Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder - Kromann Reumert

More documents

Recommendations

Info

De ovenfor nævnte rammer for beregning af variabel løn gælder kun, hvor den variable løn er resultatafhængig. Dette vil den oftest være, og det er næppe muligt blot at betegne variabel løn som ”diskretionær” for dermed at undgå de detaljerede beregningsrammer. Når diskretionen udøves, vil de opnåede resultater i bred forstand jo med sikkerhed indgå i vurderingen, og dermed bliver den diskretionært fastsatte variable løn tillige resultatafhængig. Der bliver dermed antageligt alene rum for fastsættelse af variabel løn udenfor de beskrevne beregningsrammer, hvor den variable løn f.eks. består af ren fastholdelsesbonus el. lign. 9. Udskydelse Det fastsættes i FIL § 77a, stk. 1, nr. 4, at mindst 40% (ved større variable løndele, mindst 60%) af den beregnede variable løn skal udskydes over en efterfølgende periode på minimum 3 år (4 år for bestyrelse og direktion). 55 Udskydelsesreglen indebærer, at alene den ikke-udskudte del af den beregnede variable løn kan anses for endeligt retserhvervet af modtageren på beregningstidspunktet. Den udskudte del kan fortabes helt eller delvist i løbet af udskydelsesperioden, jf. FIL § 77a, stk. 4, der omtales straks nedenfor. Den udskudte del af den variable løn kan tidligst udbetales med påbegyndelse ét år efter beregningstidspunktet, og skal udbetales med en ligelig fordeling over udskydelsesperioden eller med en voksende andel i slutningen af perioden. Det forudsættes i lovforarbejderne, at den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller med et års mellemrum ud fra et hensyn om, at der skal være et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne har ændret sig, således at den udskudte del af den variable løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Bestemmelsen om udskydelse gælder både for den del af den variable løn, der kan udbetales kontant og den del, der skal bestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter. Det følger således af CRD III, at kravet om, at mindst halvdelen af den variable løn skal bestå af aktier m.v., både skal finde anvendelse på den del af den beregnede variable løn, der udskydes og den del, der udbetales i forlængelse af beregningen. 56 Dette indebærer, at virksomheden ikke kan nøjes med alene at udskyde den kontante del af den variable løn. Der ses derimod ikke at være noget til hinder for, at den aktiebaserede del af den udskudte variable løn udskydes længere end den kontante andel. Dette kan efter omstændighederne lette finansiering af modtagerens skattebyrde, hvor den aktiebaserede del beskattes, inden provenuet heraf kan realiseres af modtageren, jf. nedenfor i afsnit 13. Udgangspunktet i FIL § 77a, stk. 1, nr. 4, er, at mindst 40% af den beregnede variable løn skal udskydes over en 3 eller 4 årig periode. Ved større variable løndele skal der imidlertid udskydes 60%. Der er i lovforarbejderne ikke megen vejledning at hente ved afgørelsen af, om en beregnet variabel løn udgør et ”større beløb”. Det angives R&R nr. 3 · 2011 FIGUr Figur 2 2 Udskydelse af 60% over 3 år Variabel løn (%) 0 100 50 20 20 10 10 10 10 n n + 1 n + 2 n + 3 n + 4 n + 5 Tid blot, at vurderingen heraf skal ses i sammenhæng med modtagerens løn og risikoprofil i øvrigt. 57 CEBS retningslinjerne indeholder heller ingen vejledning. 58 Sættes tærskelen for hvornår en variabel løndel er ”større” ved 50% eller højere, vil dette indebære, at 60% reglen aldrig vil kunne finde anvendelse for medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og direktion, hvilket næppe har været tanken. Vi anbefaler derfor, at finansielle virksomheder for bestyrelse og direktion er særligt fokuserede på overvejelse om, hvorvidt 60% reglen finder anvendelse i tilfælde, hvor den variable løn udgør mere end 30-40% af den faste grundløn, inklusive pension. For væsentlige risikotagere må overvejelserne derimod oftest kunne reserveres til tilfælde, hvor den variable løn er noget større. I figur 2 illustreres udskydelsesreglen i en situation, hvor der sker udskydelse af 60% af en variabel løn lineært over 3 år. Udskydelsesreglen skal ses i sammenhæng med FIL § 77a, stk. 4, hvorefter udskudte variable løndele alene kommer til udbetaling, såfremt de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen, fortsat er opfyldt på det senere udbetalingstidspunkt, og virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel. 59 Herved imødekommes det hensyn, der er beskrevet i CRD III om, at resultatafhængig løn skal fastsættes, og resultaterne vurderes, indenfor en flerårig ramme for at sikre, at vurderingen tager højde for resultaterne set over en længere periode. 60 Reglen indebærer, at den finansielle virksomhed på hvert af de fastsatte udbetalingstidspunkter for de udskudte dele af den variable løn skal foretage en konkret vurdering af, om udbetaling kan ske og i hvilket omfang. Ved denne vurdering skal virksomheden foretage det, der i CEBS retningslinjerne er blevet benævnt ”ex-post risk adjustment”, der er en form for ”back testing”, hvor det skal afgøres, om den ”ex-ante risk adjustment”, der blev foretaget ved beregningen af den variable løn, viste sig at være holdbar på længere sigt. Den ef- Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder 10 10 Kontant Aktier mv. 23
