straf for pornografi

1»
gerne ovenfor s. 12 om forarbejderne til denne
bestemmelse.
Konventionen af 12. september 1923 er
med de ændringer, der følger af FN-protokollen
af 12. november 1947, tiltrådt af 45
stater. Af de nordiske lande og Europarådslandene
har følgende tiltrådt konventionen:
Belgien, Cypern, Finland, Grækenland,
Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Norge
og Storbritannien.
Frankrig, Svejts og Tyskland har tiltrådt
1923-konventionen, men ikke i dens ændrede
form, jfr. protokollen af 1947. Sverige og
Island har aldrig tiltrådt konventionen.
Paris-overenskomsten af 4. maj 1910 er
med de ændringer, der følger af FN-protokollen
af 4. maj 1949, tiltrådt af de ovenfor
opregnede stater, som har tiltrådt den ændrede
1923-konvention, dog med undtagelse
af Grækenland; yderligere har også Frankrig
og Island tiltrådt overenskomsten. Endvidere
har Svejts og Tyskland tiltrådt konventionen
i dens oprindelige form. Derimod
har Sverige heller ikke tiltrådt denne overenskomst.
Ingen stat har på noget tidspunkt opsagt
nogen af de to konventioner.
2. Postkonventionerne.
Verdenspostkonventionen (bekendtgørelse nr.
57 af 15. oktober 1958, Lovtidende C) indeholder
i art. 28 følgende bestemmelser, der
vedrører pornografi:
»1. Forsendelse af nedennævnte genstande er forbudt:
d) genstande, hvis indførsel eller udbredelse i
bestemmelseslandet er forbudt;
g) obscøne eller umoralske genstande.
2. De forsendelser, som indeholder de i § 1 nævnte
genstande, og som fejlagtigt er modtaget til besørgelse,
behandles efter den indre lovgivning i
det land, hvis postvæsen konstaterer deres tilstedeværelse.
3. Forsendelser, der indeholder de i § 1, litra
og g) nævnte genstande, videresendes ikke i
noget tilfælde til bestemmelsesstedet, ligesom
de ikke udleveres til adressaterne eller tilbagesendes
til afsendelsesstedet.
4. I de tilfælde, hvor forsendelser, som fejlagtigt
er modtaget til besørgelse, hverken tilbagesendes
til afsendelseslandet eller udleveres til adressaten,
skal poststyrelsen i afsendelseslandet nøjag-
tigt underrettes om den behandling, som disse
forsendelser er blevet underkastet.
5. I øvrigt er der forbeholdt ethvert land ret til
på sit område at undlade befordring i åben
transit af andre brevforsendelser end breve og
brevkort, med hensyn til hvilke de lovbestemmelser,
som fastsætter betingelserne for deres
offentliggørelse eller udbredelse i vedkommende
land, ikke er iagttaget. Sådanne genstande skal
tilbagesendes til postvæsenet i afsendelseslandet«.
Værdibrevoverenskomstens art. 5, stk. 1,
litra c og f, og postpakkeoverenskomstens art.
24, pkt. 3° og 7°, indeholder tilsvarende regler
(også disse to overenskomster er nævnt
i bekendtgørelse nr. 57 af 15. oktober 1958,
Lovtidende C).
Den lovbestemmelse, der opfylder de nævnte
konventionsregler, er § 3, litra c, i postloven,
jfr. lovbekendtgørelse nr. 312 af 14.
august 1963. Herefter er postbesørgelse i forsendelser
til udlandet udelukket for »de i de
internationale, af Danmark tiltrådte konventioner
og overenskomster i så henseende angivne
genstande.« Efter samme bestemmelses
litra e kan fortielse af en sådan forsendelse
indhold medføre bødestraf (§ 24).
B. Det internationale samarbejde vedrørende
bekæmpelse af pornografi m. v.
Såvel gennem Interpol som direkte fra andre
landes myndigheder modtager det danske politi
i ikke helt ringe omfang anmodninger
om indskriden under henvisning til de internationale
overenskomster om utugtige skrifter
eller postkonventionerne. Henvendelserne,
der oftest vedrører danske billedhæfter, fører
normalt ikke til straffeforfølgning mod den
danske forhandler; de angår som regel hæfter
m. v., der ikke kan anses omfattet af § 234,
som denne bestemmelse nu fortolkes.
Efter de for straffelovrådet foreliggende oplysninger
synes de fleste udenlandske henvendelser
om indskriden mod danske firmaer at
blive rettet til politiet; generaldirektoratet
for post- og telegrafvæsenet, der tidligere
jævnligt modtog klager fra postvæsenet i andre
lande, specielt USA og Tyskland, modtager
nu kun få anmodninger. Henvendelserne
besvares normalt med, at den danske lovgivning
ikke giver mulighed for indgriben, idet
det drejer sig om materiale, der frit kan forhandles
her i landet.