Grundtvig lever stadig - Aarhus.dk

Mit
andet
hjem
Frivillig Karl Sander Sørensen betegner Hospice
Søholm som sit andet hjem. Han giver indblik i en
verden, som – noget overraskende - er præget af
godt humør og stærke, positive oplevelser
teKst: AnnE KlindT
fotos: niEls åGE sKoVbo
”Jeg mener, at det er mig, der får mest ud
af at være her,” siger 78-årige Karl Sander
Sørensen, som er frivillig på Hospice Søholm
i Stavtrup, idet han skænker kaffe. Vital møder
ham i hospicets opholdsstue, og snart
går snakken om alle de gode oplevelser, som
frivillighvervet har bragt ham gennem de
seneste knap to år.
Om dengang han kørte to beboere til Saxild
for at gense et sommerhus og videre til en
frokost på Svostrup Kro. Om da han for nylig
sad klinet til TV-skærmen sammen med en
beboer og jublede over Danmarks semifinalesejr
ved VM i håndbold. Beboeren har ikke
noget sprog, men forstod på tydeligste vis
at give udtryk for sin begejstring ved at slå i
dynen og udstøde lyde. Sådanne oplevelser
betyder meget og vækker stor glæde, siger
Karl Sander Sørensen, og tilføjer:
”Jeg føler, at jeg gør bare en lille forskel,
og er en del af den gode ånd her på stedet.
Og så har jeg en god ping-pong med personalet,
som jeg nødig vil være foruden”. Han
tilbringer to eftermiddage/aftener om ugen
på Hospice Søholm.
Håndens og åndens gerning
Karl Sander Sørensens hjælp består både
af omsorg - som at snakke med eller bare
sidde sammen med beboerne - og af praktiske
opgaver; eksempelvis i køkkenet. Denne
kombination passer ham fint:
”Jeg bilder mig ind, at jeg har et stort omsorgsgen,
og jeg passede da også min syge
kone det sidste år af hendes liv. Men det er
det praktiske arbejde, der betyder mest for
mig hér på hospicet. Man kan godt føle sig
29