terfølgende vurdering kan aldrig føre til, at den udskudte variable løn forøges, men alene, at den kan blive reduceret. Det synes imidlertid at være muligt, som det mindre i det mere, at virksomheden beslutter en yderligere udskydelse, såfremt det forudses, at en senere vurdering kan føre til et sikrere grundlag for beslutning om, hvorvidt udbetaling kan ske. Den del af den udskudte variable løn, der består af aktier eller aktiebaserede instrumenter, vil på det udskudte beslutningstidspunkt for endelig opgørelse af den variable løn blive overdraget modtageren til eje, men skal herefter fortsat være tilbageholdt i en passende periode, jf. FIL § 77a, stk. 3. Se nærmere herom i artiklens afsnit 10. Der kan imidlertid ikke efter beslutningstidspunktet ske nogen yderligere justering af antallet af overdragne aktier m.v., omend den efterfølgende tilbageholdelse vil indebære, at værdien af aktierne kan falde (eller stige) inden den endelige frigivelse. 10. Tilbageholdelse Den del af den variable løn, der skal bestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter efter FIL § 77a, stk. 1, nr. 3, dvs. mindst 50% af den variable løn, må ifølge FIL § 77a, stk. 3, ikke afhændes i en passende periode, ligesom modtagerne ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til aktierne og instrumenterne. 61 Denne regel om tilbageholdelse understøtter reglen om, at mindst halvdelen af den variable løn skal udbetales i aktier og andre instrumenter med det formål at sikre, at den omfattede personkreds har samme økonomiske incitamenter som en langsigtet investor. 62 Kravene er således betinget i et hensyn om, at modtageren af den variable løn herved vil have en interesse i, at aktiekursen stiger over en længere periode. Både den del af den aktiebaserede variable løn, der udbetales umiddelbart på beregningstidspunktet og den del, der udskydes over 3 eller 4 år, skal undergives tilbageholdelse i en passende periode. 63 Det er virksomheden, der, i forhold til de enkelte bestyrelsesmedlemmer, direktører og væsentlige risikotagere, skal vurdere, hvad der må anses for en passende periode for tilbageholdelse. Lovforarbejderne indeholder heller ikke på dette område nogen særlig vejledning udover en generel betragtning om, at de hensyn, der skal varetages, er, at virksomhedens mere langsigtede interesser tilgodeses. 64 CEBS retningslinjerne indeholder derimod fortolkningsbidrag, der tyder på, at udgangspunktet er, at tilbageholdelsesperioden for den ikke-udskudte del af aktierne m.v., som minimum skal svare til udskydelsesperioden, og endda, at perioden i særlige tilfælde skal være længere. 65 For den udskudte del af aktierne m.v. er der til gengæld ikke nogen vejledning i CEBS retningslinjerne. De særlige problemer, der kan opstå, hvor tilbageholdte aktier m.v. udløser beskatning allerede på retserhvervelsestidspunktet, jf. nedenfor i artiklens afsnit 13, kan i Danmark tale for, at en passende tilbageholdelsesperiode for ikke-udskudte aktier m.v. kan være kortere end FIGUr Figur 3 3 Eksempel på tilbageholdelsesmodel Variabel løn (%) n n + 1 n + 2 n + 3 n + 4 n + 5 Tid udskydelsesperioden, og at udskudte aktier m.v. frigives fra tilbageholdelsen, inden en udløst beskatning skal finansieres. I figur 3 er eksemplet i figur 2 udvidet med eksempler på ”passende tilbageholdelsesperioder”. 11. Fratrædelsessituationen De nye regler i lov om finansiel virksomhed forholder sig ikke til de ufravigelige ansættelsesretlige regler, der regulerer fratrådte medarbejderes ret til bonus (funktionærlovens § 17a, stk. 1) og aktiebaserede instrumenter (aktieoptionslovens §§ 4 og 5). 66 Disse regler er imidlertid relevante for alle ”væsentlige risikotagere”, der bliver omfattet af de særlige regler i FIL om begrænsninger i variabel løn. De finansielle virksomheders bestyrelsesmedlemmer og direktører er derimod ikke omfattet af ufravigelig ansættelsesretlig lovgivning, og virksomhederne har for disse personkategorier frihed til at aftale, hvorledes de variable løndele skal behandles ved fratræden og udtræden. Er funktionærloven og/eller aktieoptionsloven i forvejen vedtaget i direktørens kontrakt, vil de nedenfor anførte begrænsninger imidlertid tillige gælde, med mindre en konkret fravigelse er aftalt. Den variable løn, der beregnes i et givent regnskabsår i en finansiel virksomhed, vil som oftest være beregnet på baggrund af resultatopnåelsen i det forudgående regnskabsår. For eksempel vil den variable løn, der beregnes primo 2012 oftest være optjent i 2011. En væsentlig risikotager, der fratræder i 2012 eller senere, vil derfor have en forventning om, at han ikke mister noget af det vederlag, som er optjent i 2011 som vederlag for arbejdet i dette år. Særligt reglerne i FIL § 77a, stk. 1, nr. 4, jf. § 77a, stk. 4, hvorefter mindst 40% af den variable løn skal udskydes over mindst 3 år og kan reduceres eller helt bortfalde, giver imidlertid visse udfordringer i forhold til en sådan forventning. 24 Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder R&R nr. 3 · 2011 0 100 50 20 20 10 10 10 10 10 20 10 10 10 10 Kontant Aktier mv.
Page 1 and 2: Nye regler om lønpolitik i finansi
Page 3 and 4: om nedsættelse af at særligt afl
Page 5 and 6: for effektiv virksomhedsstyring, de
Page 7 and 8: til at redegøre grundigt for det b
Page 9 and 10: 5.4 Fratrædelsesgodtgørelser I de
Page 11: eregnes til kr. 500.000, skal minim
Page 15 and 16: gere en - til ansættelsesperioden
Page 17 and 18: kapitalkravet i FIL § 127 eller so
Page 19 and 20: Noter 1 Lov nr. 1556 af 21. decembe
Page 21 and 22: 43 Lov nr. 67 af 3. februar 2009 om

Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder - Kromann Reumert

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?