænsen <strong>og</strong> de<br />

indre farvande omfattes.<br />

Konventionens formål er at forebygge <strong>og</strong> bekæmpe forurening af det<br />

marine miljø.<br />

41

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!