Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder - Kromann Reumert

More documents

Recommendations

Info

yderligere væsentlige risikotagere, jf. bl.a. CRD III betragtning (3) og Annex V, Afdeling 11, punkt 23. Det præciseres dog i L49’s bemærkninger til FIL § 71, stk. 1, nr. 9, at det er et afgørende kriterium, at virksomheden vurderer, at den pågældende også har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Herved bliver høj løn ikke et selvstændigt kriterium for, om en ansat er væsentlig risikotager (hvilket ellers var foreslået i det udkast til ændringslov, der blev sendt i høring). 24 CRD III Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra e). 25 Se også CEBS retningslinjerne, pkt. 60, ” If they [control function personnel] receive variable remuneration, this part should be based on function-specific objectives and should not be determined by the individual financial performance of the business area they monitor.” 26 Jf. også bemærkningerne i L49 til FIL § 71, stk. 1, nr. 9. 27 CEBS retningslinjerne, pkt. 57, ”Control functions include risk management, compliance, internal audit, human resources and similar functions (e.g. the CFO to the extent that he/she is responsible for the preparation of the financial statements) within an institution.” 28 Definitionen svarer til den hidtidige definition i FIL § 77a, stk. 2. 29 Se bl.a. Højesterets domme om aktieoptioner før aktieoptionsloven, f.eks. UfR 2004.1480H (Novo) og UfR 2005.651H (Intel) samt de nyeste domme om medarbejderaktier (f.eks. UfR 2011.193H). Se dog nærmere i artiklen nedenfor om undtagelsen i FIL §77a, stk. 10, for ordninger omfattet af ligningslovens §7A. 30 CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra j), som mærkværdigvis ikke har fundet vej ind i hverken ændringsloven eller den nye bekendtgørelse. 31 Se også CEBS retningslinjerne, pkt. 12: ”A “retention bonus” is a form of variable remuneration and can only be allowed to the extent that risk alignment requirements are properly applied.” R&R nr. 3 · 2011 32 CEBS retningslinjerne lægger ellers op til, at der kan gøres undtagelse for ”Ancillary payments or benefits that are part of a general, non-discretionary, institution-wide policy and pose no incentive effects in terms of risk assumption”, jf. retningslinjernes pkt. 11, men en sådan undtagelse gælder ikke i den danske regulering. 33 Se bemærkningerne til bestemmelsen i Betænkning af 9. december 2010 til L49. 34 Dette er i overensstemmelse med rapporten af 1. december 2009 fra Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdsgruppe, side 8. Se også Bekendtgørelsens § 3, 2. pkt. 35 At reglen alene skal anvendes ved ydelsesbaserede tilsagnspensionsordninger og ikke bidragsbaserede ordninger, som er de sædvanlige i Danmark fremgår både af den endelige lovtekst og andre sproglige versioner af CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra r). Den danske version af CRD III taler imidlertid om ”pensionsbidrag”, hvilket må bero på en oversættelsesfejl. 36 For finansielle virksomheder med aktier optaget til handel på et reguleret marked anbefaler Komitéen for God Selskabsledelse, at aftaler om fratrædelsesgodtgørelse maksimalt udgør en værdi, der svarer til de sidste to års vederlag, jf. Anbefalinger for god selskabsledelse, april 2010, pkt. 6.1.9. 37 At en kontrakt indeholder et på forhånd aftalt pensionstidspunkt gør ikke kontrakten til en tidsbegrænset kontrakt. 38 Se CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra m). 39 I øvrigt følger det af henvisningen til Bekendtgørelsens § 3, 2. pkt., at overenskomstbaserede fratrædelsesgodtgørelser ikke berøres af begrænsningerne i Bekendtgørelsens § 13. 40 CEBS retningslinjernes pkt. 70-71. 41 Se CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra l). 42 Det faste loft følger af Regeringsaftalen af 31. august 2010. Interesseret i retssikkerhed i skatte- og afgiftssager? Bliv opdateret i formelle regler for dialogen mellem myndigheder og borgere i skatte- og afgiftssager. Denne bog behandler de formelle regler og deres samspil med forvaltningsretten, forældelsesloven og retsplejeloven, hvilket er centralt for alle, der deltager i førelse af sager om skatter og afgifter. Skatte- og afgiftsproces er en 3. udgave af bogen Skatteproces (2002), der hører til blandt de oftest citerede værker i domme i skattesager. Skatte- og afgiftsproces af Poul Bostrup, Susanne Dahl & Hans Henrik Bonde Eriksen www.djoef-forlag.dk Jurist- og Økonomforbundets Forlag 3. udgave 2010 628 sider · Kr. 875,- Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder 31
43 Lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. 44 I det udkast til ændringslovforslag der blev sendt i høring var det anført, at et loft på 100% af den faste grundløn, inkl. pension, blev anset for at være et højt loft, men denne bemærkning blev taget ud efter høringsfasen, og kan derfor næppe anses for vejledende. 45 Se bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 1, nr. 1 og 2. 46 Bortset fra den særlige regel for forsikringsselskaber er kravet om, at minimum 50% af den variable løn skal bestå af aktier m.v. afledt af CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra o). 47 Se bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 1, nr. 3. 48 For bestyrelse og direktion indeholder FIL § 77a, stk. 2, imidlertid særlige begrænsninger vedrørende den andel af den variable løn, der kan bestå af aktieoptioner og lignende instrumenter, jf. ndf. i afsnit 7.3. 49 CEBS retningslinjerne pkt. 124; ”Share-linked instruments are those whose value is based on a market value appreciation of the stock and that have the share price as a reference point”. 50 CRD III giver i Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra o), mulighed for, at medlemsstaterne kan forbyde eller begrænse at visse typer af instrumenter anvendes som variabel løn, således som dette med FIL § 77a, stk. 2 , er gjort i Danmark. 51 Se bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 2. 52 Se bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 1, nr. 3. 53 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra g). CEBS retningslinjernes pkt. 102-113 indeholder detaljerede beskrivelser af en række af de hensyn der skal indgå ved beregningen af variabel løn. Her fokuseres på den såkaldte ”ex-ante risk adjustment”, dvs. den risikovurdering, der skal foretages af de opnåede resultater inden den variable løndel beregnes. For den del af den variable løn, der skal udskydes, skal der senere foretages en såkaldt ”ex-post risk adjustment”, hvor det skal verificeres, om der fortsat er grundlag for at opretholde den oprindelige vurdering af resultaterne. Se herom i artiklens afsnit 9 om FIL § 77a, stk. 4. 54 Se bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 7. 55 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra p). 56 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra o), som der tillige er henvist til i lovbemærkningerne. 57 I det udkast til ændringslovforslag der blev sendt i høring var det anført, at en variabel løn på mere end 20% af den faste grundløn, inkl. pension, som udgangspunkt blev anset for at være et ”større beløb”, men denne bemærkning blev taget ud efter høringsfasen og kan derfor ikke anses for vejledende. 58 CEBS retningslinjerne lægger i pkt. 119 derimod interessant nok op til, at en finansiel virksomhed kan vælge at lade udskydelsesstrukturen variere afhængig af bonusens absolutte størrelse forudsat 40-60% tærsklerne overholdes på basis af et vægtet gennemsnit. Som eksempel nævnes en struktur, hvor de første kr. 100.000 slet ikke er undergivet udskydelse, bonus mellem kr. 100.000 og 200.000 er undergivet udskydelse med 50%, og bonus over kr. 200.000 er undergivet udskydelse med 75%. Umiddelbart giver den danske lovtekst ikke mulighed for anvendelse af en sådan model. 59 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra q). 60 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra h). 61 Jf. CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra o) og s). Forbudet mod afdækning af risiko indebærer ifølge bemærkningerne til FIL § 77a, stk. 3, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale med en tredjemand om, at denne vil godtgøre modtageren et evt. værditab på aktierne i tilbageholdelsesperioden. 62 Afregning af variabel løn i efterstillet gæld, som er mulig for forsikringsselselskaber, opfylder imidlertid langt fra de underliggende hensyn bag reglerne om afregning af minimum 50% af variabel løn i aktier m.v. og tilbageholdelse i en passende periode. Der fastsættes således ikke nogen kurs på et efterstillet gældsbrev, og den reelle risiko begrænser sig derfor til en solvensrisiko. 63 Jf. bemærkningerne til L49 og CRD III, Annex V, Afdeling 11, punkt 23, litra o). 64 Jf. bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 3. 65 CEBS retningslinjerne, pkt. 130: ”It is possible that a retention period lasts for a shorter period than the deferral period of a minimum three to five years applied to the instruments that are not paid up front. However, as an example of proportionality, for their most senior staff, large and complex institutions should consider the use of a retention period for upfront paid instruments that goes beyond the deferral period for the deferred instruments.” Dette er i tråd med bemærkningerne i det udkast til ændringslovforslag der blev sendt i høring. Her var det antydet, at udgangspunktet var en tilbageholdelsesperiode svarende til udskydelsesperioden, og at de senest udbetalte andele af de udskudte aktier skulle tilbageholdes i yderligere ét år. Bemærkningerne herom blev imidlertid taget ud efter høringsfasen. 66 Lovbekendtgørelse nr. 81 af 3. februar 2009 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) og lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i et ansættelsesforhold (aktieoptionsloven). 67 For en nærmere gennemgang af aktieoptionslovens anvendelsesområde henvises til speciallitteraturen, herunder Claus Juel Hansen, Aktieoptionsloven med kommentarer, 2005, og Erik Wendelboe Christiansen m.fl., Aktieoptionsloven, 2006. I Østre Landsrets dom af 15. januar 2010 (B-1166-09) blev det slået fast, at de i sagen omhandlede betingede aktier (Restricted Stock Units) var omfattet af aktieoptionsloven. 68 Bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 1, nr. 4. 69 ”Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.” 70 Det ses, at direktører behandles efter ferieloven, men i givet fald sker dette på frivillig basis efter gensidig aftale mellem virksomhed og direktør. 71 Der består efter ferielovens § 23, stk. 5, en mulighed for, at en risikotager inden et optjeningsårs begyndelse kan overgå til en ordning med feriegodtgørelse på 12% i stedet for løn under ferie og ferietillæg, men konsekvensen af et sådant valg vil ikke blive behandlet i artiklen. 72 Jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2. 73 Jf. bemærkningerne i L49 til FIL § 77a, stk. 1, nr. 4. 32 Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder R&R nr. 3 · 2011
Page 1 and 2: Nye regler om lønpolitik i finansi
Page 3 and 4: om nedsættelse af at særligt afl
Page 5 and 6: for effektiv virksomhedsstyring, de
Page 7 and 8: til at redegøre grundigt for det b
Page 9 and 10: 5.4 Fratrædelsesgodtgørelser I de
Page 11 and 12: eregnes til kr. 500.000, skal minim
Page 13 and 14: terfølgende vurdering kan aldrig f
Page 15 and 16: gere en - til ansættelsesperioden
Page 17 and 18: kapitalkravet i FIL § 127 eller so
Page 19: Noter 1 Lov nr. 1556 af 21. decembe

Nye regler om lønpolitik i finansielle virksomheder - Kromann Reumert

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?